I årtier har en bestemt bygning trukket højreorienterede radikale og nynazister til fra hele verden. Men onsdag oplevede den fredelige østrigske by Braunau am Inn den officielle genåbning af sin absolut mest kontroversielle ejendom.
Nu rummer disse vægge en fuldt fungerende politistation, som desuden er slået sammen med et uddannelsescenter for det regionale sikkerhedsakademi. De østrigske myndigheder har et meget tydeligt og bevidst formål med denne bemærkelsesværdige forvandling.
Hovedmålet er at sætte en endegyldig stopper for, at stedet, hvor Adolf Hitler tilbragte sine første tre leveår efter sin fødsel i 1889, fortsætter med at fungere som samlingspunkt for ekstremistiske grupper. Det nye politihovedkvarter er nu bogstaveligt talt placeret i de selvsamme rum, der udgjorde diktatorens allerførste hjem.
Under en omfattende ombygning har huset gennemgået en markant visuel ændring, hvor den oprindelige gule facade er blevet fuldstændig erstattet af en ren hvid farve. Byggeholdene sørgede desuden for at transportere alt byggemateriale væk til et tophemmeligt sted, så sympatisører ikke kunne fjerne bygningsdele for at gemme dem som makabre relikvier.
Den østrigske indenrigsminister Gerhard Karner fremhævede netop denne transformation under en officiel ceremoni. Ifølge ham legemliggør nutidens politi det stik modsatte af den mørke symbolik, der historisk set har klæbet til adressen. Han understregede, at sikkerhedsstyrkerne i dag repræsenterer demokrati, retsstat, menneskelig værdighed og frihed, og at de forsvarer disse værdier kompromisløst mod alle former for totalitarisme.
Slut med mørke valfartssteder
Gennem mange årtier har denne adresse fungeret som en uheldig magnet for uønskede gæster. Besøgende fra den yderste højrefløj har rutinemæssigt taget opstillede billeder, lagt blomster eller endda hugget små stykker af murværket ud som en form for souvenir.
Situationen har ofte krydset grænsen til det direkte kriminelle. Sidste år anholdt politiet eksempelvis fire tyske turister, efter de havde placeret hvide roser i bygningens vinduer, hvorefter en af kvinderne udførte en ulovlig nazihilsen. For nylig lykkedes det også digitale hackere at manipulere data i populære kortapplikationer, så adressen i stedet henviste til en kendt nynazistisk talkode.
Foran selve huset står der dog stadig en vigtig mindesten fra 1989, som skal minde alle forbipasserende om rædslerne under Anden Verdenskrig. Inskriptionen bærer et stærkt budskab, der opfordrer til fred, frihed og demokrati, ledsaget af en alvorlig advarsel på vegne af millioner af ofre om, at fascismen aldrig nogensinde må gentage sig.
En kompleks søgen efter et nyt formål
At få fuld kontrol over bygningen viste sig at være et utroligt langstrakt forløb for myndighederne. Helt tilbage fra 1972 valgte staten at leje lokalerne for nøje at kunne styre og overvåge, hvem der havde adgang til dem. Indtil 2011 husede stedet en lokal velgørenhedsorganisation, der hjalp mennesker med handicap, men efter de flyttede ud, stod den berygtede ejendom fuldstændig tom.
Efter en langvarig og yderst udmattende juridisk kamp mod den private ejer, skred staten i 2016 endelig til en decideret ekspropriation. Dette satte straks gang i intense diskussioner blandt forskellige ekspertpaneler omkring bygningens fremtidige skæbne.
Eksperterne nåede til sidst frem til den konklusion, at en nedrivning ville fremstå som en fejlagtig flugt fra landets egen komplicerede fortid. Omvendt frygtede man, at et decideret museum nemt kunne ende som en turistfælde for radikale ekstremister. Den absolut bedste løsning, der kom ud af disse overvejelser, blev derfor at omdanne huset til et almindeligt administrativt formål til gavn for staten.
