Efter ITU for nogle måneder offentliggjorde at Mixed Relay bliver en del af det olympiske program i Tokyo 2020, er der næsten gået total inflation i team-disciplinen. 

Senest fik Dansk Triatlon Forbund indført Mixed Relay til deres samling af Danmarksmesterskaber, og nu melder Karrebæksminde Triatlon – ét af Danmarks absolutte største stævner – sig også på banen med den efterhånden populære disciplin.

Relay-disciplinen bliver en del af det allerede eksisterende stævne der foregår på den kvarte ironman-distance. Det er dog ikke den kvarte distance der skal konkurreres over i mix-konkurrencen – det er i stedet en væsentligt kortere distance.

Præcis ligesom Mixed Relay er designet.

I Karrebæksminde er det nemlig distancen 300-8-2 der skal dystes over. Men i forskel til i det olympiske program, hvor der er 2 kvinder og 2 mænd i ét team, og i Dansk Triatlon Forbunds udgave, hvor hvert hold består af 1 kvinde og 2 mænd, er det i det sydsjællandske race teams på to personer der skal dyste mod de andre teams.

Disciplinen foregår sædvanligvis ved at én atlet gennemfører hele distancen selv (altså 300-8-2), hvorefter et håndklap til sin teamkammerat ved enden af løbeturen, signalerer starten for den næste atlet.

Herefter er det den samlede tid for de to i hvert team, der bliver finishtiden. Den hurtigste samlede tid, bliver dermed vinder af Karrebæksminde Triatlon Stafetten.

Karrebæksminde Triatlon Stafetten bliver kørt fredag den 1. juni om aftenen, imens den kvarte distance bliver kørt lørdag den 2. juni. Samtidigt med Stafetten, bliver der også kørt individuel på samme distance.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply