I går var det juniorpigernes tur til at køre VM i Rotterdam, og her til morgen kom turen så til juniorherrerne. Oscar Gladney Rundqvist var eneste dansker til start, og formåede at ende midt i feltet i sit første junior-vm.

Det blev nemlig til en 37. plads for den unge viborgenser i det stærke junior vm-felt, der blev vundet af australieren Matthew Hauser.

Oscar kom ellers op af vandet som nummer 53, mere end 40 sekunder fra fronten. Han fik dog til gengæld kørt sig godt op igennem feltet på de 20 km regnvåde cykling, og så kunne han tage hul på det afsluttende løb som nummer 20.

På løbet var der hård kamp om placeringerne, og Oscar måtte dermed rykke lidt ned i placeringerne. I sit allerførste junior-vm lykkedes han dog med at blive nummer 37, hvilket er lige præcis midt i feltet.

Vinderen blev som sagt australske Matthew Hauser, der vandt med et halvt minut ned til Vasco Vilaca (Portugal) og 40 sekunder til Ben Dijkstra (Storbritanien). Oscar kom i mål 2,5 minut efter vinderen.

Senere i eftermiddag gælder det så om at finde den danske klaphat frem igen, når Andreas Schilling kører finalen i elitens VM-serie.

Resultater Junior Men ITU World Championship 2017

1 Matthew Hauser, Australien, 0:55:54
2 Vasco Vilaca, Portgual, 0:56:22
3 Ben Dijkstra, Storbritanien, 0:56:35
4 James Chantler, Storbritanien, 0:56:35
5 Vetle Bergsvik Thorn, Norge, 0:56:43

37 Oscar Gladney Rundqvist, Danmark, 0:58:30

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply