Lige nu gennemfører den hollandske flåde en intens, fem ugers øvelse i farvandene omkring deres hjemhavn, Den Helder. Hovedformålet med denne operation er at teste, hvordan ubemandede fartøjer, droner og selvkørende ubåde kan håndtere komplekse maritime opgaver i praksis. Selvom teknologien er yderst avanceret, er der et ufravigeligt krav om, at mennesket fortsat skal sidde ved roret, når de vigtige strategiske beslutninger træffes.
Hele fundamentet for dette moderne testprogram er at friholde marinegaster fra rutineprægede og potentielt livsfarlige missioner. Derudover står moderne militære systemer over for en enorm mængde data, som i dag kræver lynhurtig behandling og præcis vurdering i realtid.
Ifølge flådekaptajn Sjoerd Feenstra, der står i spidsen for centret for ubemandet teknologi, kigger vi ind i en fremtid, hvor militære flåder vil se helt anderledes ud. Han forudser, at konventionelle, bemandede skibe fremover rutinemæssigt vil blive ledsaget af store sværme af autonome støtteplatforme under deres udsendelser.
De hollandske ambitioner er på ingen måde små. Det aktuelle forsvarsbudget indikerer, at maskiner vil overtage mere end halvdelen af udvalgte militære opgaver i løbet af blot 5 år. Til sammenligning har Storbritannien planer om at investere svimlende 5 milliarder pund i tilsvarende teknologiske fremskridt inden for den samme tidsramme.
Skibet GeoSea fungerer som den primære flydende base for disse omfattende maritime tests. Hvor fartøjet tidligere blev brugt til at undersøge havbunden ved kystnære havvindmølleparker, fungerer skibets dæk i dag som affyringsrampe for højteknologiske overflade- og undervandsdroner, der er specialiseret i detaljeret kortlægning af minefelter.
Mennesket har altid det sidste ord
Rent teknisk behandler forsvaret alt dette nye udstyr som et utroligt fleksibelt netværk. Hvis en hurtigere patruljebåd, en smartere drone eller opdateret software pludselig lander på markedet, kan det integreres glidende ind i den eksisterende struktur. Dermed slipper forsvaret for at skulle foretage dyre og tidskrævende udskiftninger af hele deres kontrolsystem.
Under de igangværende prøvesejladser udfører maskinerne deres ordrer til punkt og prikke, overvåger tildelte zoner og sender konstant vigtig telemetri hjem til operatørerne. Alligevel er det altid udelukkende den menneskelige faktor, der definerer selve missionens formål og dikterer reaktionen på opdagede trusler.
Ferdinand Peters, som er en ledende specialist inden for softwareintegration, peger i den forbindelse på risikoen ved upræcise data skabt af kunstig intelligens. Han understreger, at teknologien udelukkende skal fungere som et stærkt værktøj, og at den under ingen omstændigheder må tænke på vegne af mennesker. Det kræver derfor nøje overvejelser at beslutte, hvor meget frihed algoritmerne egentlig skal have på egen hånd.
Kaptajn Sjoerd Feenstra bakker fuldt ud op om denne sikkerhedsfilosofi. Beslutningen om at trykke på aftrækkeren og affyre våben vil aldrig blive overladt til en maskines dømmekraft. Et endeligt angreb vil altid kræve en direkte og eksplicit godkendelse fra en menneskelig kommandør i den militære beslutningskæde.
Der eksisterer dog stadig en vis bekymring blandt militærets folk. Skjulte fejl i softwaren kan potentielt forvrænge vigtige efterretninger, længe før de overhovedet når frem til skærmen hos en menneskelig operatør. I en krisecenarie kan dette gøre det overordentligt kompliceret at placere et direkte ansvar, hvis teknologien fejler.
Marineanalytiker Lee Willett bemærker, at den hollandske tilgang aftvinger stor international respekt. På trods af en relativt lille flådestørrelse formår deres ingeniører at skabe ekstremt sofistikerede systemer i absolut verdensklasse. Sidharth Kaushal fra Royal United Services Institute tilføjer, at den voksende automatisering formentlig vil minimere tiden, som søfolk bruger på lange, udmattende patruljer. Samtidig vil der dog opstå en markant øget efterspørgsel på kvalificerede teknikere.
Resultaterne fra de hidtidige øvelser peger således i en meget tydelig retning. Den teknologiske udvikling kommer ikke til at afskaffe flådens professioner, men derimod transformere dem fuldstændigt. Mens tiden i direkte livsfare bliver kraftigt minimeret, vil fremtidens arbejde i langt højere grad fokusere på vedligeholdelse af avanceret udstyr, dybdegående dataanalyse og konstant overvågning af de robotstyrede hjælpere.
