Disse natfugle har brug for mere hjælp, end de fleste tror
Ugler forbindes typisk med mørke skove langt fra bebyggelse — men i virkeligheden forsøger de oftere og oftere at opfostre unger tæt på landsbyer og mindre byer. Og om ynglen overhovedet lykkes, kan afhænge af én overraskende simpel ting i din have.
Hvorfor ugler er mere afhængige af mennesker, end vi forestiller os
I Europa er ugler stadig relativt udbredte, særligt på landbrugsarealer og i nærheden af mindre byer. Om natten kan man høre dem i frugthaver, i skovkanter og ved gamle bygninger. De fleste mennesker aner ikke, at et par af disse fugle kan leve lige i nærheden af deres hjem.
Begrebet "ugle" dækker over en meget stor gruppe fugle — der findes over 250 arter på verdensplan. Blandt de mest almindelige er natugle, slørugle, spurveugle og stor hornugle. De varierer i størrelse og levevis, men har ét til fælles: de søger alle efter sikre steder at lægge æg og opfostre unger.
Traditionelt fandt de disse skjulesteder i huller i gamle træer, sprækker i lader og forladte bygninger. Men når vi fælder gamle hule træer og isolerer og tætner huse og stalde, forsvinder disse naturlige "boliger" hurtigt. Og det er her, at havejere kan gøre en afgørende forskel.
Et enkelt trækasseredeskab kan erstatte det hulehul, der er blevet fældet væk — og for fuglen er det forskellen mellem en vellykket yngel og et tabt kuld.
Ynglesæsonen: hvornår søger ugler et sikkert skjulested
I løbet af marts og april begynder mange ugle- og natugleararter deres mest intense parringssæson. Nætterne fyldes med hanfuglenes karakteristiske kald og hunfuglenes svar. For den uindviede lyder det som et mystisk "hu-hu" i mørket — for fuglene er det begyndelsen på familielivet.
Når parret er dannet, udvælger hunnen et sted, hvor hun tilbringer flere uger med at ruge på æggene. Hun lægger typisk tre til fire æg og forlader næsten ikke reden i den cirka en måned lange rugeperiode. Enhver forstyrrelse, ethvert rovdyr der kigger ind, kan betyde tabet af hele kuldet.
Det er derfor afgørende, at hunnen har adgang til et roligt, beskyttet og tørt skjulested. I et landskab, hvor gamle hule træer forsvinder, erstattes de i stigende grad af veldesignede redekasser i private haver.
Det ene redskab, der gør hele forskellen: en solid ugleboks
Den enkleste måde at hjælpe på er at hænge en passende redekasse op. Det er ikke en almindelig fuglefoder-kasse — ugler fodrer vi ikke med kerner, men giver dem derimod et sikkert "børneværelse".
For den gennemsnitlige haveejer er det blot en trækasse med et hul. For uglen er det et fristed, der gør det muligt at opdrætte unger i ly for regn, katte, mår og krager.
Sådan bør en ugleboks se ud
Den ideelle model afhænger af arten, men der er nogle universelle principper, der gælder på tværs:
- Hullets størrelse – det skal være stort nok til, at en voksen fugl kan flyve frit ind, men lille nok til at gøre det vanskeligt for større rovdyr. I praksis fungerer et enkelt, rundt hul med en høj indvendig kant særdeles godt.
- Materialet – helst grove, ubehandlede brædder af nåle- eller løvtræ. Tynde krydsfinerplader og plastik holder langt dårligere mod frost, varme og regn.
- Tørt indre – kassen skal have et tæt tag og let isolering i bunden. En lag halm eller fine spåner i bunden skaber en blød og varm "madras".
- Ingen grene ved indgangen – et rovdyr, der komfortabelt kan sidde lige ved indgangen, har meget lettere adgang til kassens indhold.
En person med grundlæggende gør-det-selv-færdigheder kan sagtens bygge en sådan kasse på én eftermiddag. Det kræver blot nogle brædder, skruer, en boremaskine og lidt tålmodighed under opmålingen.
Hvor skal kassen hænges op for at gøre reel nytte
Selve kassen løser ikke problemet, hvis den hænges op det forkerte sted. For ugler er der flere afgørende faktorer.
| Element | Bedste løsning |
|---|---|
| Højde | minimum 3–4 meter over jorden, og i mange tilfælde endnu højere |
| Omgivelser | rolig del af haven med begrænset færdsel af mennesker og hunde |
| Indgangens retning | væk fra de kraftigste vinde — ofte fordelagtigt mod øst eller syd |
| Sikkerhed | ingen nem adgang for katte, måre og andre klatrende rovdyr |
Et godt sted kan være en høj ladevæg, stammen på et stort træ eller siden af et hus ud mod haven. Det er vigtigt, at der i nærheden findes træer eller stolper, som de unge fugle senere kan bruge til at øve deres første flyveforsøg.
Ikke alle behøver at snedkre — færdigkøbte kasser virker også
Ikke alle har værktøj eller tid til selv at bygge en kasse. I så fald er en færdigkøbt løsning helt fin. Zoologiske forretninger og specialiserede netbutikker tilbyder modeller, der er designet specielt til ugler.
Det er værd at tjekke et par ting inden købet:
- bræddernes tykkelse — tyndt materiale bliver hurtigt varmt og suger fugt til sig,
- mulighed for at åbne siden eller fronten — så du kan rengøre indvendigt efter sæsonen,
- solide monteringsbeslag — en kasse med unger vejer mere, end man regner med,
- oplysning om hvilke arter kassen er designet til — der er forskel på kasser til små og større ugler.
For en landejer eller haveejer er det en udgift på et par hundrede kroner. For uglen er det en investering i den næste generation.
Dominoeffekten: derfor er det en fordel at have ugler i nærheden
At hjælpe disse fugle er ikke kun en gestus over for naturen — det er også rent praktisk fornuftigt. Ugler spiller en meget konkret rolle i og omkring haver og gårde. De lever primært af små gnavere: markmus, husmus og rotter. Et voksent par med unger kan fange hundredvis af disse dyr i løbet af en ynglesæson.
For en landmand eller haveejer er det en naturlig allieret i kampen mod gnavere, der ødelægger afgrøder, løg og rødderne på frugttræer. Færre kemiske giftlokkemidler betyder til gengæld et sikrere miljø for både andre dyr og mennesker.
At følge uglernes liv er desuden en fantastisk naturundervisning for børn. Lydene af de natlige kald, ungernes første flyveforsøg og de opkastede gylp med madrester — alt dette fanger opmærksomheden langt bedre end mange biologibøger.
Sådan undgår du at gøre skade i forsøget på at hjælpe
Velmenende hjælp kan sommetider føre til fejl. Der er et par enkle regler, der beskytter fuglene mod unødigt stress.
- Undlad at kigge ind i kassen under yngletiden — enhver åbning af låget skaber enorm uro for hunnen.
- Lys ikke uglen an med en lygte, når den sætter sig på en stolpe eller et træ om natten. Stærkt lys svækker dens evne til at jage.
- Forsøg ikke at fodre voksne fugle — de klarer sig fint selv, og forkert mad kan være skadeligt for dem.
- Finder du en ung fugl under et træ, der ser ud til at klare sig, skal du ikke straks tage den med. Det er ofte en unge, der øver sig på at flyve, mens forældrene holder øje fra et skjult sted.
Det vigtigste er at skabe rolige og forudsigelige forhold. En ugle, der opfatter din have som et sikkert sted, vil vende tilbage år efter år og gøre den til et fast punkt i sit territorium.
Yderligere tiltag, der forstærker effekten
Redekassen er udgangspunktet, men mange andre valg i haven påvirker, om uglerne slår sig permanent ned. Jo mindre kemi der bruges på plænen og i frugthaven, desto flere insekter og småkryb — og dermed mere føde til uglerne. At efterlade en del af grunden i en mere "vild" tilstand med højt græs og buske tiltrækker de gnavere, som fuglene lever af.
På længere sigt skaber denne tilgang en lokal balance. Det er ikke kun ugler, der dukker op — men også andre arter, der gavner haven: pindsvin, flagermus og en lang række sangfugle. Hver af disse arter tager sig af en bestemt type "skadedyr". Resultatet er en have fuld af liv, hvor kemiske plantebeskyttelsesmidler reelt bliver en absolut sidste udvej.
