Ni danske age group-triatleter var i går aftes og i nat i aktion på Maui, Hawaii. Mission: At køre XTERRA World Championship. Med racet vel overstået, kan vi nu se tilbage på de danske præstationer, hvor det blev til én medalje og ellers yderligere et par top ti-placeringer.

Allerbedstplacerede dansker blev Heidi Thranum, der var til start i F30-34. Vi kender måske bedst Heidi fra de hjemlige danske kortdistancestævner, men hun er tilsyneladende også voldsomt hurtig i terrænet.

Hun nappede nemlig den eneste danske VM-medalje i årets Maui-race, hvilket hun gjorde ved at blive 3’er. Hun startede allerede ud med at sætte hurtigste svømmetid af alle age groupere i de 1500 meter med relativt høje bølger. Herefter tabte hun et par placeringer på mountainbiken, så hun kunne tage hul på det afsluttende løb som nummer fire.

På de 10 km trailløb fik hun hentet en enkelt konkurrent, og hun kunne dermed løbe i mål som bronzevinder i tiden 3:44:54.

I en lidt yngre aldersklasse, sørgede Shiva Leisner også for et flot dansk resultat. Det gjorde hun i F20-24, hvor hun blev nummer fem. Det gjorde hun i tiden 4:13:15.

Og så var der for Eskild Ebbesens vedkommende lagt op til det helt store i M45-49. Han havde placeret sig godt under svømningen og var på vej mod fronten på de første kilometer af mountainbikeruten, hvorefter kæden sprang.

Det kostede Eskild adskillige minutter, hvorefter han bare kunne se konkurrenterne køre længere og længere væk. Ikke desto mindre kommer han dog på cyklen igen, hvorefter han med en målrettet indsats, får sig løbet i mål på en syvendeplads. Kun 5,5 minut fra M45-49 sejren.

Danske resultater XTERRA World Championship 2017 på Maui, Hawaii

F20-24

5 Shiva Leisner, 4:13:15

M25-29

15 Simon Jørn Hansen, 3:10:47

F30-34

3 Heidi Thranum, 3:44:54

M35-39

17 Anders Nyberg, 3:15:34
25 Poul-Erik Lejsgaard, 3:30:25

M40-44

13 Lars Johansen, 3:17:00
15 Tommy Nielsen, 3:19:08

M45-49

7 Eskild Ebbesen, 3:08:17
19 Stefan Laursen, 3:26:25

M50-54

33 Michael Nielsen, 4:42:39

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply