En out-of-competition test viste sig at være skæbnesvanger for en amerikansk age grouper. Dopingtesten viste nemlig spor af EPO.

Den 4. november 2017 svømmede, cyklede og løb den amerikanske age grouper Nicholas Gough fra Panama City Beach, sig til en andenpladsen i M30-34 i IRONMAN Florida. Det gjorde han i tiden 9:01:47.

Tiden rakte samtidigt til en samlet syvendeplads på tværs af alle aldersklasser.

Out-of-competition test viste spor af EPO

Men dagen forinden, altså den 3. november, havde han besøg af USADA (Det Amerikanske Anti Doping Agentur), der foretog en såkaldt out-of-competition test. En test der senere viste sig at være positiv for det tidligere så populære dopingmiddel EPO.

Svaret på dopingtesten, der i øvrigt var en urinprøve, kom den 22. december. Med efterfølgende sagsbehandling, er der nu sat en karantæne på fire år, startende fra den 22. december.

Tyder på at USADA blev tippet

Eventuelle resultater der er opnået fra den 3. december og frem, vil blive slettet, skriver USADA på deres hjemmeside. Det omhandler dermed bl.a. også IRONMAN Florida.

Ifølge denne liste fra USADA, blev Gough kun testet én gang i 2017. Lagt sammen med at det er en out-of-competition og ikke en in-competition test, er der dermed meget der tyder på, at USADA er blevet tippet om forseelsen og derfor har lavet en uvarslet test.

I den officielle udmelding fra USADA, skrives der også om deres såkaldte Whistleblower-program.

Kigger man på den officielle resultatliste fra IRONMAN Florida, er Nicholas Gough blevet fjernet.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply