ITUs World Cup-serie er ved at nå til ende. Men inden da er der lige et par stævner tilbage i kalenderen, og én af dem, er lørdagens race på sprint-distancen i sydkoreanske Tongyeong. 

Her har Danmark de tre bedste herrer fra DM Ligaen på startstregen i herrefeltet, nemlig Andreas Schilling, Miki Taagholt og Emil Holm.

Interessant er det at ITU har valgt at tildele Andreas Schilling startnummer ét, hvilket med andre ord betyder, at han er absolut top-seedet i den sydkoreanske World Cup-afdeling.

Årsagen skal findes i Andreas’ stærke sæson med adskillige flotte placeringer undervejs i World Series-sæsonen, der i sidste ende gav ham en samlet 11. plads. De mange flotte placeringer undervejs, har tildelt Schilling så mange point, at han er den af herrerne i lørdagens World Cup-afdeling, der har samlet flest point.

Imens Schilling har prøvet World Cup-gamet før, så venter der Taagholt og Holm ukendt farvand. Ingen af de to har nemlig før tidligere konkurreret i verdens næstbedste kortdistance-række, og det bliver dermed spændende at se hvad de to hurtige danskere kan præstere i det felt de skal op imod på lørdag.

For feltet er umiddelbart stærkt. Udover Andreas Schilling der virkeligt har vist storform med bl.a. en samlet 10. plads i Super League Jersey og en niendeplads i VM-seriens Grand Final i Rotterdam, står en fleredobbelte World Cup-podietager Marten Van Riel også på startstregen.

Det samme gør vinderen i Tongyeong fra sidste år, spanske Uxio Abuin Ares, ligesom mexicaneren Rodrigo Gonzalez og amerikanerne Eric Lagerstrom Matthew McElroy står klar til at give danskerne kamp til stregen.

De tre danskere starter lørdag klokken 04:45 dansk tid, så lad os håbe at vi kommer til at skrive om glædelige nyheder allerede fra morgenstunden.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply