Det er sjældent at man i tri-kredse hører om deciderede teams. Men de findes – både på professionelt og på age group-plan. Ét af disse teams, er det danske MSI Pro Tri, som for nyligt har offentliggjort, at de har signet med den danske Ironman Copenhagen-vinder, Katrine Meldgaard.

Sejrsvant og erfaren kvinde til MSI Pro Tri

Fra den første januar, får det Randers-baserede MSI Pro Team, et kvindeligt islæt. Katrine Meldgaard, som igennem sin tri-karriere har opnået flere store resultater, vil nemlig til næste år, være at finde, som en del af det ambitiøse team.

Og det er altså ikke hvilke som helst erfaringer, som Katrine tager med sig til MSI Pro Tri. Rent resultatmæssigt, var hun senest den allerførste kvinde, til at krydse målstregen i Ironman Copenhagen i august, og forinden det, vandt hun sin age group (F30-34) i både Challenge Billund-Herning i juni og Ironman 70.3 Barcelona i maj. Og kigger vi tilbage til sidste år, vandt hun sin age group i Ironman European Championship i Frankfurt – så man må sige, at det er en yderst erfaren og dygtig kvinde, som til næste år, er at finde i de sorte og lyseblå farver.

Og den erfaring og professionalitet, som Katrine tager med sig til MSI Pro Tri, er noget som glæder team-ejer og træner, Phil Mansfield.

– “Det er super for os. Vi vokser som et team og kæmper hver dag, for at blive bedre til det vi gør. Vi har arbejdet hårdt for at få Katrine til holdet. Hendes dedikation er utrolig og hun bringer en stor mængde professionalitet med ind på teamet,” skriver Phil Mansfield i en pressemeddelelse.

Katrine Meldgaard: Jeg er beæret og stolt

Det er da heller ikke kun Phil Mansfield, som glæder sig over den nye signing. Også Katrine Meldgaard selv, ser frem til den kommende sæson på MSI Pro Tri, som tilbage i oktober, havde to ud af deres tre atleter, til start i Ironman World Championship på Hawaii.

– “Jeg er beæret og stolt over, at blive en del af MSI Pro Tri. Jeg ser frem til, at blive en del af teamet, hvor vi arbejder sammen henimod vores fælles mål. Træningskulturen og arbejdsetikken på holdet, passer mig godt, og jeg ser frem til at arbejde hårdt og at lære mere. Jeg ser frem til nye udfordringer og erfaringer,” skriver Katrine Meldgaard i pressemeddelelsen.

Foruden Katrine Meldgaard, vil teamet i 2017, bestå af Mads Bang Jensen, Morten Banke og Joshua Hodge. Den nye signing, får i øvrigt sin debut for holdet i næste års Ironman Lanzarote i maj.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply