Alistair Brownlee skulle efter planen have stået på startstregen, når dette års VM-serie skydes i gang i Abu Dhabi på fredag. Men en mindre skade får ham nu til at trække sig. 

Det skriver Alistair Brownlee selv på sin Twitter-konto. Her på Pastaparty.dk nåede vi ellers at publicere en artikel, hvor lillebror Jonathan udtrykte glæde over at skulle prøve kræfter med den nye rute på YAS-racerbanen sammen med Alistair.

Det er en mindre forstrækning i lægmusklen der er årsag til at den ældste Brownlee må trække sig fra Abu Dhabi.

Alistair kom ellers yderst fremragende tilbage fra en hofteoperation, da han dominerede IRONMAN 70.3 Dubai fuldstændigt og tog en overlegen sejr. Og netop fokusset på de længere distancer, betyder at den ældste Brownlee vil være at finde i meget få afdelinger af VM-serien.

Faktisk tyder alting på at World Series Leeds bliver den eneste gang vi får ham at se på den allerstørste kortdistancescene i år.

Opdateret d. 28. februar: Alistair stiller i stedet til start i World Cup’en i Mooloolaba næste weekend, for at forberede sig til Commonwealth Games.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply