Italiensk by betaler op til 20.000 euro for at flytte dertil. Der er en hage

En lille by på Sardinien vil betale dig for at flytte derhen

Midt i det italienske Sardinien har en lille by taget en overraskende beslutning: den vil betale nye indbyggere for at slå sig ned der. Målet er enkelt – at redde sig selv fra fuldstændig affolkning.

Den lokale kommune tilbyder op til 20.000 euro til dem, der er villige til at flytte permanent og investere i en ejendom. Programmet forventes at køre for fuld styrke i 2026 og tiltrækker allerede opmærksomhed fra folk, der drømmer om et roligere liv i et solrigt klima.

Hvilken by taler vi om? Lille sted, store penge

Det drejer sig om Ollolai – en lille bjergby beliggende i regionen Barbagia på Sardinien. I dag bor der omkring 1.100 mennesker, og befolkningstallet er faldet støt i årevis. De unge rejste til større byer, de ældre generationer forsvandt, og mange huse stod tomme hen.

De kommunale myndigheder indså, at uden drastiske tiltag ville byen simpelthen forsvinde fra kortet. I stedet for at acceptere en langsom uddøen udviklede de et finansielt program, der skal tiltrække nye mennesker – familier med børn, freelancere, pensionister og alle, der er parate til at binde sig til stedet på lang sigt.

Kommunen udbetaler op til 20.000 euro til dem, der flytter deres liv hertil, køber eller renoverer et hus og faktisk bosætter sig i Ollolai.

Hvad tilbyder programmet, og hvor meget kan man tjene

Konceptet er ligetil: du flytter til Ollolai, investerer i en ejendom, og kommunen bidrager fra sit eget budget. Pengene skal primært hjælpe med renovering eller istandsættelse af et hus – eller give et godt startskud til en ny fase i livet, eksempelvis opstart af en lille virksomhed eller tilpasning af hjemmet til fjernarbejde.

Støttebeløbet kan nå op på 20.000 euro, men det præcise beløb afhænger af det konkrete projekt og opfyldelse af betingelserne. Det er ikke kontanter uden kontrol – man skal fremlægge en realistisk plan, forpligte sig til stedet og redegøre for udgifterne.

De vigtigste betingelser, du skal kende

Ollolai leder ikke efter turister eller investorer, der køber et hus og lader det stå tomt det meste af året. Programmet henvender sig til dem, der faktisk ønsker at leve der. I praksis betyder det en række krav.

• Pligt til at bo i byen i et bestemt minimumsantal år.
• Krav om køb af ejendom eller indgåelse af et langtidsleje med reel hensigt om at bosætte sig.
• Midlerne skal bruges på renovering, istandsættelse eller tilpasning af boligen.
• Accept af bestemte tidsfrister – eksempelvis afslutning af renoveringsarbejde inden for en fastsat periode.

Til gengæld får den nye beboer ikke kun tilskuddet, men også adgang til relativt billige boliger. Ifølge programmets egne oplysninger ligger priserne på hele ejendomme ofte mellem 50.000 og 100.000 euro. Leje er endnu mere overkommeligt: cirka 400 euro om måneden for et hus eller en lejlighed – hvilket for mange fjernarbejdere lyder langt bedre end huslejen i en storby.

De lave ejendomspriser kombineret med det kommunale tilskud betyder, at dit eget hus i en solrig del af Italien kan være billigere end en lejlighed i en mellemstor dansk by.

Livet i Ollolai: sol, ro og stærke traditioner

Ollolai ligger langt fra de turistfyldte ferieresorts. Det er et autentisk, bjergrigt Sardinien med smalle brolagte gader, stenhuse og udsigt over uberørte, grønne skråninger. I stedet for natteliv er der stille aftener, lokale festivaler og et liv, der centrerer sig om torvet, kirken og de små butikker.

Regionen Barbagia er kendt for sine dybt rodfæstede traditioner. Her arbejder håndværkere stadig med håndfremstillede tekstiler, keramik og masker brugt ved lokale højtider. Tøj og håndværk går i arv fra generation til generation. For mange nye beboere er netop dette det mest værdifulde – muligheden for at træde ind i en livsrytme, der ikke jagtegr den næste trend.

Og så er der maden. Sardinien har ry for at være et af de steder, hvor mennesker lever længst. En af grundene er kosten: lokale oste, friske grøntsager, olivenolie, brød fra små bagerier og vin fra mindre vingårde. I Ollolai er det nemt at købe produkter direkte fra naboen frem for i en stor supermarkedskæde.

Lavere udgifter, bedre hverdag?

Leveomkostningerne er markant lavere end i de store italienske byer – og det gælder ikke kun boliger, men også mange serviceydelser og dagligvarer. Det er ikke overraskende, at sådanne programmer tiltrækker fjernarbejdere som IT-specialister, grafiske designere, konsulenter og online marketingfolk samt pensionister, der forlader dyre storbyer.

Takket være god internetforbindelse kan man sagtens kombinere opgaver fra andre lande med hverdagen i et stenhus på en bakke. Med tiden starter en del nye beboere også lokale virksomheder: små caféer, pensionater, kunsthåndværkerstudier, yogastudier eller coworking-spaces.

Hvorfor Italien satser på sådanne programmer

Problemet med affolkning af landsbyer og mindre byer berører en stor del af Italien. I årtier har folk flyttet til storbyerne eller udlandet. Skoler i landdistrikterne lukkede, butikker gik fallit, den offentlige transport forsvandt, og hele byer mistede deres eksistensgrundlag.

For de lokale myndigheder er tilflytterpræmien en investering, ikke en udgift. Hver ny familie betyder en chance for at opretholde en skole, en læge, et posthus og den lokale café. Ejere af tomme huse vinder også, da deres ejendomme igen begynder at leve. Som følge heraf strømmer ansøgninger ind ikke kun fra Europa, men fra hele verden.

Et gammelt hus, der var ved at forfalde, kan efter en renovering – delvist finansieret via programmet – blive til et pensionat, en familiebolig eller sædet for en lille virksomhed.

Sådan planlægger du flytningen til Ollolai i 2026

Dem, der overvejer at deltage i programmet, bør starte med et besøg på stedet. Det anbefales at blive mindst en til to uger, gå rundt i området, se hvordan livet ser ud uden for turistsæsonen, og tale med både beboere og kommunale medarbejdere.

Næste skridt er at tjekke de formelle krav. EU-borgere har fri ret til at bosætte sig i Italien, men der er visse forpligtelser: man skal registrere sin bopæl, ordne skatteforhold, tilmelde sig officielt efter en bestemt periode og tegne sygeforsikring. En ansøgning til tilskudsprogrammet indebærer typisk, at man fremlægger en renoveringsplan samt en oversigt over de forventede omkostninger.

Sprogspørgsmålet er heller ikke uvæsentligt. Selv om nogle taler engelsk, bygges ægte relationer på italiensk. Det hjælper med hurtigt at blive en del af lokalsamfundet, forstå skikkene og deltage i fejringer og nabomøder. Et onlinekursus inden afrejsen kombineret med daglig læring på stedet er en fornuftig tilgang.

Hvad med arbejde og forsørgelse

I små byer er der sjældent hundredvis af fuldtidsjob at vælge imellem. Derfor henvender programmer som dette i høj grad sig til folk, der allerede har en indkomst uafhængig af det lokale arbejdsmarked: freelancere, fuldtidsansatte i fjernarbejde og iværksættere med online-baserede aktiviteter.

For andre er et realistisk scenarie en kombination af flere beskæftigelser: sæsonarbejde inden for turisme, en lille fødevare- eller servicevirksomhed og deltidsarbejde via internettet. Tilskuddet på 20.000 euro er i sig selv ikke nok til finansiel uafhængighed, men det hjælper med at komme godt fra start og reducerer risikoen i de første år efter flytningen.

Det er også værd at huske de mindre oplagte udfordringer. Livet i et lille samfund giver tryghed, men det betyder også, at alle ved alt om alle. Tingene kan tage længere tid end i en storby, og adgang til speciallæger eller underholdning kræver ofte en køretur til en større by.

For mange mennesker ender regnskabet alligevel i plus. De får noget, som selv den højeste korporationsløn ikke kan give dem: tid. Tid til børnene, haven, en gåtur i bjergene og en lang middag med naboerne. Programmet i Ollolai er netop et tilbud til dem, der er begyndt at spørge sig selv, hvad deres nuværende liv egentlig koster – og om den pris kan sænkes lidt, mens de til gengæld får en helt ny hverdag.