Ifølge en pressemeddelelse fra USASA natten til lørdag dansk tid, er den amerikanske pro Lisa Roberts, blevet tildelt en advarsel for at have brudt sig mod anti-doping reglerne. Roberts bliver ved samme lejlighed frataget sin tredjeplads i dette års Challenge Roth.

38-årige Lisa Roberts fortalte selv under sin dopingtest efter tredjepladsen i Roth, at hun har gjort brug af inhalatoren Breo Ellipta, der indeholder det forbudte stof Vilanterol. Efterfølgende blev der også fundet spor af stoffet i hendes urinprøve.

Vilanterol er et stof i kategorien Beta-2 Agonister og er bandlyst af den Internationale Triathlon Union. Stoffet bruges til behandling af astma.

Efter en grundig gennemgang af sagen, inklusiv Lisa Roberts’ medicinale historie, kom USADA (det amerikanske anti-doping agentur) frem til at den positive dopingprøve, var kommet efter brug af netop inhalatoren. En inhalator hun i øvrigt brugte efter vejledning og samarbejde med en læge.

Selvom stoffet blev indtaget efter vejledning fra en læge, kræver de internationale anti-doping regler fortsat, at man skal være i besiddelse af en TUE (Therapeutic Use Exemption) for at kunne bruge stoffet under konkurrence og træning.

Lisa Roberts har efterfølgende fremskaffet en TUE på Vilanterol.

Udover advarslen, er Lisa Roberts også blevet diskvalificeret fra Challenge Roth, hvor hun blev 3’er i kvindernes pro-race. Hun skal dermed give sin medalje og sine præmiepenge tilbage til arrangørerne, ligesom eventuelle point er blevet frataget hende.

Roberts, der i øvrigt bliver trænet af Brett Sutton, satte for nyligt ny cykel, løb og ruterekord i IRONMAN Louisville. Det gjorde hun ved at vinde racet den 15. oktober. I Roth gik Roberts under ni timer, da hun sluttede i tiden 8:57:14.

Hun står fortsat på startlisten til IRONMAN Cozumel den 25. november.

Læs pressemeddelelsen fra USADA her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply