Det blev til nogle flotte danske resultater i semifinalerne ved ungdoms-EM i Litauen i går, hvor seks unge danskere skulle kæmpe om mulighederne for at blive en del af A-finalerne og dermed kampen om de eftertragtede EM-medaljer. 

Den danske delegation ved EM består af Augusta Grønberg Christensen, Mia Krüger, Anastacia Damm, Valdemar Solok, Oscar Gladney Rundqvist og Scott Steenberg, hvor de alle sammen var delt op i hver sin semifinale.

I de individuelle kampe i hver startgruppe – semifinale 1, semifinale 2 og semifinale 3 – lykkedes det Augusta Grønberg Christensen og Anastacia Damm at køre sig i pigernes A-finale på lørdag, imens Valdemar Solok og Oscar Gladney Rundqvist kvalificerede sig til drengenes A-finale samme dag. Scott Steenberg lykkedes til gengæld med at køre sig til en deltagelse i B-finalerne, imens det desværre ikke lykkedes for Mia Krüger.

I pigernes semifinaler sørgede Anastacia Damm for det bedste danske resultat med en placering som nummer 4 i semifinale 3, imens Augusta Grønberg Christensen blev nummer 8 i semifinale 1 og Mia Krüger nummer 20 i semifinale 2.

I herrernes semifinaler var det Oscar Gladney Rundqvist der leverede det bedste danske resultat ved at blive 6’er i semifinale 3, imens Valdemar Solok blev 7’er i semifinale 2 og Scott Steenberg blev 15’er i semifinale 1.

Distancen bød på 500 meter svømning, 11,4 kilometer cykling og 3,6 kilometer løb, og de seks danskeres placeringer og tider kan ses herunder.

Danske resultater i semifinalerne ved ungdoms-EM 2017 i Litauen

Semifinale 1 piger

8 Augusta Grønberg Christensen, 00:42:01

Semifinale 1 drenge

15 Scott Steenberg, 00:38:57

Semifinale 2 piger

20 Mia Krüger, 00:45:15

Semifinale 2 drenge

7 Valdemar Solok, 00:37:44

Semifinale 3 piger

4 Anastacia Damm, 00:41:23

Semifinale 3 drenge

6 Oscar Gladney Rundqvist, 00:37:10

Alle resultater kan ses her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply