El Niño kan vende tilbage allerede i 2026. Meteorologer advarer om varmerekorder

Vis pastaparty.dk oftere i Googles søgeresultater.

Tilføj pastaparty.dk til Google

Hvad sker der over Stillehavet: den kolde fase svækkes pludseligt

De nyeste havanalyser viser, at det tropiske Stillehav bevæger sig overraskende hurtigt fra en kold fase til en overgangstilstand. Det åbner døren for en tidlig tilbagevenden af El Niño – og muligvis endnu en serie af varmerekorder på globalt plan.

I de seneste to år har den kolde ENSO-fase domineret Stillehavet. Denne fase er kendt for midlertidigt at bremse den globale opvarmning. Nu er det mønster begyndt at opløse sig i et bemærkelsesværdigt tempo, drevet af en pludselig opvarmning af de tropiske havvande og ændringer i vindmønstre.

I centrum af det ækvatoriale Stillehav lå temperaturafvigelsen fra normalen i december 2025 på omkring minus 0,8°C. En måned senere var den faldet til cirka minus 0,3°C. Det er en bemærkelsesværdig hurtig ændring for et hav, der normalt reagerer langsomt. Verdensmeteorологisk Organisation påpeger, at så dynamiske skift typisk signalerer en nær afslutning på den kolde fase.

Samtidig er et andet bekymrende signal dukket op under overfladen: store varmedepoter er trådt ind i billedet. Forhøjede temperaturer i de dybere vandlag begynder at bevæge sig østpå mod Sydamerika. Når en sådan varmebølge nærmer sig overfladen, fungerer den ofte som tændsats for El Niño.

Det vigtigste signal: Den kolde ENSO-fase svækkes måneder tidligere end forudsagt, og under Stillehavets overflade vokser et reservoir af usædvanligt varmt vand.

Klimamodeller: først en overgangsfase, derefter El Niño

Det amerikanske Climate Prediction Center vurderer, at sandsynligheden for en neutral ENSO-tilstand om foråret 2026 er cirka 60–70 procent. En neutral tilstand betyder, at hverken den kolde eller varme fase dominerer tydeligt. Det er ofte en overgangsperiode, der baner vejen for en skift i den ene eller anden retning.

Mekanismen er velkendt: de østlige passatvinde, der normalt presser varmt vand mod den vestlige del af havet, mister styrke. Når det sker, begynder det varme vand at flyde mod centrum og øst i Stillehavet. Hvis denne proces fortsætter, kan systemet bevæge sig ind i et El Niño-scenarie.

  • Stærke østlige vinde → kold fase, forøget opstrømning af koldt vand;
  • Svækkede vinde → neutral tilstand, varmeforskydning under overfladen;
  • Yderligere opvarmning af det østlige Stillehav → start på El Niño.

Internationale klimaforskningsinstitutter ser det samme mønster i dataene: sandsynligheden for et fuldt El Niño-forløb i anden halvdel af 2026 stiger måned for måned.

Hvor stor er risikoen for El Niño i 2026?

Ifølge opdaterede klimatologiske projektioner er der omtrent to tredjedeles sandsynlighed for, at El Niño vil begynde at udvikle sig mellem juli og oktober 2026. Det indebærer en reel mulighed for, at jordens nedbørsmønstre vil skifte igen inden årets udgang.

Forudsigelserne for forårsmånederne er dog forbundet med en velkendt usikkerhed. I perioden marts til juni mister klimamodellerne en del af deres præcision, fordi samspillet mellem hav og atmosfære opfører sig særligt kaotisk. Meteorologer kalder dette forudsigelighedsbarrieren. Trods denne begrænsning peger de fleste numeriske modeller i samme retning: en gradvis overgang mod den varme fase.

Eksperter forventer El Niño i anden halvdel af 2026, omend foreløbig ikke i en ekstrem udgave som de mest voldsomme episoder i målingshistorien.

Sådan påvirker El Niño regn og tørke på fem kontinenter

El Niño er ikke blot en kurve på en graf. Det er reelle forskydninger i nedbørsmønstre og tørke, der rammer landbrug, energiforsyning og fødevaresikkerhed i mange lande.

Region Typisk El Niño-påvirkning
Vestkysten af Sydamerika Kraftigere regnskyl, hyppigere oversvømmelser og jordskred
Sydøstasien og dele af Australien Øget risiko for langvarig tørke og skovbrande
Det tropiske Atlanterhav Færre orkaner på grund af stærkere vinde, der bryder stormskyer op
Det østlige Stillehav Flere kraftige tropiske cykloner

I praksis betyder det, at landmænd i Peru og Ecuador kan forvente rigeligere nedbør, men samtidig må forberede sig på oversvømmede marker og jorderosion. Indonesien og Filippinerne planlægger i stigende grad scenarier med vandmangel, begrænsninger i kunstvanding og øget brandfare.

For stater ved det tropiske Atlanterhav kan El Niño på den ene side give et pusterum med færre orkaner. På den anden side forskydes cyklonaktiviteten til Stillehavet, hvilket skaber nye risici i andre regioner. Beredskabstjenesterne i Amerika og Asien må derfor løbende opdatere deres beredskabsplaner.

En serie varmerekorder trods den kolde fase – hvad venter os, når den varme vender tilbage?

Januar 2025 blev registreret som den varmeste januar i målingshistorien – på trods af at Stillehavets kolde indflydelse stadig var aktiv. Denne fase sænker normalt den globale middeltemperatur med cirka 0,1–0,2°C. Denne gang var det ikke nok til at knuse rekorderne.

Det er et klart signal om, at det klimatiske baggrundsniveau har ændret sig mere, end man indtil for nylig troede. Den vedvarende tilstrømning af drivhusgasser til atmosfæren har løftet basistemperaturen til et niveau, hvor naturlige ENSO-udsving blot modulerer en stadigt stigende tendens i stedet for at vende den.

Den kolde Stillehavsfase er ikke længere i stand til at bringe de globale temperaturer tilbage til niveauer fra tidligere årtier – varmetoppen stiger fra cyklus til cyklus.

Hvis El Niño udvikler sig i 2026, kan det tilføje yderligere 0,1–0,2°C til det globale gennemsnit. Kombineret med den overordnede opvarmning giver det 2026 en reel chance for at indtage en plads i den absolutte top over de varmeste år i historien – og potentielt overgå rekorderne fra 2023 og 2024.

Havet som en gigantisk varmeakkumulator

Størstedelen af den overskydende energi, som drivhuseffekten genererer, optages af havene. Det er netop grunden til, at temperaturstigningen ved overfladen endnu ikke er endnu større. Men denne buffer er ikke uudtømmelig.

De tropiske have akkumulerer allerede enorme mængder varme. Når denne varme frigives til atmosfæren, driver den længere hedebølger, kraftigere storme, mere intense nedbørshændelser og farligere tørkeperioder. En overgang til El Niño kan derfor ikke blot hæve middeltemperaturen, men også forstærke kontrasterne: voldsommere regnskyl afvekslet med ekstremt tørre perioder.

Hvad kan stater, byer og enkeltpersoner gøre?

For regeringer og kommuner er de kommende år en test af modstandsdygtighed over for El Niño-relaterede fænomener. Myndigheder med ansvar for vand, landbrug og beredskab benytter allerede de nyeste prognoser til at forberede sig på forskellige scenarier.

  • Landbrug – planlægning af sorter, der er mere modstandsdygtige over for tørke eller oversvømmelse, samt justering af såkalender;
  • Vandforvaltning – tidlig oplagring af vandreserver og begrænsninger i regioner, der er sårbare over for vandmangel;
  • Infrastruktur – gennemgang af oversvømmelsessikring, regnvandssystemer og beskyttelse mod jordskred;
  • Folkesundhed – beredskab til hedebølger og risiko for vandbårne sygdomme ved høje temperaturer.

For den enkelte er det vigtigste at følge meteorologiske varsler og hydrologiske advarsler – særligt i regioner, der tidligere har oplevet konsekvenserne af El Niño: oversvømmelser, langvarig tørke eller usædvanligt kraftige storme. Det er også værd at være opmærksom på lokale vandbesparelsesprogrammer og tilpasse hverdagsvanerne derefter.

Et spørgsmål dukker ofte op: ødelægger en enkelt El Niño-episode klimaet, eller "redder" den det midlertidigt? Svaret ligger i, at ENSO i sig selv er en naturlig svingning. Problemet er, at den i dag opererer på et udgangspunkt, der er forskudt mod stadig højere temperaturer. Hver varm fase har derfor et større potentiale for at sætte nye rekorder, mens den kolde fase sjældnere bringer mærkbar afkøling.

Meteorologer betragter derfor den forventede tilbagevenden af El Niño i 2026 som en test for varslingssystemer – men også som en illustration af et dybere fænomen: naturlige klimasvingninger virker nu på baggrund af en permanent opvarmning. I praksis betyder det, at udfordringernes omfang vokser ved hver ny cyklus – for landmænd i Sydamerika såvel som for beboere i kystbyer, der er sårbare over for storme og oversvømmelser.

Scroll to Top