Kristian Hindkjær havde i dag sin pro-debut i Challenge Roma, hvor han blev nummer 19. Camilla Pedersen var også til start, men måtte tilsyneladende udgå på løbet, efter at have været første kvinde på løberuten.

Det var ikke kun i Sydafrika at der blev kørt race med danske pro’ere i dag. Også i Challenge Roma på mellemdistance, havde Danmark en håndfuld repræsentanter med.

Allerbedst gik det for Kristian Hindkjær, der på trods af at køre sit første pro-race, alligevel blev 19’er i et meget stærkt herrefelt.

Kristian Hindkjær nummer 19 i sin pro-debut

Proro-debutanten Kristian Hindkjær, fik i dag sin ilddåb i herrernes stærke pro-felt. Det lykkedes at komme i mål på en 19. plads, så debuten – og feltet- må det alligevel være et supergodkendt resultat.

Kristian starter ud med at komme op af vandet som nummer 25, hvorefter han med en stærk cykling (der i øvrigt var 15 km for kort), får sig kørt sig op på attendepladsen.

Det var herefter tid til Kristians akilleshæl, løbet. Men helt skidt gik det altså ikke, for selvom han ikke holdte sin attendeplads hele vejen til mål, blev han kun indhentet af én konkurrent.

Således blev Kristian nummer 19, hvilket han gjorde i tiden 3:37:43.

Camilla Pedersen udgået efter at være første kvinde på løberuten

Også hos kvinderne, var det et rigtigt stærkt felt der var til start. Men på trods af det, markerede Camilla Pedersen sig alligevel yderst positivt, indtil hun måtte udgå.

Hun forlod nemlig vandet som 3’er knap 50 sekunder fra fronten, hvorefter hun med en hidsig cykling, fik kørt sig op til at være den første kvinde i T2.

Lige bagved sig havde hun dog fire andre kvinder, og så var der lagt i kakkelovnen til den helt store finale. En finale, der desværre ikke blev så spændende alligevel.

For allerede kort efter at have sat sine fødder på løberuten, begyndte Camilla at døje med mavekramper. Og så virkede halvmarathonet uendeligt langt.

Camilla kæmpede sig igennem 11 af løbets 21 km, før hun valgte at trække sig og udgå. Til gengæld ser vi hende endnu engang på startstregen den 28. april, når hun stiller til start i Chia Sardinia Triathlon.

Et race hun i øvrigt vandt sidste år.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply