Den anerkendte strateg og leder af de ukrainske dronestyrker, Robert Brovdi, har for nylig fremlagt en detaljeret taktisk plan. Målet er at udstyre landene i Baltikum med moderne metoder til at modstå en potentiel russisk aggression. Et effektivt forsvar kræver nemlig mere end blot uigennemtrængelige barrierer; det kræver også evnen til at slå lynhurtigt tilbage.
I en dybdegående samtale med den irske journalist Caolan Robertson forklarede den erfarne soldat, som i militære kredse bærer kaldesignalet Magyar, hvordan mindre nationer bedst muligt bør forberede sig. Ifølge hans vurdering kan selv antalsmæssigt underlegne hære bremse en enorm invasion, forudsat at de udnytter moderne teknologi klogt.
Selve fundamentet i strategien er at etablere en sikkerhedszone på to til fem kilometer direkte ved grænserne. Dette kræver markante landskabsændringer, herunder en omfattende rydning af skovområder. Formålet er at give droneoperatørerne et fuldstændig frit skudfelt, blottet for visuelle forhindringer og blinde vinkler.
Denne transformerede bufferzone vil derefter fungere som et uigennemtrængeligt luftskjold. Hvis fjendtligt udstyr eller infanteri forsøger at krydse linjen, vil de øjeblikkeligt blive sporet og elimineret med kirurgisk præcision, længe inden de når at udgøre en trussel for civile områder.
Optiske kabler og højt specialiserede enheder
Fysiske barrierer udgør dog kun en lille del af det store forsvarsbillede. Robert Brovdi opfordrer kraftigt de baltiske hære til hurtigst muligt at anlægge et massivt netværk af optiske kabler. Disse underjordiske dataforbindelser skal skabe en sikker bro mellem frontlinjens affyringsramper og de strategiske kommandobunkere dybt inde i landet.
Med en sådan avanceret infrastruktur på plads kan piloterne styre deres droner fra fuldstændig sikre underjordiske skjul. Det giver dem et perfekt overblik over slagmarken, uden at de overhovedet behøver at risikere deres egne liv under direkte beskydning fra fjenden.
En anden afgørende faktor er en dedikeret beskyttelse af luftrummet. Det er absolut nødvendigt, at militæret opstiller yderst mobile enheder. Deres primære opgave bliver konstant at jage indkommende fjendtlige maskiner – lige fra små rekognoscerings-quadcoptere til store langdistance-kamikazedroner.
For at få dette komplekse puslespil til at gå op, fastslår Magyar, at enhver brigade har brug for sin helt egen afdeling til ubemandede systemer. Han råder til, at man allokerer mindst 300 toptrænede specialister pr. brigade, som kan håndtere alle tænkelige opgaver, fra natlige missioner til langtrækkende overvågning.
Hårdt og ødelæggende modangreb
Et rent passivt forsvar vil imidlertid aldrig være tilstrækkeligt til for alvor at afskrække en aggressiv nabo. Derfor skal hærledelsen målrettet opbygge massive offensive kapaciteter med mellemlang og lang rækkevidde. I tilfælde af et angreb er det kritisk at kunne ramme vitale mål dybt inde på modstanderens territorium prompte.
Nogle lande i Baltikum har allerede indset denne realitet og er begyndt at opgradere deres grænsesikring betragteligt. Eksempelvis har Estland i løbet af denne sommer opsat de første stationære overvågningssystemer langs grænsen mod Rusland. Disse er specialudviklet til at overvåge lavflyvende objekter døgnet rundt.
De militære ledere i hele regionen står således over for et enormt strategisk valg. De kan enten klamre sig til forældede og tunge forsvarsdoktriner, eller de kan revolutionere deres taktik og investere fuldt ud i billige, men ekstremt dødbringende moderne teknologier.
