Jan Frodeno er herrernes absolutte favorit i IRONMAN Hawaii 2017
Foto: IRONMAN
- Annonce -

Ved du hvor meget kropsvægt en triatlet mister under IRONMAN World Championship på Hawaii? Hvad den mindste margin nogensinde mellem vinderen og nummer to er? Dét og et par andre facts, har vi samlet her i artiklen. 

Vidste du godt at den første europæer der vandt i Kona, er belgiske Luc van Lierde i 1996 (i øvrigt manden der træner Michelle Vesterby)? Og at den første kvindelige europæer der vandt på lavaøen, er schweiziske Natascha Badmann i 1998?

EDIT: Michelle Vesterby trænes ikke længere af Luc van Lierde, men er nu under vingerne på Frank Jakobsen.

Herunder har du et par ekstra facts, du måske ikke vidste i forvejen.

  1. Paula Newby-Fraser er den mest vindende pro-triatlet på Hawaii. Fra 1986 til 1996 vandt hun otte guldmedaljer. I 1987 og 1990 vandt hun ikke, men lykkedes alligevel med at placerede sig på podiet.
  2. Ved 40,7-kilometermærket kort før mål, er der en lille bakke. Den lille bakke går også under navnet Mark and Dave Hill, navngivet som en hyldest til Mark Allen og Dave Scott. I 1987 var det nemlig først her Mark Allen satte det afgørende angreb ind og satte Dave Scott i den famøse Iron War, der endte med Allen som sejrsherre.
  3. IRONMAN World Championship blev ikke oprindeligt afviklet i Kailua-Kona som det gør i dag. Den første udgave fandt sted på øen Oahu, hvorefter hele setuppet blev rykket til Kona efter tre år. Det var i 1981.
  4. Jan Frodeno er den eneste triatlet der har vundet både OL-guld og vundet IRONMAN verdensmestertitlen.
  5. Hvert år løbes der det såkaldte Underpants Run to dage før raceday. Det sker med henblik på velgørenhed. Ruten er 1,2 km lang og har deltagelse af både age groupere og professionelle triatleter, og indsamler hvert år i omegnen af 240.000 amerikanske dollars.
  6. Den første IRONMAN verdensmester i 1978 var Gordon Haller, og han kom igennem strabadserne i tiden 11:46:58. Hos kvinderne blev den første verdensmester fundet i 1979 i tiden 12:55:38. Hendes navn er Lyn Lemaire.
  7. Deltagerne i IRONMAN World Championship taber gennemsnitligt 4 procent af deres kropsvægt under konkurrencen.
  8. Pladehjul er forbudt på grund af den ekstremt stærke sidevind. Vindende kan nå helt op til 100 km/t.
  9. I langt de fleste år af stævnets eksistens, har der været en minimumsalder på 18 år for at stille til start i Kona. Den yngste deltager før denne regel, var Rodkey Faust, der i 1982 gennemførte i tiden 13:36:17 som 14-årig.
  10. Kan du huske billederne af Julie Moss i 1982, hvor hun kravler over målstregen? Her tabte hun VM-titlen til Kathleen McCartney. McCartneys føring på målstregen var kun 29 sekunder, hvilket er den absolut mindste margin der nogensinde er vundet med i Kona.
- Annonce -
DEL
Mit navn er Morten og det er mig der ejer Pastaparty.dk. Jeg startede Pastaparty.dk med det formål at skabe mere omtale i og om dansk triathlon. Samtidigt med min indsats her på sitet, svømmer, cykler og løber jeg selv en del, hvilket jeg blogger om på min egen hjemmeside mortenfalknielsen.com.

Warning: Parameter 2 to evosr_front::advanced_custom_search() expected to be a reference, value given in /var/www/pastaparty.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 286

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/pastaparty.dk/public_html/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 352

Skriv et svar