Crossløb er ikke triathlon. Men set med triathlonbriller på, har crosssporten alligevel været ganske interessant denne vinter. Landsholdstriatleten og forhenværende dansk mester Alberte Kjær, har nemlig lagt og kæmpet med om et par DM-medaljer i de sidste par måneder. 

2017-sæsonen gik ikke som Alberte Kjær gerne ville have det. En lårskade satte en dæmper på mulighederne for at være med hvor det er allermest sjovt, ligesom mulighederne for at forsvare sit danske mesterskab, også glippede.

Men i går lykkedes det til gengæld Alberte at hente en DM-medalje. Det gjorde hun ved DM i lang cross, der blev løbet over i alt otte kilometer. Bl.a. mod den lynhurtige orienteringsløber Maja Alm.

Det var da også Maja Alm der tog DM-guldmedaljen, men det var kun efter et intenst opgør mod Alberte Kjær. De to hurtige kvinder måtte nemlig afgøre kampen om DM-guldet i en hæsblæsende spurt, hvor Maja Alm lige var et par græsstrå hurtigere end den unge triatlet.

Vi skal dog kun en lille måned tilbage, før Alberte tog sig sin seneste DM-titel. Det gjorde hun ved DM i kort cross, hvor hun vandt foran netop Maja Alm. Og så blev hun også lige nordisk junior-crossmester tilbage i november.

Næste gang vi får Alberte at se i aktion, bliver dog nok ikke i mudder og med tykke mønstre under løbeskoene. Om to uger stiller hun nemlig til start i Europa Cup’en på Gran Canaria sammen med en håndfuld andre danske landsholdstriatleter.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply