Som nedtælling til dette års IRONMAN World Championship 2018 på Hawaii, kan du i de sidste ni dage op til det store slag, komme helt tæt på 10 af de i alt 53 danske triatleter der i år står på startstregen i Kailua-Kona. Det kan du ved at lære én at kende hver dag. Alle ti personligheder har fået tilsendt nøjagtigt de samme spørgsmål, som de hver især har haft vidt forskellige svar til. Med én dag til raceday, gælder det i dag den niende af de ti danskere.
Og den niende af de ti danskere du skal stifte bekendtskab med, er 35-årige Mikkel Rosendal Larsen fra Silkeborg Motion/Tri-Klub og Team Kona Spirit.
Med fuldtidsjob, kone, barn og en status som en af Danmarks hurtigste age groupere på jernmandsdistancen, er Mikkel – eller Motor Mikkel, som han også kaldes – absolut en familiemand med tri-ambitioner. Han klarer det dog ikke alene og får hver dag stor hjælp af både sin kone og sin arbejdsplads.
Og så nyder han rigtigt godt af at være en del af Team Kona Spirit. Men alt dét kan du blive klogere på herunder! Enjoy 🙂
Hvor gammel er du og hvilken klub repræsenterer du?
35 år. Silkeborg Motion/Tri-Klub og er samtidig en del af Team Kona Spirit.
Hvor længe har du kørt tri og hvad fik dig i gang med sporten?
Jeg startede i 2013, faktisk sådan lidt tilfældigt. Har ikke rigtig nogen forhistorie med sport. Har været målmand i håndbold i mine unge år, men det er det.
Lidt klicheen, man er blevet lidt for tyk og så skal der smides nogle kilo. Det starter jeg så småt med i efteråret 2011 og begynder (for første gang) at løbe lidt. Bliver heldigvis ret hurtigt trukket med over i noget MTB med en kammerat og bruger ret meget tid der.
Så helt tilfældigt i 2013, skal de gutter jeg kører MTB med køre “1/4 Jern” Silkeborg Tri. Og jeg tænker “det skal jeg da også”. Så efter en del tid på ventelisten får jeg et startnummer henover sommerferien. Jeg kan overhovedet ikke svømme, så der bliver travlt den måned frem mod Silkeborg Tri.
Kort forinden deltager jeg i den Lokale Tri-klubs (Silkeborg Motion/Tri-Klub) mini-tri, som er en del af en “Cup-serie” man har i klubben.
Og fra det sekund var jeg bare revet ind i sporten…
Jeg klarer mig hæderligt til den her mini-tri og kører så den rigtige Silkeborg Tri 14 dage efter. Og så har jeg nærmest ikke kunnet slippe sporten igen, overhovedet!
Kan i øvrigt lige tilføje, at første gang var 950m ren brystsvøm (tæt ved overlevelse) uden våddragt og så på racer. Så man kan komme igang med minimalt udstyr 🙂
Hvor kvalificerede du dig og med hvilken placering? Og hvordan, udover at du kvalificerede dig til Hawaii naturligvis, gik det?
Jeg kvalificerede mig i Ironman Lanzarote i foråret. Det var et helt fantastisk race. Jeg var (som sædvanlig) stinkende nervøs før start, men var godt kørende i foråret.
Jeg havde langt om længe så småt begyndt at få lidt fat i vandet. Og i forbindelse med test-svøm i Puerto Del Carmen ugen før, svømmede jeg for første gang under 60 minutter på den hele distance (og svømmeruten til stævnet). Det gav et godt boost!
Den korte version af dagen er, at jeg får min pt. bedste svøm, til trods for at “man” forsøgte at drukne mig indtil flere gange. Virkelig kaotisk svøm i den del af feltet jeg var i!
Derefter ud på favorit-disciplinen, cyklen. Jeg kører roligt over de første stigninger og begynder så småt at hamre til den da vi rammer et langt stykke hovedvej som er svagt faldende og med ret kraftigt medvind.
Planen forinden ræset, var at jeg skulle køre stærkt der hvor jeg har mine forcer og roligt på det andet. Det betød roligt opad (er stadig ikke nogen “bjergged” qua min vægt) og så fuld gas på det flade, nedad og i vinden. Den plan fulgte jeg og det resulterede i næsthurtigste age group-bikesplit og trettendehurtigste overall.
Det var sgu en ret fed fornemmelse at rulle ind mod T2 som første age grouper. Og stemningen var helt i top på boulevarden. Og der var sgu ikke mange cykler “racket” derinde, mega fedt :-)!!
Jeg går ud på løbet sammen med min træningsmakker Lars Lomholt. Han har siddet med siden kilometer 60-70 da jeg overhaler ham (klasse kørt af ham og helt fair!).
Afsted på løbet. Vi når lige at drøfte et par ord, hvor jeg får meldingen om at jeg er 1’er i age group 35-39. Lars skal til at på jagt og har generelt højere løbeniveau end mig, så efter 2-3 kilometer bliver vi enige om at det var nok small talk for idag og han hæver pace lidt og jeg sænker mit en kende.
Jeg fortsætter som planlagt. Kilometerne tikker ind stille og roligt jævnfør min plan. Det første loop er et halvmarathon og da jeg er på vej ind for at vende, kan jeg godt mærke at det er ikke sådan rigtig godt.
Tanken er sgu ved at være tom, hovedet er ikke sådan specielt rationelt længere. Men jeg fortsætter nu i noget lidt mere tøffe-tempo-agtigt. Anden gang vi vender, kan jeg se at 2’eren i age groupen nu kun er cirka 30 sekunder efter mig. Sådan en tynd spanier der nærmest danser henover underlaget og ligner en der lige har startet sit løb.
F**k tænker jeg.
Der går cirka 5 kilometer, så overhaler han. Jeg forsøger i et hovedløst forsøg at gå med. Det holder ca 500 meter, så er jeg lige ved at eksplodere totalt og jeg slipper heldigvis og lader ham løbe!
Jeg får fundet tilbage i mit tøffe-pace og kæmper lidt mere. Men så er det som om at racet begynder at sætte sig lidt. Jeg får hevet mig selv lidt op og han går lidt i stå. Og de sidste 5-7 kilometer er afstanden op til ham stabil og 3’eren kommer ikke rigtig tættere på.
Så jeg slutter 2’er i min age group med tre minutter op til 1’eren og knap 7 minutter ned til 3’eren. Helt mast, men rigtig rigtig glad og mega stolt (det er jeg sgu stadig :-))
Jeg fik virkelig, igen, kæmpet med mine indre dæmoner og fik styr på dem. Kæmpe forløsning!
Mine splits fra dagen hed:
- Svøm: 1.02:24
- Cykel: 5.14:25
- Løb: 3.05:21
Tiden blev 9:29:00, nittendeplads overall og sjettehurtigste age grouper.
Er det første gang du skal køre i Kona? Hvis nej, hvor mange gange har du kørt der før og hvilke år? Og hvordan gik det i så fald de andre gange?
Det er første gang på Hawaii. Og det er awesome!
Hvad har du gjort for at forberede dig til Hawaii? Hvor mange timers træning har du lagt i det, og har du gjort noget særligt for at forberede dig på de barske forhold?
Jeg har ikke lavet noget specifik klimatræning, men har dog forsøgt at træne så vidt muligt, især cykeldelen, i nogle forhold der minder mest muligt om det derovre. Det betyder at jeg har kørt masser af kilometer på ruter hvor der var konstant rullende bakker. Og “heldigvis” har vi i de sidste uger fået en del vind herhjemme, så håber det hærder lidt også!
Med henhold til svøm, har jeg prioriteret i langt højere grad at få svømmet flere kilometer uden nogen hjælpemidler (pullbouy osv.). Derudover har jeg øget mit antal af timer i poolen i forhold til tidligere. Svøm er dog stadig klart min svageste disciplin.
På løbet har det været lidt samme opskrift som cyklen. Masser af kilometer i varierende terræn. Altså masser af højdemeter. Vi er så heldige her omkring Silkeborg, at jeg ikke behøver løbe særligt længe for ikke at løbe flade kilometer. Jeg skal faktisk lede længere for at finde nogle flade 🙂
Det er ikke givet at det har skubbet så meget til farten, men jeg håber og tror det har bevirket en større styrke. Kombineret med en god motor, håber jeg det er opskriften på at komme godt til stregen.
Hvordan er din træningstid fordelt henover svømning, cykling og løb på ugebasis?
Det varierer selvfølgelig en del alt efter hvor i foreberedelsen jeg er. Men hvis jeg kigger de sidste 6 uger eksempelvis frem imod Hawaii, er det nogenlunde således fordelt:
- 50% Cykling
- 30% Løb
- 20% Svøm
Jeg har haft mellem 18-20 snitlig de sidste 6-8 uger. Enkelte uger med lidt mere. Normalt ligger jeg omkring 15-18 timer.
Hvad glæder du dig mest til ved at skulle køre på Hawaii?
Jeg glæder mig helt afsindig meget til det hele. At opleve den hype, den fest, den opmærksomhed på sporten og alt det udenomkring. Det er jo det jeg har drømt om siden jeg kom ind i sporten. Så jeg vil forsøge at suge det hele til mig og navigere i det på bedste vis, så jeg stadig kan performe på raceday!
Så glæder jeg mig selvfølgelig også til at klappe min skønne familie i hånden på løberuten og mærke suset når man krydser stregen!
Hvad har du af mål på Hawaii?
Jeg har forsøgt at holde mit ambitionsniveau nede, velvidende at jeg ikke er på Hawaii “bare for at være med”.
Jeg kører kun ræs med hjertet. Sådan har det altid været og det bliver det ved med. Så jeg er ikke bare derovre for at være deltager.
Jeg vil forsøge at bruge mine forcer derovre og se hvad det kan bringe, velvidende at det er hamrende svært at præstere derovre. Især første gang. Samtidigt har jeg kæmpe respekt for det, både for ruten, hårdheden, varmen, de andre deltagere osv. Og jeg er opmærksom på at jeg risikerer at få en på hatten hvis jeg ikke tænker mig om!
Der er heldigvis en kompetent lille flok jeg træner med, der har erfaring fra hawaii. Og jeg har forsøgt at suge til mig af information og bruge det så godt jeg overhovedet kan.
Som jeg har lovet min kone og som jeg lovede min rigtig gode træningskammerat i dag, Michael Gladney, at uanset hvad der sker, så kommer jeg træt over stregen. Hvis det lykkes, så har jeg gjort det bedste jeg kan på dagen og så er jeg sådan set tilfreds!
Har du noget yderligere, du gerne vil tilføje?
Jeg vil rigtig gerne lige udtrykke en KÆMPE MÆSSIG TAK, endnu engang, til min underskønne familie der fortsat bakker op om det. Det er et absolut MUST at have den opbakning for både at kunne performe og også “bare” at træne så meget samtidig med at have et et fuldtidsjob, (godt og vel) en datter på 4,5 år og samtidig gerne vil være far bare engang imellem.
Så min kone Katharina er tæt på den sejeste jeg kender. Hun binder enderne sammen gang på gang og får trukket på hjælp fra resten af familien også.
Og ingen tvivl om at jeg også har en suveræn god arbejdsplads, der giver mulighed for at jeg kan flytte lidt rundt osv. når der er behov for det. Og som også bakker op om hele Hawaii-eventyret.
Så stor tak til Skanoil ApS (min arbejdsplads), samt Bradals Produkthandel for at hjælpe med rejsen til Hawaii!
Derudover vil jeg også gerne lige lave et kæmpe shout out til de gode gutter på Team Kona Spirit, som jeg træner med dag ud og dag ind. Og helt klart Head Coach KT, Keld Thomsen. Og selvfølgelig de sponsorer vi har i forbindelse med holdet:
- Cykelfavoritten
- Felt Cykler
- Fusion
Med den motor Mikkel har, tvivler vi her på Pastaparty.dk ikke på at han nok skal komme mere end blot fornuftigt igennem strabadserne i morgen. Herfra skal der i hvert fald lyde et kæmpemæssigt held og lykke!
I morgen er det raceday og dermed tid til årets sidste danske Kona-profil. Det er Cathrine Engelhardt Sand, der har en fuldstændig vanvittig historie om hvordan hun kvalificerede sig til Hawaii. Så husk at bliv hængende! 🙂
