Imens der her til morgen blev kørt DM Liga for den danske kortdistance-elite, blev der samtidigt også kørt KMD 4:18:4. I forhold til i de to seneste dage, blev det denne gang kørt i et væsentligt bedre vejr, hvilket Asbjørn Riis og Signe Køngerskov udnyttede til at sætte et punktum for KMD 4:18:4 København 2017 ved at stille sig øverst på podiet. 

Her på redaktionen er der særligt glæde at finde, for dagens sejrsherre i herrernes race, Asbjørn Riis, er nemlig sideløbende med sit job og sin dyrkelse af triathlon, én af vores dygtige skribenter.

Det var ellers Johan Müller der bragte sig i front på de 400 meter svømningen ved Amager Strandpark, da han fik kæmpet sig op til T1 som første mand med et forspring på lige omkring 15 sekunder til de nærmeste forfølgere.

Takterne fra svømningen kunne Müller dog ikke holde på cykelruten, og han måtte derfor ret hurtigt på de 18 kilometer cykling se sig indhentet af først Jacob Carstensen (KTK86) og sidenhen også Asbjørn Riis (KTK86), Jacob Meyland (KTK86) og en helt række af andre konkurrenter.

Jacob Carstensen havde bare dét mere fart i cyklen end de øvrige, og han kunne dermed være den første mand til at tage hul på cykelruten – men kun lidt over et minut efter, fulgte Asbjørn Riis trop, og det minut skulle vise sig at være alt for lidt for Carstensen til at holde Riis bag sig.

Asbjørn Riis var nemlig hurtigtflyvende i løbeskoene, og vi skulle dermed hen til lidt over halvvejs før han var ny mand i front. En position der aldrig blev pillet fra ham, selvom særligt Ronnie Andersen (KTK86) virkeligt havde kridtet løbeskoene og indledt en intens jagt på sin unge klubkammerat.

Ronnie Andersen lykkedes til gengæld med at nappe andenpladsen fra Jacob Carstensen, men han manglede alligevel knap et halvt minut for at nå op til Asbjørn Riis, der dermed kunne slutte KMD 4:18:4 København 2017 af med en sejr. Jacob Carstensens tredjeplads blev i øvrigt aldrig truet, og han kunne dermed indtage løbets tredjeplads 35 sekunder efter Asbjørn Riis.

I kvindernes race viste det sig at blive en mere suveræn affære, hvor Signe Køngerskov (KTK86) måtte bruge det meste af racet på at jagte førepositionen. Hun var nemlig kommet op af vandet mere end et minut efter Luna Gammelgaard Nielsen der var hurtigeste svømmer, og så blev det ikke bedre af at Signes søster Eva Køngerskov (KTK86) derefter bragte sig i front på den 18 kilometer lange cykelrute.

De to gange Køngerskov fik dog næsten kontakt godt halvvejs på de 18 kilometer, hvor Vibeke Højberg Strebøl (KTK86) dog havde lagt sig imellem de to. Eva Køngerskov kunne ingen dog rigtigt røre ved på den sidste halvdel af cykelruten, og hun var dermed første kvinde til at hoppe i løbeskoene – men kun godt et halvt minut senere, fulgte Signe Køngerskov trop.

Og lige netop det halve minut, var langtfra nok til at holde føringen. Signe Køngerskovs løbetempo var nemlig bare markant højere end Evas, så mindre end halvvejs på de fire kilometer løb, fik vi derfor en ny Køngerskov i føreposition – nemlig Signe Køngerskov.

Ingen af de øvrige kvinder kunne hamle op med Signe Køngerskov på løberuten, og det blev dermed hende der sluttede KMD 4:18:4 København 2017 af med en sejr for kvindernes vedkommende. Lidt over et minut senere besatte Vibeke Højberg Strebøl andenpladsen, imens Eva Køngerskov i det mindste holdte en podieplads hele vejen til mål.

Resultater KMD 4:18:4 København 2017, lørdag

Herrer

1 Asbjørn Riis, KTK86, 0:49:58
2 Ronnie Andersen, KTK86, 0:50:24
3 Jacob Carstensen, KTK86, 0:50:33
4 Henrik Mørk Emtekjær, Holstebro Triathlon Klub, 0:51:53
5 Peter Carstensen, Langgarverne, 0:52:58

Kvinder

1 Signe Køngerskov, KTK86, 0:54:21
2 Vibeke Højberg Strebøl, KTK86, 0:55:25
3 Eva Køngerskov, KTK86, 0:56:34
4 Signe Lenvig Havskov Hansen, TripleNorth, 0:57:14
5 Katrine Asthing, Smukkere.nu, 0:57:38

Alle resultater kan ses her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply