Som du som trofast læser af sitet jo nok allerede har opdaget, blev der i weekenden kørt Ironman Malaysia, hvor de danske atleter fik vist flaget godt og grundigt frem. I går publicerede vi interviews med Jacob Lemholt, som vandt i age group M18-24, og Daniel Haack, som blev nummer fire i samme age group. Og i dag, er det så tid til at høre Erik Søe-Pedersens egne ord om sin egen præstation.
Erik Søe-Pedersen endte dagen på en flot fjerdeplads i M50-54 og det gjorde han i tiden 10:52:08. En tid, som rakte til at være racets fjerdehurtigste danske tid. Men hvordan Eriks race udviklede sig og hvordan hans optakt har været, det kan du læse meget mere om her i artiklen.
Deltagelsen i Malaysia var ikke en del af den oprindelige sæsonplan
Forud for Erik Søe-Pedersens race i Malaysia, var forventningerne, at ruten ville være forholdsvis flad, men alligevel hård. Han mente dog alligevel, at ruten så nogenlunde overkommeligt ud.
– “Ironman Malaysia på øen Langkawi, ud for vestlige kyst af Malaysia, byder på en række anderledes udfordringer. På overfladen en forholdsvis flad cykel- og løberute, med cirka 1.200 højdemeter og en enkelt stigning på ti procent. Så noget der så overkommeligt ud, da jeg bookede turen i slutningen af august,” fortæller Erik Søe-Pedersen et par dage efter at have krydset målstregen.
Men faktisk var Ironman Malaysia slet ikke en del af Eriks sæsonplan. Efter at være blevet kørt ned på sin cykel tidligere på året, måtte han sætte den oprindelige sæsonplan på standby. Oprindeligt skulle han nemlig have kørt Ironman Mallorca, men det blev altså i stedet til racet på Langkawi.
– “Jeg var nødt til at aflyse min planlagte Ironman på Mallorca, da jeg uheldigvis blev kørt ned på cykel. Det skulle dog vise sig, at der var rigeligt med udfordringer, som det er svært at forberede sig på med træning i det danske efterår,” fortæller Erik, med hentydning på det utroligt varme og fugtige tropeklima.
– “Øen Langkawi er en typisk tropeø, med lange smukke hvide sandstrande, og et rigt dyreliv. Klimaet er tropisk, med en meget høj luftfugtighed. Og de varmegrader, som man kan se i vejrudsigten, føles som regel 8-10 grader varmere.”
Sæson med gode resultater
Bag sig, har Erik Søe-Pedersen ellers haft en utroligt god sæson med flotte placeringer i både Ironman Lanzarote, Øresund Triathlon, Ironman 70.3 Jönköping og Challenge Fredericia.
– “Tri-året 2016 var ellers et rigtig godt år for mig. Jeg gennemførte Ironman Lanzarote i maj i 11.22 og fik en 13. plads i min aldersgruppe. Jeg kørte Øresund (Triathlon, red.) i juni og fik en samlet 6. plads, med en sluttid på 4:51:22, som samtidigt var min første gang under fem timer. Og så kørte jeg Jönköping (Ironman 70.3, red.) i juli, med en syvendeplads som resultat. I august kørte jeg så to gange Challenge Fredericia, på både OL og halv distance, i 4:55:41 og med en tredjeplads. Så bestemt resultater i den gode ende,” forklarer Erik, om sin sæson op til uheldet på sin cykel, og fortsætter;
– “Jeg var dog ikke i stand til, at afslutte året med Mallorca, på grund af otte sting i benet og en forslået krop. Samtidigt skulle en ny cykel indkøbes og tilpasses, så valget stod mellem at afslutte året eller at finde et sent race, hvor jeg i sidste ende valgte Ironman Malaysia.”
Organiseret i den vanlige Ironman-stil
Med et race så langt fra Danmark, som oprindeligt ikke var planlagt, var der åbnet op for en favre nye verden for den hurtigere herre. Der går mange rygter om, at Ironman stævnerne kan blive arrangeret på en lidt anden måde i Asien, end vi er vant til her i Europa. Men udover at hverken nogen af skiftezonerne eller målområdet er placeret det samme sted, så synes Erik Søe-Pedersen alligevel, at Ironman Malaysia blev kørt i den vanlige professionelle Ironman-stil.
– “På Langkawi ligger T1, T2 og målet tre forskellige steder. Det krævede lidt forberedelse og transport. I et konferencecenter ved lufthavnen foregik registrering og racebriefing. Og det var samtidigt T2 ved selve løbet. Cyklen skulle checkes ind fredag, ved stranden Kok. Og lidt specielt, havde man ikke adgang til sin bike-bag lørdag morgen. Så alt skulle pakkes rigtigt før aflevering. Man skulle for eksempel have sine cykelsko med ud om morgenen, hvis man ville placere dem på cyklen. Cyklerne, og de tre forskellige poser, kunne i øvrigt hentes søndag efter løbet, samtidigt med rolldown ceremonien. Det hele foregik i sædvanlig Ironman-stil,” forklarer Erik om det asiatiske Ironman-race.
Aktivitet hos naboen, gav få timers søvn på racenight
På trods af Eriks flotte race, var de sidste timer op til starten, ikke helt optimale. Erik havde indlogeret sig på et hotel med kort afstand til målområdet, og de første nætter var uden naboer. Men så skete der det, at der dagen før raceday, flyttede et par ind på værelset ved siden af. Og de havde altså en særlig aktivitet aftenen før den store dag, som gjorde det svært at falde i søvn.
– “Desværre blev min nat ikke helt som planlagt. Vi havde en uge i ro uden naboer, men netop den sidste nat, flyttede et ungt par ind ved siden af. Først var det lyden fra deres fjernsyn, senere var det lagengymnastik, som gjorde, at det var svært at falde til ro,” fortæller Erik med et smørret smil.
Med gang i den hos naboerne det meste af natten, var det dermed ikke meget søvn som Erik nåede at få før, han igen skulle op.
– “Jeg vågnede efter 2,5 times søvn og var bestemt ikke udhvilet. Jeg var oppe ved firetiden og fik et lift til stranden, som lå cirka tyve minutters kørsel fra hotellet.”
Røg i slåskampe på svømningen
På trods af de meget få timers søvn på racenight, var det alligevel en optimistisk Erik Søe-Pedersen, som startede sit race klokken 7.18 på stranden på Langkawi. Men svømningen var ikke helt uden problemer, da han særligt i starten, fik sig involveret i et par slagsmål.
– “Starten gik kl 7.18 og jeg startede optimistisk i bagerste del af første startgruppe. Vandet var lummert, uklart og nærmest grønt i farven. Svømmeruten var en triangel, som skulle svømmes to gange, og banen var afmærket og forholdsvis smal. Det første ben gik ikke så godt. Jeg svømmede flere gange ind i folk og fandt ikke rigtig en god rytme. Jeg fik først lidt flow i mit svøm, efter at jeg havde rundet første bøje, men kom hurtigt i slagsmål igen og i det hele taget var første del uden meget flow. Da jeg kom op på stranden, stod uret på 39 minutter. Godt nok var svømningen uden våddragt, men jeg havde forventet, at svømme lidt hurtigere end 39 minutter,” fortæller Erik om sin hektiske svømmestart og fortsætter;
– “Jeg kom i vandet igen og nu var det blæst lidt op. Så ud over de andre svømmere, var der bølgerne at kæmpe med. Bølgerne var ikke store, men alligevel forstyrrende for min rytme. Jeg gennemførte svømningen på 1:21,” fortæller han videre.
– “Mit ur viste en distance på 4,1 kilometer, men det må nok mere tilskrives fejlmåling fra mit Garmin ur. Det var bestemt ikke min hurtigste tid, men hvad jeg kunne forvente uden hjælp fra våddragten.”
Aber langs med vejkanten
Med en svømning som ikke gik helt efter planen, var det nu tid til en cykeltur på 180 kilometer igennem det kuperede landskab på Langkawi. Og på trods af en integreret drikkedunkt som var ved at hoppe af udenfor T1, var Erik både fortrøstningsfuld og ved godt mod.
– “T1 forløb efter planen. Jeg kom hurtigt ud på vejen, men var tæt på at miste mit integrerede drikkesystem, der røg af da jeg hoppede på cyklen. Jeg nåede dog lige, at få fat i det og sætte det på plads,” fortæller han.
– “I starten på cyklen, valgte jeg at holde lidt igen. Lige efter T1 var pulsen på 80 procent af max, men jeg fik den hurtigt ned i niveauet 76-77 procent. Jeg kørte lidt lavere watt og kunne se på mine ti-kilometer tider, at jeg holdt et stabilt snit over 33 kilometer i timen. Cykelruten var lidt kuperet i starten, men bakkerne var ikke voldsomme og jeg holdt igen for at spare kræfter.”
Og det er også på cyklen, at Erik får sig en oplevelse, som vi danskere skal rejse langt for at opleve.
– “Langs med vejen var der mange små aber og der var specifikke instruktioner fra arrangørerne om, ikke at stoppe og på ingen måde smide affald eller spise i markerede områder med aber.”
Taber sit drikkesystem på cykelruten
Hvad der var ved at gå galt lige efter T1, gik så galt undervejs på cykelruten. Eriks integrerede drikkesystem faldt af, og det er ikke noget som han er synderligt imponeret over, med tanke på, at cyklen var helt ny.
– “Jeg sørgede hele tiden for at drikke rigeligt, for varmen kunne, allerede efter tyve kilometer, mærkes tydeligt. Jeg genopfyldte mit drikkesystem, men desværre røg det af under en nedkørsel. Det er bestemt ikke i orden, af en ny cykel med integreret drikkesystem. Så uden mit drikkesystem, var jeg nødt til at være meget beregnende. Der var depoter hver tyvende kilometer og jeg brugte cirka en halv flaske vand til køling og en halv til væske. Heldigvis havde jeg medbragt rigeligt med anden energi, så det rakte og kølingen var i den grad nødvendig,” forklarer Erik om den uheldige hændelse med drikkesystemet.
Punktering på sidste halvdel af cyklingen
Ikke nok med at Erik, på grund af det tabte drikkesystem, måtte være mere beregnende, var ruten også teknisk anlagt i enkelte passager undervejs. Og så måtte han efter 130 kilometer, også fixe en punktering på grund af nogle huller i vejen.
– “Ruten var lidt teknisk, med mange sving, fra omkring 60-80 kilometer og igen fra 150-170 kilometer. De fleste af svingene var uden for meget grus, så de kunne køres hurtigt. Asfalten var rimelig, men alligevel med en del huller, hvilket også kostede en punktering ved 130 kilometer. En gruppe drenge kom over og tilbød deres hjælp, men jeg afslog naturligvis. Efter 2 minutter og 39 sekunder, var jeg tilbage i pedalerne, hvilket er min rekord, men bestemt også nødvendigt, da jeg svedte eksplosivt ved at stå stille,” fortæller Erik.
– “De sidste tyve kilometer begyndte trætheden i ryggen at sætte ind, så jeg holdt lidt igen. Dog hele tiden over 75 procent af maxpuls. Cykelruten blev gennemført i tiden 5.32, med et gennemsnitswatt på knap 190 watt, mod en plan på 210 watt. Men da gennemsnitspulsen var 78 procent af max, så vovede jeg ikke at køre hårdere. Kroppen skulle trods alt gennem et marathon, i hvad der svarer til 38 graders varme.”
Indendørs skiftezone i et konferencecenter
Med en, på trods af en punktering og et tabt drikkesystem undervejs, tilfredsstillende cykling, var det tid til at stille cyklen i T2. Og i modsætning til hvad man normalt ser, foregik skiftet indendørs i et konferencecenter.
– “Bike-racks i T2 foregik i MIEC, som er et konferencecenter ved lufthavnen, og cyklen skulle bare afleveres til en Ironman-medarbejder. Så kunne man løbe ind i kulden i centeret. Jeg brugte dog lige et minut på at få bevist, at jeg havde hydreret tilstrækkeligt på cykelturen. Det tog jeg som et godt tegn for, at jeg ikke kom dehydreret ud på løberuten og det blev der bestemt brug for,” forklarer Erik om turen i T2.
Havde det hårdt i varmen allerede tidligt på løbet
Efter at have tilbagelagt 3800 meter svømning med slåskampe som forret og 180 kilometer kuperet og varm cykling som hovedret, stod dagens dessert på et 42,2 kilometer brændende varmt løb. Og det fik han allerede at føle, da han tager de første par meter på løberuten.
– “Det var tydeligt varmt at komme ud af MIEC. Det var som at løbe direkte ud i en sauna. Jeg havde et godt flow, men holdt igen. Jeg var klar over at jeg ikke kunne holde pace, som i en normal ironman, så jeg forsøgte at holde mig omkring de 5:10 per kilometer,” forklarer Erik og fortsætter;
– “Der var depoter hver anden kilometer, og det var der i den grad brug for. Ikke kun for væskeindtag, men også for de store kar med vand, hvor man kunne skovle fem liter vand op og hælde det over sig. De to kilometer føltes hurtigt som meget langt, og kroppen begyndte at koge allerede kort tid efter hvert depot.”
– “Jeg løb med min sædvanlige strategi, med gel og vand ved hvert andet depot, og cola i de øvrige depoter. Jeg tog mig tid til at gå ved depoterne, så jeg kunne få drukket ordentligt. Hvor der var is, satte jeg det ind under tri-dragten.”
Kortvarig styrtregn virkede nedkølende
Hvad der i begyndelsen af løbet var dræbende, nemlig varmen, blev kortvarigt afløst af et ordentligt regnskyld. Men det stod kun på i fyrre minutter og så var varmen vendt tilbage igen.
– “Flowet var godt, men varmen var dræbende. Heldigvis begyndte det at regne efter cirka 22 kilometer, hvilket havde en nedkølende effekt. Til gengæld var vejen visse steder dækket af 10-15 centimeter regn, og de områder hvor der blev løbet på græs, blev hurtigt til mudderbad. Efter 40 minutters styrtregn, holdte det op og varmen kom straks igen.”
Og på trods af det kortvarige regnskyld, havde varmen altså henimod slutningen, virkeligt sat sig i Eriks krop.
– “Ved 36 kilometer var kroppen ved at være godt brugt. Jeg havde konstant sidestik, så jeg tillod mig at gå igennem depoterne, hvilket øgede tiden lidt. Men jeg løb stadig et pace på 5:10 til 5:15 per kilometer mellem depoterne.”
Kunne begynde at fornemme rusen ved at være i mål
Heldigvis var det først henimod slutningen, at Eriks kræfter for alvor begyndte at slippe op. Samtidigt kunne han dog heldigvis begynde at snuse til målstregen, og det holdt hans mod oppe.
– “Målet nærmede sig og mine kræfter var også ved at slippe op. Jeg formåede at løbe igennem det sidste depot og jeg kunne fornemme rusen ved at være på vej i mål. Målstregen blev krydset, og et vådt og koldt håndklæde ventede mig,” fortæller Erik om de sidste par kilometer af dagens strabadser.
Ekstreme forhold at løbe et afsluttende marathon i
Efter at være kommet i mål og derefter haft lidt tid til at sunde sig, kunne Erik begynde at tænke tilbage på de seneste timers strabadser. Og konklusionen er lige til; det var et rigtigt hårdt og varmt race.
– “Der er mange alternative måder at køle sig ned på. På syvende time måtte jeg hælde vand over hovedet for at forsøge at køle kroppen ned. Tiden blev 3:47, hvilket ikke er mit hurtigste marathon, men bestemt det mest ekstreme. Jeg talte efterfølgende med en spansk pro-atlet, der kom ind som nummer seks. Han træner i Thailand og sagde, at selv han havde haft svært ved, at træne efter disse ekstreme forhold. Løbet havde flået feltet fra hinanden. Den førende triatlet efter cykelruten, sluttede som nummer ni. Så jeg var bestemt ikke den eneste der følte varmen,” fortæller Erik om tankerne efter det afsluttende marathon.
Meget tilfreds med sit race trods glippet Kona-slot
Et par dage efter at have krydset målstregen, er det en stolt Erik Søe-Pedersen som reflekterer over sit race i Malaysia. Og selvom han glippede en kvalifikationsplads til Kona, er han alligevel meget tilfreds med sin egen indsats.
– “At cykle eller løbe i en sauna er ikke helt normalt. Tilbage stod jeg med en total tid på 10:52:08 og en fjerdeplads i min age group. Så jeg er meget tilfreds, dog to numre fra en plads i Kona denne gang. Men jeg kommer tættere og tættere på.
Et stort tillykke til Erik Søe-Pedersen lyder herfra redaktionen!
