For et par dage siden, kunne vi her på Pastaparty.dk skrive, at den tidligere verdensstjerne, Chris “Macca” McCormack, var på vej med en ny superliga indenfor international triathlon. Han afslørede dog ikke meget, men nu er der kommet meget mere information på superligaens hjemmeside. Og det ser altså meget spændende ud.

Atypisk, men actionpræget, race-format

Det vakte opsigt, da Chris “Macca” McCormack for nogle dage siden, skrev på Twitter, at der i den kommende sæson, vil blive tilføjet en helt ny superliga til den internationale tri-kalender. Der blev dog ikke fortalt meget, og hverken på superligaens hjemmeside eller Facebook-side, var der meget information at hente.

Men nu er hjemmesiden blevet opdateret med helt nye oplysninger, om dén nye superliga, der kommer til at gå under navnet Super League Triathlon. Og det er yderst spændende oplysninger, hvor det blandt andet bliver afsløret, at hver afdeling bliver streamet live – og at hver afdeling består af et atypisk raceformat.

– “Alle races bliver sendt live gennem vores digitale platforme. Hvert race bliver både hektisk og actionfyldt, men vi kommer også til, at fortælle historierne bag. Man skal ikke tænke bare én gang, at det bare er én stor lykkelig familie blandt atleterne – vi kommer til at fremhæve rivaliseringen, de personlige sammenstød og intensiteten i en lukket liga med store præmiepenge,” skriver Chris McCormack i en pressemeddelelse.

Store præmiepenge på spil

Selvom der er kommet flere informationer om den nye superliga, Super League Triathlon, så er det stadigvæk relativt sparsomt med oplysninger. Hjemmesiden fortæller dog nu, at der er 25 atleter på kontrakt, som udelukkende er mænd, og at den første afdeling af superligaen, bliver kørt over en tre-dages periode i midten af marts på australske Hamilton Island.

Og så afsløres det også, at præmiesummen samlet set løber op i 200.000 dollars, hvoraf halvdelen går til den, der efter de tre dages konkurrence, har opnået flest point. Og så lover arrangørerne også, at der i en senere udgave bliver tilføjet et kvinderace, og at et age group-race også er på tegnebrættet.

Sådan ser første afdeling i Australien ud

Hvad Super League Triathlons hjemmeside også afslører, er, hvordan tre-dages racet på Hamilton Island i Australien kommer til at se ud. Og her er der helt sikkert hentet inspiration fra Island House Invitational Triathlon, hvor ikke én eneste af de tre dage, indeholder bare ét race i traditionelt format.

Se bare herunder:

17. marts – The Triple Mix
Runde 1: Svømning (300 meter), cykling (6 kilometer) og løb (2 kilometer)
10 minutter pause
Runde 2: Løb (2 kilometer), cykling (6kilometer) og svømning (300 meter)
10 minutter pause
Runde 3 – Cykling (6 kilometer), svømning (300 meter) og løb (2 kilometer)

18. marts – The Equalizer
1. del
: Individuel enkeltstart på cykel
2. del
 (jagtstart): Svømning (300 meter), løb (2 kilometer), svømning (300 meter), cykling (6 kilometer) og løb (2 kilometer)

19. marts – The Eliminator
Runde 1: Svømning (300 meter), cykling (6 kilometer) og løb (2 kilometer)
(10 minutter pause, der starter, når rundens vinder krydser målstregen. Atleter i top-15 går videre til runde 2)
Runde 2: Svømning (300 meter), cykling (6 kilometer) og løb (2 kilometer)
(10 minutter pause, der starter, når rundens vinder krydser målstregen. Atleter i top-10 går videre til runde 3)
Runde 3: Svømning (300 meter), cykling (6 kilometer) og løb (2 kilometer)
(Den første atlet til at krydse målstregen efter runde tre, er vinderen af The Eliminator).

 

De 25 mandlige deltagere

Som du også kunne læse i denne artikel, så er det nogle ret store navne, der er på kontrakt med Super League Triathlon. ITU-stjerner som Brownlee-brødrene, Javier Gomez, Mario Mola og Richard Murray skal være med til at konkurrere om de mange præmiepenge, og de får altså hård konkurrence fra tyve andre konkurrenter.

Dem kan du se herunder, og også se det startnummer, de hver især har valgt at køre med.

#27 Josh Amberger, Australien
#39 Ryan Bailie, Australien
#44 Jake Birtwhistle, Australien
#02 Kristian Blummenfelt, Norge
#13 Bozzone Terenzo, New Zealand
#23 Alistair Brownlee, Storbritanien
#05 Jonathan Brownlee, Storbritanien
#08 Cameron Dye, USA
#06 Crisanto Grajales Valencia, Mexico
#88 Alessandro Fabian, Italien
#10 Ryan Fisher, Australien
#01 Javier Gomez Noya, Spanien
#99 Joe Maloy, USA
#83 Brent McMahon, Canada
#03 Mario Mola Diaz, Spanien
#07 Richard Murray, Sydafrika
#77 Dmitry Polyanskiy, Rusland
#11 Igor Polyanskiy, Rusland
#57 Sigurdur Orn Ragnarsson, Island
#26 Aaron Royle, Australien
#69 Andrea Salvisberg, Schweitz
#04 Henri Schoeman, Sydafrika
#73 Ben Shaw, Irland
#21 Jorik van Egdom, Holland
#12 Richard Varga, Slovakiet

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply