Så du herrernes race til OL i Rio, så er du nok ikke i tvivl om, at der blev kørt godt til. Men én af de store forretningshemmeligheder, er, hvor hårdt der egentligt blev kørt. Nu har amerikanske Ben Kanute, i fællesskab med TrainingPeaks.com, åbnet lidt op for indsigten i de tal, der blev kørt med, hvis man var med fremme på de 40 kilometers cykling i Rio.
Vi bringer her den originale artikel fra TrainingPeaks (skrevet af Jim Vance) – oversat til dansk – så du kan få et dybt indblik i, hvordan der blev kørt i Rio.
En analyse af Ben Kanutes OL-race i Rio
I de sidste mange måneder op til herrernes OL-race i Rio, var manuskriptet for hvordan der vil blive kørt, ikke et stort mysterium for aktørerne i sporten. Brownlee-brødrene ville komme op af vandet som en del af en frontgruppe, og de største trusler for Brownlee-brødrenes podiehåb, ville komme op af vandet, mere end tyve sekunder efter dem. De ville være nødt til at køre på en agressiv måde tidligt på cyklen, og skabe et forspring, som de rendyrkede løber bagved, ikke ville kunne hamle op med.
I den amerikanske OL-deltager, Ben Kanutes, trænings- og raceplan, var dette scenariet vi forventede, og det var det scenarie han udførligt trænede efter. Som en af de hurtigste svømmere i feltet, vidste han, at de første 10 minutter på cyklen, højst sandsynligt ville være de hårdeste i racet, da forspringet gerne skulle være etableret i løbet af de første par runder på den 5-kilometer lange omgang. Denne 5-kilometer lange omgang, havde to stejle stigninger på ruten, med op til 66 højdemeter fra starten på cyklingen ved havniveau. Der var også en enkelt kortere stigning mellem de to større stigninger. Billedet herunder, viser rute- og højdeprofilen for hver omgang på cykelruten ved Copacabana Beach.
Klik her for at se Ben Kanutes fulde watt-profil fra OL i Rio.
Kanuta kom op af vandet som nummer ti, otte sekunder efter den førende Richard Varga fra Slovakiet, men kun ét sekund efter Alistair og Jonathan Brownlee. Efter at være kommet op af vandet, var der en stor gruppe på cyklen, men intensiteten tidligt på cykelruten der blev bestemt af Brownlee-brødrene, ville hurtigt knække gruppen midt over og generere en frontgruppe på kun ti atleter, ud af det oprindelige felt på 55.
Kanute var i stand til at være en del af frontgruppen, og gruppen begyndte hurtigt at udvide deres føring til forfølgergruppen, hvor de største trusler til medaljerne lå, heriblandt spanske Mario Mola og sydafrikanske Richard Murray. Afstanden mellem frontgruppen og forfølgergruppen, steg fra kun et par sekunder ved starten af cyklingen, til 74 sekunder ved slutningen.
– “Det tog mig indtil halvvejs på cyklen, før jeg følte, at jeg var i stand til at få vejret. Den første omgang var all-out, og selv på store dele af anden omgang, var der ikke tid til hvile,” har Kanute udtalt.
Kanute was able to establish himself in this lead pack, and the group quickly began to expand their gap with the chasing pack of top medal threats, including Mario Mola of Spain, and Richard Murray of South Africa. The gap between the lead pack and this chase group would climb from just seconds after the first lap to 74 seconds by the end of the bike.
Og Kanuta overdrev ikke, for tempoet var meget aggresivt. Men hvor hårdt var cyklingen helt præcis? Selvom der er nogen der tror, at ITU og draft-legal triathlon-stævner, har en tendens til, at være stille og roligt på cyklen, og hvor atleterne kun venter på at løbe efter podiet, så viser Kanutes data fra Rio, at det forholder sig helt anderledes. I Figur 1, kan du se det overordnede billede af, at han enten var nødt til at lade cyklen trille i zone 1, eller at sprinte eller køre hårdt til i zone 6.
Men den hårdeste del af racet, var den første del. Så lad os tage et kig på de første ti minutter i figur 2, hvilket næsten er de to første hele omgange på cyklen. Nogle nøgleord:
- Normalized Power® lige under 400 watt, præcist 388 watt
- Maksimalt antal watt på 939 watt
- Et Variability Index, (VI), på 1.18, hvilket betyder, at belastningen har været utroligt variabel
- En Intensity Factor® på 1.14, hvilket er 14 procent over hans FTP
- Mere end 20 procent af de totale TSS® for hele cykelturen på 55 minutter, blev opnået på de første ti minutter
- De 97.3 TSS-score på lige under en time, viser, at der blev kørt næsten all-out, da den højst mulige TSS på én time, er 100.
Ret interessant, så uanset hvor hårde de første par omgange var, så peaker Kanute faktisk i det 23. minut. Her træder han, som du kan se i figur 3 herunder, mere end 1000 watt. Dette peak skete ikke på en stigning, men i stedet i slutningen af nedkørsel fra den første stigning, lige inden opkørslen til anden stigning.
Kanute betegner dette race, som det hårdeste han har haft på cyklen i et ITU-race, og højdepunkterne i videoen herunder, der starter ved slutningen på svømningen, hjælper ret godt med til at illustrere, hvor hurtigt den store gruppe blev lavet om til en lille frontgruppe på ti atleter, på grund af intensiteten på cyklen.
Det er ikke alle race Kanute kører, der bliver kørt sådan, da ruterne og konkurrenterne varierer, ligesom taktiske dagsordener altid vil spille en stor rolle i hvert race. Ligeså har de træningsmæssige beslutninger op til et race, også betydning for, hvordan man kan køre på cyklen under et race.
Men én ting er sikkert. Det olympiske triathlon-race er utroligt hårdt.
Bemærk: Artiklen er oprindeligt skrevet af Jim Vance, der er Level 2 USAT Coach. Han er Elite Coach for SuperFly/TrainingBible Coaching og den øverste træner i Formula Endurance. Han er forfatteren bag Triathlon 2.0 – Data Driven Performance Trianing. Hans hjemmeside hedder CoachVance.com, hvor atleter kan lære mere om træning med forskellige teknologier og coaching. Du kan finde hans træningsplaner i TrainingPeaks’ butik her.