Er det ikke lykkedes dig at kvalificere dig til Challenge Familys nye mesterskabssatsning, Challenge The Championship, så får du alligevel en mulighed for at køre race i slovakiske Samorin på samme rute. Arrangørerne bag Challenges eget verdensmesterskab, har nemlig i går offentliggjort, at de åbner op for både et sprint og et olympisk race, hvor det ikke er nødvendigt, at kvalificere sig i forvejen.

Sprint og olympisk distance uden kvalifikationskrav

Det er kun anden gang, at der skal køres race i og omkring sportsresortet X-Bionix Sphere i Slovakiet. Sidste år var et ganske almindeligt Challenge-race, imens der i år, kommer til at være meget mere på spil. Nemlig verdensmesterskabet i Challenge-regi.

Det betyder dog også, at det nye storstilede race, har krævet kvalifikation igennem ét af de mange stævner i Challenge-kalenderen. Præcis ligesom vi kender det fra Ironmans to verdensmesterskaber.

Arrangørerne bag The Championship er dog også klar over, at kvalifikationskravet betyder, at det kun er få udvalgte, der kommer til at ligge vejen forbi det slovakiske race. Derfor har de nu også åbnet op for både et sprint og et olympisk race, hvor der ikke er kvalifikationskrav for at deltage.

– “Når nu man skal kvalificere sig til dette event, har vi besluttet, at åbne vores sideløbende events for alle. Hvis du ikke har kvalificeret dig til The Championship, vil vi med glæde byde dig velkommen den fjerde juni, på sprint eller den olympiske distance, inklusiv en olympisk stafet,” skriver Jan Mašek, administrerende direktør i X-Bionic Sphere, i en pressemeddelelse.

Satser på at give familier og børn en god oplevelse

At der nu også er åbnet op for ikke-kvalificerede atleter i Samorin, gør det måske også endnu lettere for deltagerne i mesterskabet, at lokke familie og venner med til Slovakiet i starten af juni. Særligt for deltagere med børn, ønsker arrangørerne at tilbyde noget særligt.

– “Vi ønsker at give alle en chance for, at prøve den samme rute som The Championship, hvor de bedste af de bedste kommer til at konkurrere. Og samtidigt, vil vi tilbyde et rigt og mindeværdigt program for familier og børn. Vi vil gerne, at vores besøgende kommer til at nyde godt af vores smukke X-Bionic Aquatic Sphere med 50 meter pool, vandrutsjebaner og børnebassiner. Alle kommer til at have det sjovt i denne sportslige weekend, og vi ser frem til at møde dig her,” slutter Jan Mašek i pressemeddelelsen.

Det er den 3. juni 2017, at Challenge The Championship skal køres for første gang, og det er altså dagen efter, at de åbne races bliver kørt.

Du kan læse mere om Challenge The Championship her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply