Den forsvarende ITU verdensmester og storfavorit til at tage titlen igen i år – Flora Duffy – kommer næste år til at kunne køre på den allerstørste kortdistance-scene på hjemmebanen i Bermuda.
Organisationen Bermuda Tourism Authority og den internationale triathlon union (ITU) har underskrevet en treårig kontrakt, der får den internationale VM-serie World Triathlon Series til Bermuda med det første race i 2018.
Kevin Dallas, CEO i Bermuda Tourism Authority, siger: “Vores varme kllima i april tilbyder perfekte forhold til konkurrence. Vi inviterer triatleter til noget pre-season træning, sparker gang i deres racekalender og giver dem mulighed for at inviterer deres venner og familier til at slappe af på vores smukke sandstrande.”
ITU har allerede inspiceret og godkendt ruten til World Triathlon Bermuda-stævnet, hvor både sprint- og den olympiske distance byder på svømning i det krystalklare Atlanterhav, en krævende cykelrute i kuperet terræn og et løb langs med den indbydende ‘Front Street’ med dens farverige bygninger i centrum af Bermudas hovedstad Hamilton.
Hjemstavnen for den forsvarende ITU verdensmester Flora Duffy byder triatleter fra hele verden velkommen til deres smukke ø, kun én time fra den amerikanske østkyst. Atleterne og deres familier kan nyde en hel weekend med feststemning, hvor det er muligt dagligt at komme med direkte flyvninger fra amerikanske storbyer som New York City, Boston og Philadelphia. For europæere er det også lige til at komme til Bermuda, da der går daglige flyvninger fra London.
Den forsvarende ITU verdensmester Flora Duffy udtaler: “Bermuda er mit hjem, et sted jeg er dybt tiltrukket af, det er der jeg hører til og jeg ser frem til at byde en masse triatleter velkommen til en ø, der ligger for sig selv og med sit helt eget liv. Bermuda handler om de mennesker du møder, og det er et land med sin egen mystik. Men imens de indfødte byder velkommen, skal man også huske at Corkscrew Hill er et monster på cyklen, og jeg glæder mig til at dyste der mod de bedste i verden.”
– “De vil være nødt til at yde deres bedste for at fange mig. Den (stigningen Corkscrew Hill, red.) ligner en slange der kryber sig op af en mur, og den er så smal og så teknisk at vi kommer til at køre op én og én. Tilføj de lokale tilskuere ved vejkanten, så bliver atmosfæren spektakulær; det er de minder vi som atleter altid jagter.”
ITUs præsident Marisol Casado tilføjer: “Vi elsker den tekniske rute der bliver en udfordring for eliten og giver et malerisk sceneri for age grouperne. Bermuda er meget nemt at komme til for atleter fra Nordamerika og Europa, og med terminen den 28. april 2018, giver det en eftertragtet mulighed for at starte ITU-sæsonen i et varmt klima tæt på hjemmet.”