Patrick Lange overraskede alt og alle og løb med VM-titlen i IRONMAN Hawaii 2017
Foto: Sean M. Haffey / Getty Images for IRONMAN
- Annonce -

Ikke sin Patrick Lange vandt karrierens første Kona-titel i oktober sidste år, har han været i konkurrence. Men i den kommende weekend er det tid til at se IRONMAN-verdensmesteren i aktion endnu engang. 

Og det bliver faktisk et rigtigt stærkt felt, vi får at se i Challenge Gran Canaria på lørdag, der bliver Patrick Langes sæsondebut. Udover Lange er nemlig også Andi Böcherer, Bart Aernouts, Pieter Heemeryck, Patrik Nilsson og Sven Riederer på startlisten.

Særligt Böcherer har for nyligt vist god form, da han for blot en uge siden kørte sprint-stævnet Walliseller Triathlon, mod en stor gruppe kortdistancespecialister. Men på trods af at være stærkest på de lange distancer og være oppe imod kortdistancefolket, formåede Böcherer alligevel at placere sig som nummer otte.

For at det ikke skal være løgn, så skal Lange og Böcherer faktisk mødes igen om en uge. Til den tid gælder det et non-draft kortdistancestævne ved navn Busch Hutter Triathlon.

Stjernespækket kvindefelt må regne med to afbud

Kvindernes startliste er faktisk næsten ligeså stjernepræget som herrernes. Her har vi nemlig hurtige navne som Daniela Ryf, Lucy Charles og Yvonne Van Vlerken repræsenteret.

Men allerede nu kan vi nok med sikkerhed sige, at to af navnene ikke stiller til start alligevel. Det er nemlig Daniela Ryf, der starter sæsonen i Rapperswil, og Lucy Charles, der netop har vundet IRONMAN South Africa.

Så mon ikke sejren går til Yvonne Van Vlerken, tæt forfulgt af Celine Schärer?

- Annonce -

Challenge Gran Canaria 2018 køres på lørdag.

- Annonce -

Warning: Parameter 2 to evosr_front::advanced_custom_search() expected to be a reference, value given in /var/www/pastaparty.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 286

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/pastaparty.dk/public_html/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 352

Skriv et svar