Ny forskning udfordrer historiens grundfortælling
På det østeuropæiske steppeland tegner der sig et overraskende billede af gigantiske bosættelser, der er mere end seks tusind år gamle. Forskere peger nu på, at en af verdens første bykulturer opstod netop her — og at den er ældre end de berømte centre ved Tigris og Eufrat.
Den ukrainske udgravning der vender lærebøgerne på hovedet
Øst for Karpaterne i det nuværende Ukraine ligger et arkæologisk udgravningssted, som forskerne har kendt til i over et halvt århundrede. I lang tid betragtede man det blot som én blandt mange forhistoriske bosættelser. Det var først de systematiske udgravninger i de seneste år, der afslørede stedets sande omfang.
Et internationalt hold af arkæologer analyserer spor efter den såkaldte Tripolye-kultur (Cucuteni–Trypillia) — et folk, der beboede det område, vi i dag kender som Ukraine, Rumænien og Moldova, fra omkring 5400 til 2700 f.Kr. De nyeste dateringer og detaljerede kortlægninger afslører et billede af enorme, planmæssigt opbyggede bebyggelser, der minder langt mere om byer end om typiske neolitiske landsbyer.
Forskere taler i stigende grad om tripoliske "megabyer" — bosættelser med titusinder af indbyggere, der opstod før Mesopotamiens klassiske byer.
Derfor blev Mesopotamien betragtet som "den første by"
Det meste af det 20. århundrede dominerede forestillingen om, at ægte byliv opstod i Mellemøsten. Byer som Uruk og Ur forbandt man med de første planlagte gader, monumental arkitektur, administration og et komplekst handelsliv.
Dette billede opstod, fordi arkæologien primært fandt sted i Irak og Syrien. Det var dér, de store udgravninger begyndte, og det var dér, forskningen i skriftens oprindelse og statslig organisation tog form. Østeuropa forblev i skyggen af denne fortælling — dels af politiske årsager, dels fordi færre midler var afsat til forskning i regionen.
Et nyt blik på den urbane revolution
Nyere analyser tyder på, at den såkaldte urbane revolution ikke var en enkelt begivenhed knyttet udelukkende til bronzealderen i Mellemøsten. Stadig flere data peger på, at komplekse bosættelsescentre opstod parallelt i forskellige dele af Eurasien.
Ukraines tilfælde er særligt markant: tripoliske bosættelser på op til flere hundrede hektar dateres til en periode, hvor Mesopotamien endnu kun var i begyndelsen af sin intensive urbanisering.
Sådan så de gigantiske tripoliske bosættelser ud
Ved hjælp af luftfotografi, droner og magnetometri har forskerne rekonstrueret planen for mange af disse bosættelser. Bebyggelsesstrukturen er slående velordnet — næsten geometrisk. Husene var opstillet i koncentriske ringe omkring en central, åben plads.
| Kendetegn | Tripoliske bosættelser (Ukraine) | Tidlige mesopotamiske byer |
|---|---|---|
| Omtrentlig alder | ca. 4100–3600 f.Kr. | ca. 3500–3000 f.Kr. |
| Areal | op til 250–300 ha | typisk 80–200 ha |
| Bebyggelsesplan | koncentriske ringe af huse | kvarterer og gader med varieret layout |
| Indbyggertal (skøn) | op til 10–15.000 | titusinder til flere titusinder |
Arkæologer understreger, at et så stort antal huse, organiseret efter et gentagende mønster, krævede planlægning og koordination. Det kan ikke forklares som en spontan vækst fra en almindelig landsby.
Den planmæssige placering af hundredvis af bygninger antyder, at der eksisterede fællesskabsbeslutninger — måske endda tidlige former for byrumsforvaltning.
Dagliglivet i en forby ved Dnjepr
Bevarede spor fra huse, keramik og redskaber giver et indblik i beboernes hverdag. Husene blev bygget af træ og ler og var ofte i to etager. Indendørs fandtes ovne, sovepladser og opbevaringsrum til forråd.
- Økonomien byggede på landbrug — primært dyrkning af hvede og byg
- Man holdt kvæg, får, geder og svin
- Keramikken var kendetegnet ved rige, karakteristiske spiralmønstre
- Der kan identificeres specialiseret produktion af redskaber og kar
- Handelsforbindelser med fjerne regioner er dokumenteret via råmaterialer fra andre egne
Produktionens og vareudvekslingens omfang tyder på, at dette ikke var et lukket landbrugssamfund. Vi har snarere at gøre med et center, der tiltrak mennesker fra en bredere region og koordinerede udvekslingen af varer.
Kan man egentlig kalde det en by?
Den største diskussion handler om, hvad disse strukturer skal kaldes. Nogle forskere hævder, at begrebet "by" kræver skriftsprog, tydelig central magt og monumentale bygningsværker. Andre fremhæver, at befolkningstæthed, permanent bosættelse og organisationens omfang er vigtigere kriterier.
De tripoliske bosættelser efterlod hverken templer eller paladser på mesopotamisk niveau. Der er heller ingen spor af skrift. Til gengæld ser vi:
- Store menneskemængder, der levede permanent på samme sted
- En stram, gentagende byplanlægning
- Et højt niveau af håndværksmæssig specialisering
- Komplekse relationer for udveksling af råstoffer og produkter
For en del arkæologer er det tilstrækkeligt til at tale om en tidlig form for byliv — omend uden de "klassiske" statslige træk, der kom senere.
Striden om begrebet "by" afslører et dybere spørgsmål: behøver civilisationens udvikling altid at efterligne den mesopotamiske model, eller findes der flere veje til et komplekst samfund?
Hvorfor denne diskussion stadig er relevant i dag
Hvis hypotesen om en forby på det nuværende Ukraines territorium holder, vil det ændre den grundlæggende fortælling om civilisationens begyndelse. Østeuropa vil ikke længere blot være periferien af store processer, men et af centrene for den tidlige urbanisering.
For ukrainerne selv er det et vigtigt element i den historiske identitet. Det viser, at der længe før de middelalderlige stater eksisterede avancerede samfund her, der var i stand til at organisere livet i en imponerende skala.
Hvad fremtidige udgravninger kan afsløre
Mange tripoliske udgravningssteder er kun delvist undersøgt. Ny teknologi som geofysisk scanning gør det muligt at "kigge" ned under jordoverfladen uden at foretage fuld udgravning. Det giver arkæologer mulighed for hurtigere at kortlægge hele bosættelsens struktur og derefter beslutte, hvilke dele der er mest værd at udgrave.
Hver ny udgravningskampagne leverer nye data om den sociale struktur, trosforestillinger og årsagerne til disse forbyers undergang. Særlig interessant er spørgsmålet om, hvorfor et så veludviklet system forsvandt uden at efterlade nogen kontinuitet i regionens efterfølgende kulturer.
Hvad betyder "by" i det neolitiske Europa?
For en læser, der er vant til et bybillede med skyskrabere og trafikpropper, kan forestillingen om en "by" for seks tusind år siden virke abstrakt. Dengang betød by ganske enkelt en større, bedre organiseret og mere specialiseret samling af mennesker end en typisk landsby.
Det er nyttigt at tænke på sådanne centre som "laboratorier" for nye løsninger: fælles opbevaring af fødevarer, udviklede håndværk og mere komplekse sociale relationer. Tæt bosættelse krævede, at man fastsatte regler for sameksistens, løste konflikter og koordinerede arbejdet ved store projekter — for eksempel opførelsen af hundredvis af huse efter ét og samme mønster.
Historien om de tripoliske bosættelser viser, at vejen til et urbant liv kunne tage flere former. Én rute gik gennem de monumentale templer ved Tigris og Eufrat. En anden gik gennem de koncentriske bosættelser på Ukraines lössbakker. For forståelsen af vores egne rødder er den anden vej på ingen måde mindre betydningsfuld.