Fra nytår kan en simpel gåtur med hunden ende med en bøde
En helt almindelig gåtur med hunden kan siden årets begyndelse resultere i en bøde, hvis du glemmer ét bestemt stykke udstyr.
Reglerne er blevet strammet stille og roligt, og mange hundeejere fortsætter som hidtil. Men når de bliver stoppet af kommunal vagt eller politi, hjælper forklaringer ikke – det eneste der tæller, er om hunden er sikret korrekt.
Nye regler: en rolig hund fritager dig ikke for pligten
For de fleste hundeejere er hunden en fast makker på gåturen – en kilde til afslapning og en grund til at komme ud. Rutinen er enkel: snor, poser og måske et legetøj. Meget få tænker over, om der mangler endnu ét tilbehør, hvis fravær kan udløse en bøde på stedet.
Fra den 1. januar er reglerne for såkaldte højrisikohunde blevet skærpet markant. Myndighederne har fået klare retningslinjer om at gennemføre hyppigere kontroller og reagere hurtigere end tidligere. Der hvor man før nøjedes med en advarsel, trækker betjentene nu bødeblokken frem langt oftere.
Fra årets start er det obligatorisk at bruge mundkurv på bestemte hunde på offentlige steder – og mangler den, risikerer ejeren en bøde på cirka 35 til 150 euro.
Det afgørende er, at loven ikke interesserer sig for det enkelte dyrs temperament. Det har ingen betydning, om hunden går pænt ved siden af dig, aldrig gør og aldrig har bidt nogen. Det eneste der tæller, er hundens udseende og hvilken gruppe den er placeret i ifølge reglerne.
Hvilke hunde er omfattet af reglerne
Reglerne gælder ikke alle hunde. Lovgiveren skelner mellem to kategorier, hvor kravene er væsentligt strengere. Inddelingen bygger på fysiske kendetegn og oprindelse – ikke på den konkrete hunds adfærd.
Hunde klassificeret som "angrebshunde"
Den første gruppe omfatter dyr, der betragtes som særligt farlige på grund af deres kropsbygning og oprindelige formål. Det drejer sig typisk om hunde fra forskellige krydsninger uden fuld stambogsregistrering. Blandt de hyppigst nævnte typer finder man hunde med en silhuet der minder om:
- American Staffordshire Terrier uden stamtavle,
- Mastiff af forskellige linjer,
- Tosa i versioner uden fuld registrering.
I praksis kan det være tilstrækkeligt, at en hund blot ligner en af disse racer, for at en betjent behandler den som omfattet af de strengere regler.
Vagthunde og forsvarshunde
Den anden kategori omfatter hunde af racer, der er officielt anerkendt og registreret i kynologiske registre. Typiske eksempler er:
- American Staffordshire Terrier med stamtavle,
- Rottweiler med fuld dokumentation,
- Tosa registreret i det relevante register.
Disse hunde er ofte trænet som vagt- eller forsvarshunde. Det afgørende for loven er dog primært, at de tilhører en bestemt racegruppe. Kravene til ejerne af begge kategorier er i vid udstrækning ens.
Mange ejere er ikke klar over, at deres hund – selv uden stamtavle – kan blive klassificeret som tilhørende en gruppe med særlige forpligtelser, udelukkende på baggrund af dens udseende.
Netop denne usikkerhed er den mest snedige fælde. En ejer tager en "blandet race fra en annonce" hjem, og under en kontrol hører de pludselig, at dyret klassificeres som en hund med særlige krav. En diskussion på fortovet med en patrulje ender sjældent til ejerens fordel.
Mundkurven skal sidde på hundens snude – ikke ligge i lommen
Fra den 1. januar gælder der et utvetydigt krav for de ovennævnte hunde på offentlige steder: hunden skal bære mundkurv. Det er ikke nok at have den liggende i tasken eller hængende ved snoren "for en sikkerheds skyld".
Reglerne er klare – mundkurven skal sidde på hundens snude fra det øjeblik, den forlader privat grund. Det gælder blandt andet:
- gader og fortove,
- parker, pladser og andre rekreative områder,
- offentlig transport,
- fællesarealer i boligblokke og ejendomme, herunder trappeopgange, gange og parkeringskældre.
Selv en kort tur fra lejligheden ned til bilen ad trappen uden mundkurv kan ende med en bøde, hvis der sker en kontrol i det øjeblik. Myndighederne vurderer ikke, om hunden gik fem meter eller fem kilometer – selve overtrædelsen er det eneste der tæller.
Hvad koster bøden, og hvornår stiger den
At lufte en højrisikohund uden mundkurv giver en bøde i den lavere ende, men den er stadig mærkbar for de fleste. Afhængigt af overtrædelsens klassifikation og det pågældende lands praksis drejer det sig om beløb fra cirka 35 til 150 euro.
| Overtrædelse | Eksempel på økonomisk konsekvens |
|---|---|
| Manglende mundkurv under kontrol | ca. 35–150 euro i bøde |
| Manglende påkrævet dokumentation (fx tilladelse til at holde hunden) | yderligere bøde, ofte højere end for selve mundkurven |
| Manglende ansvarsforsikring for hund af risikabel race | endnu en bøde, mulig administrativ kontrol |
| Bid fra hund uden mundkurv | strafferetlig eller civil sag, erstatning, forhøjede straffe |
Hvis det under en inspektion kommer frem, at andre påkrævede elementer mangler – f.eks. tilladelse til at holde en bestemt race eller den obligatoriske forsikring – løber beløbene hurtigt op. Dertil kommer stress, tid brugt på forklaringer og risikoen for yderligere administrative konsekvenser.
Det bliver for alvor alvorligt, når en hund uden mundkurv bider nogen – selv hvis såret er lille. I det tilfælde kan myndighederne behandle ejeren langt hårdere, end hvis dyret var korrekt sikret.
Sådan forbereder du dig på kontroller og sover roligere om natten
Ejere af hunde i risikokategorierne er ofte bekymrede for mundkurven, fordi de forbinder den med aggression. I virkeligheden kan et velpassende model være ganske komfortabelt for hunden. Dyret kan stadig trække vejret med åben mund, hænge med tungen i varmen og endda drikke af en skål.
Valg og træning i brug af mundkurv
Den klogeste tilgang er at behandle det som ethvert andet nyt element i træningen. I stedet for at tvinge mundkurven på i ét hug inden den første kontrol, er det bedre at dele indlæringen op i etaper:
- Lad først hunden snuse til mundkurven og forbind den med godbidder.
- Opfordr derefter hunden til selv at stikke snuden ind for at få en belønning.
- Først herefter spændes remmen forsigtigt i et par sekunder, og tiden forlænges gradvist.
- Træn derhjemme og på korte ture, indtil hunden begynder at betragte mundkurven som noget normalt.
Denne fremgangsmåde reducerer ikke kun stress hos dyret – den gør også hverdagen lettere for ejeren. At sætte mundkurven på bliver en rutine og ikke en kamp på trappereposet.
Tjek om reglerne også gælder din hund
Selv hvis din hund ikke tilhører de racer, der oftest nævnes på listerne, er det en god idé at konsultere en dyrlæge eller den lokale myndighed. Mange lande har indført kataloger over racer og typer, der anses for at udgøre en forhøjet risiko – og de lokale regler kan godt være mere detaljerede end de nationale.
Inden du rejser til udlandet med din hund, er det ligeledes en god idé at tjekke reglerne i det pågældende land – eller endda den konkrete by. Det der i ét land blot er anbefalet forsigtighed, kan et andet sted være et ufravigeligt krav med en betragtelig bøde til følge.
Sikkerhed, omdømme og juridisk ansvar
En mundkurv på en forsvarshund vækker blandede følelser hos forbipasserende. På den ene side kan hundens udseende bekymre dem, på den anden side føler mange sig simpelthen tryggere, når de ser den sikring. For ejeren er der endnu et vigtigt aspekt: det juridiske ansvar.
Ved enhver hændelse er det ejeren, der skal stå til regnskab for hundens reaktion. Hvis dyret var i snor og bar mundkurv, er det lettere at dokumentere, at ejeren udviste den fornødne omhu. I den modsatte situation – hund på fri fod eller i snor men uden mundkurv – kan myndighederne konkludere, at ejeren har tilsidesat de gældende sikkerhedsregler.
I praksis bliver mundkurven dermed ikke kun et redskab til beskyttelse af andre, men også en slags "forsikring" for ejeren selv. Den beskytter mod den voksende økonomiske, juridiske og omdømmemæssige risiko, der følger med at have en hund, der anses for at kræve særlig opmærksomhed på sikkerhedsområdet.