Efter at have været en del af det danske relay-team i Nottingham torsdag, var Andreas Schilling søndag til start i WTS Leeds som eneste dansker. Her blev han nummer 17.
Endnu engang var det et slagkraftigt felt der var til start i VM-serien, hvor Brownlee-brødrene de seneste par år har domineret på hjemmebanen i Leeds.
Men med Alistair ude med en skade og Jonathan i en form der tilsyneladende er langt fra den normale, blev det i stedet til karrierens første sejr på OL-distancen i VM-serie regi til Richard Murray.
Andreas Schilling havde ellers sat sig selv i en rigtigt god position forud for det afsluttende løb, men manglede det sidste til at gøre det færdigt. I stedet blev han nummer 17, 2,5 minut efter Murray.
Syttendepladsen gav samtidigt lidt point til både VM-stillingen og OL-kvalifikationen til Tokyo 2020.
I kvindernes race var verdensmesteren Flora Duffy ikke til start. I stedet vandt hjemmebanetriatleten Vicky Holland foran Georgia Taylor-Brown og Katie Zaferes.
Resultater WTS Leeds 2018
Herrer
1 Richard Murray, Sydafrika, 1:45:52
2 Mario Mola, Spanien, 1:46:01
3 Vincent Luis, Frankrig, 1:46:14
4 Pierre Le Corre, Frankrig, 1:46:27
5 Marten Van Riel, Belgien, 1:47:19
…
17 Andreas Schilling, Danmark, 1:48:17
Kvinder
1 Vicky Holland, Storbritannien, 1:56:32
2 Georgia Taylor-Brown, Storbritannien, 1:56:49
3 Katie Zaferes, USA, 1:57:02
4 Rachel Klamer, Holland, 1:57:24
5 Leonie Periault, Frankrig, 1:57:24