Hej professionelle triatlet. Vil du konkurrere om et officielt mesterskab der har tæt på ingen prestige i din sport? Og hvis du vinder, vil du så samtidigt tage til takke med mindre end 15.000 kroner i præmiepenge der skal dække din kost, din logi og din rejse i forbindelse med mesterskabet, samtidigt med at pengene også skal bidrage til at dække dine normale faste udgifter? Så har jeg det helt rigtige race du skal køre.
Indledningen her er trukket rigtigt skarpt op. Men ikke destomindre synes jeg der er en stor grad af sandhed i det.
Med det officielle ETU europamesterskab i mellemdistancetriathlon veloverstået i lørdags, kan jeg ikke lade være med at studse over én ting; præmiepengene. Eller mangel på samme.
I en tid hvor officielle forbund gør en stor dyd ud af at lægge afstand til de kommercielle aktørers egne mesterskaber, er det måske ved at være tid til at kigge indad. Når professionelle triatleter vælger at køre mesterskabskonkurrencer som Challenge The Championship og IRONMAN 70.3 European Championship istedet for at have fokus på de officielle mesterskaber, kan det kun være med baggrund i to ting;
- Præstigen i mesterskabet
- Præmiesummen på spil i mesterskabet
Flere præmiepenge øger konkurrencen og giver mere prestige
Oftest følger de to punkter hinanden. For det kræver ikke den store raketvidenskab at regne ud, at høje præmiesummer automatisk vil trække flere af sportens store navne til, som dermed også øger prestigen i mesterskabet betragteligt på grund af det øgede konkurrenceniveau.
Men hvordan kan man forvente at trække sportens bedste navne til at konkurrere om det officielle mesterskab med en samlet præmiepulje på 112.500 kroner på spil til top ti (kilde her), når du kan stille til start i eksempelvis IRONMANs europæiske mesterskab på samme distance og konkurrere om en samlet præmiepulje på knap en halv million kroner (kilde her)?
Den samlede præmiesum skal i øvrigt fordeles ud til top ti til både herrerne og kvinderne. Det vil sige at i ETUs europæiske mellemdistancemesterskaber i lørdags, skulle herrernes top ti køre om 56.250 kroner. Og det samme skulle kvinderne.
Det gav 14.000 kroner til vinderen hos henholdsvis herrerne og kvinderne. 11.175 kroner til nummer to hos henholdsvis herrerne og kvinderne. Og 8.400 kroner til nummer to hos henholdsvis herrerne og kvinderne.
Til sammenligning gav en førsteplads ved IRONMANs 70.3-europamesterskaber i 2018 45.900 kroner, nummer to fik 23.000 kroner og nummer tre fik 14.800 kroner.
Et lille regnestykke til at præcisere problemet
Lad os lige sætte dét op i et regnestykke og lad os endelig gøre det med udgangspunkt i en dansk pro-triatlet der ville køre på Ibiza:
- Rejse tur-retur fra Billund til Ibiza: 4.500+6.000 kroner inkl. cykelkuffert (kilde: nuværende pris d.d. hos Expedia)
- Overnatning på standard hotelværelse på billigste hoteltype i én uge (kilde: nuværende pris d.d. hos Booking.com): 1.500 kroner
- Samlet pris for én uge for fly og hotel: 7500 kroner
De 7.500 kroner dækker én triatlet der rejser helt alene og inkluderer hverken mad under opholdet eller transport til og fra lufthavnen. Hverken herhjemme i Danmark eller på Ibiza. Ej heller fra hotel til stævneområdet og tilbage.
Skulle du være så dygtig at blive officiel europamester på mellemdistance i år, ville du stå med 6.500 kroner tilbage i hænderne når selve hotellet og flyrejsen er betalt. Men du skal stadig betale mad og transport i forbindelse med rejsen. Og så skal præmiechecken også bidrage til at kunne dække dine faste månedlige omkostninger.
Hænger det sammen? Næh, ikke hvis du spørger mig. Og gør du det, så siger jeg også gerne at præmiesummen skal op hvis man forventer at trække sportens bedste navne til.
Større præmiepulje til top seks i Herning sidste år, mod at alle udenfor top seks ikke fik præmiepenge
Som en note skal det dog siges, at det så lidt bedre ud da der blev kørt om det officielle mellemdistancemesterskab i Herning sidste år, hvor der var 30.000 kroner mere på spil i den samlede præmiepulje.
I Herning var der nemlig i alt 142.500 kroner på højkant (kilde her), der skulle fordeles til top seks hos henholdsvis herrerne og kvinderne, mod top ti på Ibiza i år. Det gjorde at de hurtigste 5-6 triatleter fik en større præmiesum, imens der til gengæld ikke var præmiepenge til pro-atleterne udenfor top seks.
Sidste år var der 26.000 kroner til vinderen, 15.650 kroner til nummer to og 10.450 kroner til nummer tre.
Så kære forbund over hele Europa…
Nu hvor jeg er gået disse tal igennem, kan du som læser nok godt regne ud hvad min agenda med denne klumme er. Ja, du gættede rigtigt; der skal flere præmiepenge ind i sporten.
Særligt i de officielle mesterskaber. Og i særdeleshed når de officielle forbund udviser utilfredshed med at de professionelle triatleter prioriterer de kommercielle aktørers egne regionale mesterskaber (og for den sags skyld også verdensmesterskaber) istedet for de officielle.
Men som professionel triatlet betyder mængden af præmiepenge bare meget, særligt når der i forvejen ikke er mange sponsorkroner at hente. Og så er det jo klart at hunden vælger den største madskål.
Så kære officielle forbund over hele Europa; så længe der er så få præmiepenge at hente i jeres officielle mellemdistancemesterskab, vil i så ikke lade være med at brokke jer over de professionelle triatleters prioriteringer?
