Mens årets sidste gode resultater tikker ind fra såvel danske age groupere og professionelle til stævner i udlandet, er Ironman Nordic godt i gang, med planlægningen af næste sæson. Nordic Director for Ironman, Thomas Veje Olsen, har kigget lidt i krystal kuglen og fortæller om hvad der venter på Ironman-fronten i Danmark.

Tre Ironman-stævner på tre forskellige distancer

Ironman afholder igen tre stævner på dansk grund i 2017. Og med 2016-tilføjelsen af Ironman 5150 i Aarhus, som bliver kørt på den olympiske distance, har man nu – ifølge Thomas Veje Olsen – et tæt på perfekt setup.

– “De sidste par år, har vi rykket lidt rundt på stævner, såvel som distancer. Og har nu et tæt på perfekt setup, med KMD Ironman Elinsore 70.3 i juni, KMD Ironman Copenhagen i august og så den korte sæsonafslutning, med KMD Ironman 5150 i september i Aarhus. Den rækkefølge fungerer virkelig godt, med tanke på, at få flest mulige med,” siger Thomas Veje Olsen.

Ironman 70.3 European Championship i Helsingør

Med formaterne afprøvede og på plads, har Ironman-organisationen øjnene rettet mod sommerens helt store begivenheder KMD Ironman 70.3 European Championship i Helsingør og KMD Ironman Copenhagen:

– “Med tri-briller, så er det et fuldstændigt vanvittigt fedt 2017 der er i vente. At få Ironman 70.3 European Championship til Danmark, er en kæmpe fjer i hatten for triathlon sporten. Med 500.000 kroner i præmiesum, 50 pladser til Ironman 70.3 VM og alle de bedste professionelle til start, bliver det en kæmpe oplevelse for alle tri-interessede i Norden. Og ubetinget bliver det den mest omtalte event i Europa til næste år på distancen. Og vi kan også se, at vi ligger langt foran sidste år på antal tilmeldte,” fortæller Thomas Veje Olsen.

Vil gøre Ironman Copenhagen endnu større

Men selvom der er kæmpestort fokus på Ironman 70.3 European Championship fra Ironmans side, så er der også stadig kæmpestor fokus på det efterhånden traditionsrige Ironman Copenhagen. Faktisk ligger der ligeså meget fokus på storby-stævnet i København, som der ligger på stævnet i Helsingør. Og i 2017 vil Ironman Danmark-teamet forsøge, at sætte endnu mere turbo på KMD Ironman Copenhagens position, som Europas største Ironman stævne.

– “Om det ene Ironman stævne er større end det andet, kan selvfølgelig være svært at sige præcist. Men de tilbagemeldinger vi får fra atleter er, hvert år, at København er det største og sjoveste, som deltagerne har prøvet på Europæisk grund. Og det skal vi værne om og hele tiden gøre det bedre, for såvel deltagere, som tilskuere,” siger Thomas Veje Olsen.

Også plads til 4:18:4 i 2017

Med de tre største danske Ironman-stævner på plads, hvoraf det ene som bekendt er Ironman 70.3 European Championship, vil der så også være plads til 4:18:4-stævnerne i den kommende sæson? Ja, siger Thomas Veje Olsen, som ser frem til at bidrage med, at få endnu flere danskere i gang med at dyrke triathlon.

– “Med KMD 4:18:4 har vi skabt en indgang til triathlonsporten for rigtig mange danskere, som der her får muligheden for at prøve kræfter med triathlon, på en overskuelig, men samtidig meget professionel måde. De sidste år har vi haft mere end 30.000 igennem KMD 4:18:4 stævnerne, og effekten lader heldigvis til, at det også er noget man har mærket rundt om i klubberne, som samler op på den interesse og lyst der skabes. Det er vi virkelig glade for,” slutter Thomas Veje Olsen.

Leave a Reply