Efter dette års succes med den halve distance, kommer Challenge Wanaka ikke til at have en fuld distance fremover. Fokusset vil i stedet være på den halve og på aquabike-konkurrencer.

Det er kendt som et af sportens allermest naturskønne events, med sin både spektakulære og hårde rute. Men i år blev der for sidste gang kørt den fulde distance i Challenge Wanaka, New Zealand.

I år var der ikke blevet plads til et pro-race på den fulde distance, men i stedet var der pro-felter til start på den halve. Og det trak store navne til. Blandt andet herrernes senere vinder Javier Gomez.

Den halves succes, tager livet af den fulde

Succesen for dette års halve distance i Wanaka, ser ud til at have startet en helt ny æra for det populære newzealandske race. Arrangørerne har i hvert fald valgt at “fokusere på at opbygge den halve distance og nye aquabike-konkurrencer til verdensklasse internationale events”.

Og det betyder altså at der ikke længere bliver kørt fulddistance i Wanaka.

– Challenge Wanaka Half er vokset over de otte år den har eksisteret, og er nu gået hen og blevet vores primære event. Det sås ved at tiltrække det stærkeste professionelle felt der nogensinde har været til start på mellemdistancen i New Zealand. Så vi vil nu lægge al vores tid og energi i Challenge Wanaka Half og Aqua Bike, for at gøre dem internationalt kendt for et reelt fokus på age group-atleterne, fortæller Bill Roxburgh, race director i Challenge Wanaka, i en pressemeddelelse.

Tallene går den forkerte vej

Som et yderst populært race tidligt på året, hvorfor vælger man som arrangør så at lukke ned? Det er der et ganske klart svar på.

Deltagertallene på den fulde distance er på tilbagetog. Ikke bare i Wanaka, men generelt set over hele verden. Sådan lyder udmeldingen i hvert fald fra Wanaka-arrangørerne.

– Tallene i Wanaka på den fulde distance, har fulgt en verdensomspændende trend med et tab over de seneste to år, hvilket har betydet at arrangører har følt, at de ikke har kunne give atleterne, særligt dem der er sluttet sent, den oplevelse de har fortjent, fortæller Bill Roxburgh.

– Vi er dybt afhængige af frivillige. Og den tid der skal til for at køre den fulde distance, er en stor opgave for et lille samfund som Wanaka, der har en befolkning på cirka 6.000. Kortere tid, gør at vi kan putte mere af vores energi ind på at gøre hele festivalen til en imponerende oplevelse. Ikke bare for deltagerne, men bestemt også for dem der arbejder på eventet og for det lokale samfund. Det bliver fedt, for det er helt sikkert en ny æra.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply