Der var ikke mange som havde regnet med, at amerikanske Gwen Jorgensen skulle have kamp til stregen i sæsonen der gik. Men en enkelt kvinde gjorde faktisk det, som få havde regnet med. Flora Duffy (Bermuda) fik nemlig for alvor slået igennem på den internationale kortdistance-scene, som kulminerede med, at hun sejrede i ITU Grand Final i Cozumel – foran netop Gwen Jorgensen. Og det betød samtidigt, at hun sejrede i det samlede regnskab med en verdensmestertitel som resultat.
I en artikel på Triathlon Magazine Canada, kigger Flora Duffy tilbage på udviklingen af den succesfulde agressive strategi, som gav hende sejren i Cozumel og i den samlede VM-serie.
2015-sæsonen var en øjenåbner
Noget af det, som triathlon-fans i hele verden beundrer Flora Duffy for, er den yderst agressive kørsel på cyklen. Hun kører som regel sine stævner fra spids, og lægger dermed utroligt pres på hendes konkurrenter, før det afsluttende løb.
Den taktik har været yderst succesfuld i 2016-sæsonen, og det var blandt andet det, som sikrede hende sejren i Grand Final i Cozumel og i det samlede regnskab. Men det er faktisk ikke altid, at Duffy har benyttet sig af den taktik. Det var først noget hun fik øjnene op for, efter nogle knap så succesfulde races i 2015.
– “Efter sidste sæson, gik det op for mig, at hvis jeg ønsker at vinde, skal jeg bruge min styrke i svømningen og på cyklen. Jeg var nødt til at finde ud af, hvor godt jeg kunne løbe efter en hård cykling. For at gøre det, startede jeg et samarbejde med en ny løbetræner, Ernie Gruhn, i Stellenbosch i Sydafrika, hvor jeg træner om vinteren. Det var ikke om at løbe mere eller hårdere. Vi var istedet mere fokuserede på det mekaniske i de små ting, som kunne få mig til at løbe bedre, efter en hård cykeltur,” fortæller Flora Duffy til Marcia Jansen fra Triathlon Magazine Canada.
Gold Coast beviste at strategien er rigtig
Det fokuserede arbejde i løbet af sidste vinter, viste sig at bære frugt. Flora Duffys første World Triathlon Series-race i 2016, var i australske Gold Coast, og selvom det ikke lykkedes at vinde, så gav det alligevel et rigtigt godt tegn på, at hun havde fat i den lange ende.
En utroligt aggresiv kørsel allerede tidligt på cyklingen, gjorde, at forhåndsfavoritten Gwen Jorgensen, var blevet sat hele 90 sekunder bagud i T2. Helt foran, sad Flora Duffy i fællesskab med Helen Jenkins og Andrea Hewitt, og målet var helt klart – at få bragt Jorgensen så langt bagefter som muligt.
Det lykkedes, men Jorgensen var alligevel hurtig nok på de ti kilometer løb til, at hun nåede op til de tre i front kort før mål. Jenkins endte med at vinde, imens Jorgensen tog sig af andenpladsen, Hewitt af tredjepladsen og Duffy af fjerdepladsen.
Vigtigst af alt, var det dog et tegn på, at den ellers så suveræne Gwen Jorgensen, kunne knækkes.
– “Det var et game-changing øjeblik. Jeg vidste, at hvis jeg arbejdede hårdt fra begyndelsen af racet, ville der være en chance for at slå hende (Gwen Jorgensen, red.),” fortæller Flora Duffy om den succesfulde taktik i Gold Coast.
Lærte en lektie i Leeds
Der er dog også grænser for, hvor hårdt Duffy kan presse sig selv på cyklen, uden at gå ned på løbet. Det fandt hun ud af to måneder efter Gold Coast, da hun kørte i Leeds. Her gik hun nemlig helt kold henimod slutningen på løbet, og det gjorde, at Gwen Jorgensen, med kun et par kilometer tilbage, kunne tage føringen fra Duffy. Og det er en lektie, som hun har lært af.
– “Jeg kan godt lide at køre hårdt på cyklen, men jeg skal samtidigt også køre klog. Det lærte jeg på den hårde måde i Leeds, hvor jeg cyklede alt for hårdt. Og det gav bagslag på løbet. Det er en læringsproces, hvor du erfarer ting, analyserer hvad der gik galt og så tager det med dig til det næste race,” fortæller Duffy videre.
Sejrede i Stockholm med sin dyrebare erfaring fra Leeds
Lige netop den erfaring, som Flora Duffy gjorde sig i Leeds, gjorde hun brug af i World Triathlon Series-afdelingen i Stockholm. Her var hun med til at dominere racet fra start til slut, og det betød, at hun var den første kvinde til at krydse målstregen, tyve sekunder foran Andrea Hewitt på andenpladsen og 28 sekunder foran Helen Jenkins på tredjepladsen. Mere end et minut skulle der endda gå, fra Duffy krydsede målstregen, til nummer fire var i mål.
Og det var altså et ganske klart tegn på, at Duffy nu var ved at have knækket koden. Ikke nok med, at sejren i Stockholm var den første WTS-sejr i hendes karriere, så kørte hun her også et meget mere kontrolleret race, end hun tidligere havde gjort.
– “Jeg havde helt sikkert et mere kontrolleret race end i Leeds. I var helt oppe på at have en føring på ét minut undervejs på cyklen, men da jeg tog hul på løbet, var der kun 25 sekunder tilbage. Nogle gange er du bare nødt til, at være selvsikker nok til, ikke at køre alt for hårdt,” fortæller Flora Duffy, og snakker videre om, at det var her hun øjnede muligheden for den samlede VM-titel efter Cozumel;
– “Det var første gang, at jeg oplevede et lille lysskær for enden af tunnelen. Måske kunne jeg vinde, hvis alting gik som det skulle? Stockholm var helt sikkert et vendepunkt og det gav mig endnu mere motivation for, at holde på i jagten efter guld i Cozumel.”
Fik endelig ram på Gwen Jorgensen i Cozumel
Lysskæret for enden af tunnelen, viste sig at blive til mere end bare et lysskær. Tre måneder efter sejren i Stockholm, stod hun hoved mod hoved med Gwen Jorgensen, som netop havde vundet OL-guld i Rio. Et OL, hvor Flora Duffy i øvrigt blev nummer otte.
Med Duffys mange indsamlede point i den samlede serie, havde hun allerede føringen før starten i Cozumel. Men Jorgensen var ikke langt efter, så skulle det lykkes amerikaneren at vinde den sidste afdeling, ville det kræve, at Duffy skulle blive nummer to – i hvert fald hvis hun skulle vinde det samlede VM-regnskab.
Men det lykkedes altså for Duffy, at få kørt Jorgensen tilpas nok bagud til, at hun ikke bare kunne vinde Grand Final. Hun vandt også VM-serien samlet. En stærk svømning og en endnu stærkere cykling, fik hende bragt i en yderst favorabel position – og på de afsluttende ti kilometer løb, satte hun alt og alle med løbetiden 35:44, som i øvrigt var ni sekunder hurtigere end Jorgensens løbesplit.
– “Forholdende var, for mit vedkommende, perfekte. Varmt og fugtigt, præcis som jeg er vant til i Bermuda. Jeg var forberedt på varmen, så jeg havde en kold vest på og et koldt håndklæde om nakken før start. Jeg prøvede at svede så lidt som muligt før start, og jeg så en masse piger, som allerede var gennemblødte før vi gik i gang,” fortæller Duffy om racet i Cozumel.
Succes giver opmærksomhed derhjemme
For at det ikke skal være løgn, så var VM-titlen i World Triathlon Series, ikke den eneste VM-titel, som Flora Duffy skaffede sig i 2016. Knap halvanden måned efter Cozumel, vandt hun Xterra World Championship i Maui, og for en måned siden, nappede hun også ITU VM-guld i cross triathlon i australske Snowy Mountains.
Og da hun kommer fra Bermuda, som er en lille ø, har hun nu nemt ved at blive genkendt i offentligheden når hun er hjemme. Og befolkningen på hjem-øen, bakker hende fuldt op.
– “Jeg er blevet fortalt, at der ikke var nogen biler på gaden da jeg kørte i Rio. Bermuda er en lille ø og en masse folk ved hvem jeg er nu. At gå på indkøb, er helt bestemt mere tidskrævende nu, end det har været førhen. Det er en smule underligt for mig, da jeg er introvert, men det er dejligt at folk er interesseret i mig. Jeg ved at det ikke vil vare for evigt, så jeg er taknemmelig for det,” slutter Flora Duffy.
Du kan læse det fulde interview på Triathlon Magazine Canadas hjemmeside her.
