Både Alistair og Jonathan Brownlee stiller til start i Challenge Forte Village Sardinia den 29. oktober. Men de er der ikke for at køre individuelt. I stedet skal de køre stafet.

Det offentliggører Challenge Family i en pressemeddelelse.

De to britiske brødre har med deres dedikation og sociale ansvar, været med til at sætte spotlight på triathlonsporten. Og mon ikke at de vil bidrage yderligere til det, når de begge stiller til start i relay på mellemdistancen på Sardinien den 29. oktober?

Som en tilføjelse, stiller de to brødre op i hvert deres team sammen med yderligere to age groupere, sådan at begge hold består af i alt tre atleter. Her skal de konkurrere mod både professionelle og amatører under nøjagtigt de samme vilkår.

De i alt fire age groupere der skal stå side om side med Brownlee-brødrende, bliver fundet på en auktion på eBay i de næstkommende dage. Her bliver vinderbuddene doneret til velgørenhed.

Navnene på de fire heldige age group-atleter, bliver derefter offentliggjort i starten af oktober.

Hvis du selv ønsker at byde ind på at skulle konkurrere side om side med Brownlee-brødrene, skal du holde øje med Challenge Forte Villages Facebook-side. Her fortæller de nemlig hvornår auktionen åbner, hvorefter der kan bydes i de efterfølgende to uger.

Leave a Reply