Kristina Beckendorf kvalificerede sig til årets Ironman Hawaii på Lanzarote i sin første Ironman. Hun stiller op i kvindernes 40-44 klasse og erkender at det kan være svært at spå om resultatet når det er hendes første gang i Kona og hendes kun anden Ironman. Hun har dog til gengæld arbejdet målrettet for at forberede sig bedst muligt til Kona.
Vi har taget en snak med Kristina, her kort tid før, at det går løs på Hawaii.
Livet som selvstændig giver frihed til at dyrke triathlon
Hvis du er stødt på Kristina Beckendorf på de sociale medier, så har du på grund af alle de engelske opslag, måske undret dig over om i det hele taget bor i Danmark. Men det er gør hun. Også selvom langt størstedelen af billederne på både Facebook og Instagram viser et væsentligt andet landskab og klima end vi har i Danmark.
– “Jeg lever faktisk i Danmark, lige udenfor København. Jeg er dog så heldigt stillet, at jeg er selvstændig konsulent og coach. Det giver mig mulighed for rejse en del,” fortæller Kristina Beckendorf om, hvorfor stort set alle af hendes billeder, antyder at hun befinder sig i et andet land.
Befandt sig i Australien fra 70.3 Mooloolaba og indtil afrejsen til Kona
Hvis kendskabet til Kristina først er kommet her for nyligt, så er forklaringen på billederne ganske enkelt, at hun kørte Ironman 70.3 World Championship i Mooloolaba. Hun valgte så at blive i Mooloolaba, indtil afrejsen til Kona.
– “Da jeg alligevel var nede og køre 70.3 verdensmesterskabet i Mooloolaba, greb jeg muligheden for at blive der i yderligere fire uger, for at træne der. Jeg er så rejst direkte til Kona derfra.”
Oprindeligt fra Tyskland
Men det engelske sprog kan dog alligevel forklares. Oprindeligt er Kristina nemlig ikke født i Danmark, men hun har boet her i mere end tyve år. Så dansker kan man i hvert fald godt kalde hende.
– “Jeg er oprindeligt fra Tyskland og har arbejdet for Mærsk i tyve år. Det gjorde jeg, indtil jeg besluttede, at forlade direktørgangene for to år siden og leve som en semi-professionel triatlet,” forklarer hun.
Kristina både snakker, forstår, skriver og læser da også dansk, men hun foretrækker alligevel det engelske. Faktisk er vores snak med Kristina foregået på engelsk, så små enkelte oversættelsesfejl kan forekomme 😉
Elsker sit liv som semi-professionel
Kristinas beslutning om at droppe den professionelle karriere og i stedet leve som semi-professionel triatlet, har hun aldrig fortrudt. Faktisk så elsker hun den måde, som hun lever på nu.
– “Jeg elsker fleksibiliteten i mit arbejde nu. Men jeg skal til gengæld også arbejde mere og rejse mindre om vinteren, så jeg kan tjene penge nok til at finansiere den næste sæson,” fortæller Kristina om det nye liv.
– “Jeg har nogle sponsorer, men det er primært udstyrssponsorer. Jeg kan langt fra leve udelukkende af triathlon. Jeg kan også rigtigt godt lide balancen, mellem at træne andre og også arbejde ved siden af alt træningen.”
Kvalifikationen blev sikret i Ironman Lanzarote
Adgangsbilletten til morgendagens race i Kona, blev indløst tilbage i maj, i Ironman Lanzarote. Det var Kristinas allerførste fulde ironman distance. Og udover at skulle battle med sin debut på distancen, så havde Kristina også andre problemer at kæmpe med; Et brud i hendes venstre fibula som gjorde, at hun først kunne begynde, at løbe fire uger før racet på Lanzarote.
– “Jeg kvalificerede til Hawaii i Ironman Lanzarote i slutningen af maj i år. Det var min første fulde ironman distance og jeg var kun lige kommet tilbage efter et brud i min venstre fibula i februar. Derfor var forventningerne til Lanzarote praktisk talt moderate, selvom vi samtidigt håbede at min overordnede form ville være stærk nok,” forklarer Kristina Beckendorf om sin kamp op til racet som endte med at give hende billetten til Kona.
Lanzarote gik som forventet
Selve racet gik dog som planlagt og bedre end forventet. Og det er tiltrods for at hun lige måtte sluge en kamel eller to undervejs på svømningen. Ifølge Kristina selv, er hun nemlig ikke en særligt stærk svømmer og derfor havde hun lidt problemer med den store massestart.
-” Jeg overlevede svømningen, selvom massestarten fik mig blandet ind i mange flere kampe i vandet, end jeg føler mig komfortabel med. Jeg havde til gengæld en rigtigt stærk cykling, hvor jeg som sædvanligt, fik mig arbejdet op igennem feltet,” fortæller hun og fortsætter;
– “Jeg havde trænet en del på Lanzarote i forvejen og jeg kender det meste af ruten i søvne. Jeg holdte mig derfor lidt til den konservative side af mine watt, fordi jeg vidste at løbet ville blive lang, kuperet og varm. Det resulterede så i, at jeg havde et meget stærkere afsluttende løb end forventet og det fik mig op på tredjepladsen i min age group. Så missionen var udført; min første ironman distance blev overstået med en podieplads og en billet til Kona.”
Målet har fra start været at kvalificere sig til Hawaii
Selvom Kristina Beckendorf aldrig havde kørt en Ironman før, så var ambitionerne ved sæsonstart alligevel store. Så store, at målet hele tiden havde været at kvalificere sig til Hawaii. Havde Kristina ikke indløst billetten på Lanzarote, så havde hun derfor et andet race i baghånden.
– “Kona har været målet hele sæsonen. Hvis jeg ikke havde taget billetten på Lanzarote, så havde jeg haft Ironman Scwitzerland som en backup. Min træner Frank Jakobsen og jeg, følte os overbeviste om, at jeg ville have en stor chance for at kvalificere der.
Træning har været med fokus på Kona
Med et overordnet mål allerede fra sæsonstart, at skulle kvalificere sig til Kona og så også gøre det ret tidligt på sæsonen, har givet Kristina gode muligheder for, at planlægge sin træning fuldt ud efter, at skulle køre i Kona.
– “Min træning har været med fuldt fokus på Kona, hvilket også er en af grundene til at min løbefart ikke var helt tilstede i 70.3 verdensmesterskabet i Mooloolaba. Men et 1:35 løb var okay, med tanke på fokus på Kona,” fortæller hun med hentydning til, at det afsluttende løb i Mooloolaba, godt kunne have været bedre, trods sin flotte 14. plads i age group 40-44.
– “Nu har jeg så været her i Kona i god tid før racet og med et rigtigt godt setup. Så der er ingen undskyldninger for, ikke at gøre mit bedste på raceday. Resultatet vil til gengæld selvfølgelig være afhængig af andre faktorer som vejrforholdende, vinden og konkurrencen.
Mange timers træning hver uge
Ligesom både Katrine Amtkjær Nielsen, Mads Bang og Lars Lomholt, som vi på Pastaparty.dk har talt med her op til Kona, så har Kristina Beckendorf heller ikke lagt på den lade side, hvad angår træning. Men det er ikke kun op til morgendagens race på Hawaii, at hun har trænet meget. Det gør hun nemlig generelt altid.
– “I rent effektive træningstimer, træninger jeg typisk 22 til 26 timer om ugen, med træningslejre på op til 35 timer. Vi har ikke rigtigt øget mængden op til Kona, men jeg har haft flere dage med mere end fem timers træning og så nogle kortere dage. De kortere dage, har enten bestået af meget kort, med hårde intervaller eller dage med kun tre timer, men med lav intensitet,” fortæller Kristina om sin træning.
Vil kun sammenligne sig med andre på raceday
Kristina er dog ikke typen, som rigtigt gider, at sammenligne sine træningstimer med andre. Hun ved nemlig godt at der er forskel på mennesker og at ikke al træning passer til alle atleter.
– “Jeg tror på, at træningsmængden, intensiteten og blandingen af de forskellige discipliner, er meget individuelle. At jeg træner så mange timer, betyder ikke, at andre som træner færre timer end mig, ikke kan udvikle sig ligeså meget. Jeg er ikke fan af, at sammenligne timer, kilometer, fart og watt med andre folk. I sidste ende, foregår den reelle sammenligning på raceday. Og det er det som betyder mest for mig.
Timede og tilrettelagte forberedelser
De mange træningstimer, er dog ikke det eneste, som Kristina Beckendorf har gjort for, at forberede sig til Kona.
– “Jeg har helt sikkert forberedt mig specifikt til Kona. Siden jeg kvalificerede ret tidligt i sæsonen, har min træner og jeg haft en chance for, at planlægge sommerperioden med tanke på begge verdensmesterskaber (70.3 i Mooloolaba og Kona, red.),” fortæller Kristina og uddyber;
– “Jeg har blandt andet været på træningslejr på Mallorca i juli, hvor jeg havde specifikke lange træningspas, på meget varme dage, på op til 39 grader. Derudover blev jeg på Sunshine Coast i Australien efter 70.3 verdensmesterskaberne. Det var godt i forhold til relativ høj luftfugtighed og nogle virkeligt varme dage. Og så har jeg haft nogle ekstra ture i saunaen, ligesom jeg har trænet meget på Lanzarote i de sidste to år.”
Rent klimatisk har Kristina dermed forberedt sig rigtigt godt til Hawaii. Men at køre Ironman, er jo ikke kun et spørgsmål om mange træningstimer og klimatiske forberedelser. At have styr på sit energi- og væskeindtag, er mindst ligeså vigtigt på så lang en distance.
Og det har Kristina også taget højde for i sine forberedelser.
– “Jeg har også analyseret data om min ydeevne og mit væske- og energiindtag fra mine tidligere stævner og træningspas i Thailand og Filippinerne. Og så har jeg selvfølgelig også testet og planlagt, indtaget af nogle nye produkter, fra mine energisponsorer GU og BronkBreaker. Dem håber jeg, at de også vil virke udemærket her i Kona.”
Kristina Beckendorf har stor respekt for distancen
Med så mange træningstimer og med en så god og veltilrettelagt forberedelse, skulle man så tro at Kristina ville svinge med de store armbevægelser og udtale sig om at kun sejren er god nok.
Men sådan er Kristina ikke og hun har fortsat masser af respekt for distancen. Ikke mindst når racet foregår i Kona, som er kendt for, at blive kørt under meget barske forhold.
Om sine forventninger til morgendagens race i Kona, fortæller Kristina;
– “Siden det kun er min anden fulde ironman distance og min første gang i Kona, er jeg forsigtig med mine forventninger. Der kan ske så meget. Forholdende under racet er så barske og det er svært at forudsige hvad mine konkurrenter vil gøre. Jeg håber, at jeg kan komme i mål på under elleve timer, som så forhåbentligt kan bringe mig i top tyve i min age group.”
Og bare lige for at understrege Kristinas respekt for racet i Kona, slutter hun med følgende udtalelse;
– “Bare det at gennemføre løbet, virker som en stor ting, når det er første gang herovre.”
Her på Pastaparty.dk takker vi Kristina Beckendorg for snakken og ønsker hende al mulig held og lykke med morgendagens Ironman Hawaii.
