Danmarks ældste triathlon-stævne Aabenraa Triathlon, blev søndag afviklet ved Sønderstrand i Aabenraa. En splinterny rute dannede rammen om det velarrangerede tri-stævne, der gav supergode muligheder for at følge deltagerne tæt hele vejen på både OL-distancen og den korte distance. 

På OL-distancen gjorde Aarhus 1900 Triathlon rent bord, da klubben sejrede hos både herrerne og kvinderne. Her blev vinderne nemlig Ole Hemme Hansen og Pernille Thalund.

Ole Hemme Hansen vandt i et stærkt besat herrefelt, hvor der virkeligt blev gået til den undevejs. Da cyklerne var blevet stillet i T2 var der kun få minutter mellem de tre forreste, men i sidste ende var Ole den stærkeste og krydsede målstregen i tiden 1:57:32.

Halvandet minut senere fulgte Nicholas Ward Munoz trop som 2’er, imens Marian Just Borsinski rundede herrernes OL-podie af yderligere to minutter efter.

Til gengæld blev det til en væsentligt mere suveræn sejr til den danske mellemdistance-mester Pernille Thalund hos kvinderne, hvor hun med de hurtigste splittider i alle tre discipliner, sejrede med ni minutter til Maria Bødker 10 minutter til klubkammeraten Nina Højris.

Thalunds sluttid blev 2:06:46.

På den korte distancen på 500m svømning, 24 km cykling og 5 km løb, blev det til en britisk sejr til Glyn William Painter der sluttede i tiden 1:07:12. Det var 4,5 minut hurtigere end Morten Falk Nielsen (og til den kvikke læser, så ja, det er undertegnede der er tale om 😉 ….) på andenpladsen og yderligere 12 sekunder hurtigere end Jens Laasholdt på tredjepladsen.

Kvindernes korte distance blev vundet af Kathrine Korsager Larsen, der sejrede med fire minutter til Anne Sofie Bruhn og 10 minutter til Edith Christmas. Kathrine Korsager Larsens sluttid blev 1:15:17.

Set fra mit personlige synspunkt, er Aabenraa Triathlon absolut et forsøg værd pga. den meget tilskuervenlige og bynære rute, der både byder på teknik og tons.

Resultater Aabenraa Triathlon 2018

OL-distance – herrer

1 Ole Hemme Hansen, Aarhus 1900 Triathlon, 1:57:32
2 Nicholas Ward Munoz, OTK, 1:58:53
3 Marian Just Borsinski, Odense Triathlon Klub, 2:00:49
4 Alexander Pryds, Rødekro Tri og Motion, 2:02:40
5 Jacob Aagaard Ersnt, Odense Triathlon Klub, 2:06:08

OL-distance – kvinder

1 Pernille Thalund, Aarhus 1900 Triathlon, 2:06:46
2 Maria Bødker, OTK, 2:16:00
3 Nina Højris, Aarhus 1900 Triathlon, 2:17:07
4 Isabella Christensen, Aarhus 1900 Triathlon, 2:25:29
5 Flora-Anne Jørgensen, STK90, 2:44:49

Kortdistance – herrer

1 Glyn William Painter, Army Triathlon Association, 1:07:12
2 Morten Falk Nielsen, Pastaparty.dk, 1:11:39
3 Jens Laasholdt, Aarhus 1900 Triathlon, 1:11:51
4 Victor Borella Jessen, Rødekro Tri & Motion, 1:13:42
5 Brian Hansen, Rødekro Tro & Motion, 1:14:32

Kortdistance – kvinder

1 Kathrine Korsager Larsen, 1:15:17
2 Anne Sofie Bruhn, Aarhus 1900 Triathlon, 1:19:00
3 Edith Christmas, Rødekro Tri & Motion, 1:25:21
4 Ulla Spiele, Haderslev Tri 2000, 1:31:59
5 Sofie Hellström, Aaig, 1:38:12

Alle resultater fra Aabenraa Triathlon 2018 kan ses her.

Leave a Reply