Den danske Ironman 70.3 verdensmester Katrine Amtkjær Nielsen er klar til vm i ironman triathlon på Hawaii
- Annonce -

For under en måned siden vandt hun sin age group til Ironman 70.3 World Championship i Mooloolaba. I år er hun på Hawaii for anden gang og endda andet år i træk. Og så lever hun til dagligt i den kinesiske by Shanghai.

Pastaparty.dk har haft en lille snak med Katrine Amtkjær Nielsen om hvem hun egentligt er, om hendes forberedelser til Ironman Hawaii og hvad hun har af forventninger til dette års Ironman World Championship.

Livet med træning i Shanghai

Du har sikkert allerede hørt om Katrine Amtkjær Nielsen før. Hun har i hvert fald været en del af den danske triathlon scene i et par år efterhånden. Og det er med en del gode resultater i bagagen. Men hvem er hun egentligt, hende Katrine Amtkjær? Og hvordan kom hun i gang med triathlon?

– “Jeg hedder Katrine og jeg bor i Shanghai på fjerde år. Jeg startede med at dyrke triathlon i 2011, hvor det store mål var Challenge Copenhagen. Det gik overraskende godt, mener jeg blev nummer to i min age group. Men endnu vigtigere, jeg havde fået lyst til meget mere,” starter Katrine Amtkjær Nielsen i vores interview med hende før rejsen til Kona.

Fra Aalborg, til København og så til Shanghai

Katrine Amtkjær Nielsen, som i dag bor i kinesiske Shanghai, er kommet vidt omkring som triatlet. Karrieren startede i Aalborg Triathlon Klub, men kærligheden fik hende til København. Men her var hun ikke længe før hun endnu engang hev teltpælene op.

– “Eventyret startede oprindeligt i Aalborg Triathlon Klub. Men da jeg mødte min kæreste Mads, flyttede jeg til København og meldte mig ind i Tri4. Jeg var rigtig godt i gang med træning og races i 2012, da vi pludselig fik muligheden for et udenlandsophold. Ét år i Shanghai,” fortæller Katrine om hvor hun startede og hvor hun er i dag.

Nyder fordel af en mand som arbejder med elitesport

Men hvorfor vælger en kvinde som egentligt har det godt herhjemme, at flytte til en stor by, så langt væk fra trygge Danmark? Og hvad laver hun egentligt helt derude østpå?

- Annonce -

– “Vi flyttede til Shanghai, fordi min mand, Mads, arbejder for en af byens store fodboldklubber, Shanghai SIPG, som assistent for Sven Göran. Det er en stor fordel at have en mand, der arbejder med elitesport, for jeg møder stor forståelse for al den tid, jeg investerer i træning. Jeg læser til dagligt kinesisk og bruger derudover al min tid på triathlon,” forklarer Katrine til spørgsmålet om hvorfor hende og kæresten Mads, valgte at flytte så langt væk.

Flytning var ved at stoppe triathloneventyr

Men faktisk var flytningen til Shanghai ved at gøre en ende på Katrines triathloneventyr. Der var nemlig mange ting som skulle bygges op efter flytningen, deriblandt Katrines normale daglige rutiner.

– “Jeg nåede lige at lave Challenge Copenhagen igen før afgang. Men turen til Kina betød også, at mit triathlon gik lidt i stå. Det var en stor omvæltning at flytte til Kina, med alle de nye rutiner som skulle bygges op,” fortæller hun og uddyber;

– “Jeg havde umiddelbart svært ved at se, hvordan man kunne træne især cykling og til dels også svømning (i Shanghai, red.). De offentlige swimmingpools har en lidt anden standard end danske – og de er stort set altid proppede med badende kinesere. Så i begyndelsen var jeg mest optaget af løb.”

Danske piger fik Katrine til igen at begynde på triathlon

Heldigvis fandt Katrine hurtigt ud af hvordan hun kunne kombinere sit liv i Shanghai med et liv med triathlon. Og det var faktisk slet ikke så svært som hun ellers selv havde forventet.

– “Jeg kom i kontakt med nogle danske piger, der boede lidt uden for byen, og fik lånt en cykel. Da jeg stillede op i mit første race her i Shanghai, vandt jeg et slot til Challenge Taiwan, og så havde jeg pludselig et mål. Jeg fik allieret mig med en dansk træner fra tidligere og der kom mere struktur på træningen. Og så fik jeg hentet min egen cykel til byen og købt en hometrainer,” forklarer hun om hvordan hun igen kom i gang med triathlon.

– “Siden da er triathlon og træning fortsat vokset, og i dag fylder det en kæmpestor del af mit liv. Mit studie er heldigvis fleksibelt, så året indrettes omkring min raceplan, og på den måde er jeg jo super forkælet, fordi jeg har tid til at træne mere end de fleste.”

Træning er en anelse mere vanskelig i Shanghai end i Danmark

Ligesom Katrine Amtkjær Nielsen selv, så kan de fleste af os danskere nok have svært ved, at se mulighederne for træning, på så højt plan, i så stor en by som Shanghai. For hvordan får man lige særligt cykeltræningen passet ind i en storby med så meget trafik?

Læs også:  Tæt på dansk podie i Sri Lanka

 – “Jeg boede et år i Sydkina, i Guangzhou, hvor man kun kunne cykle på en ø, der lå 30 kilometer uden for byen. I det år cyklede jeg 85 procent af tiden på min hometrainer. Det var dødssygt, men jeg fik faktisk nogle gode sportslige resultater det år. Så effektivt var det også,” fortæller hun om udfordringerne mange steder i Kina.

Klubindmeldelse gav indblik i kinesisk triathlonverden

Men i Shanghai er træningen faktisk ikke det store problem at få til at gå op, heller ikke på cyklen. I hvert fald ikke efter, at hun blev medlem af en lokal triathlonklub. Her opdagede hun nemlig en kinesisk triathlonverden som hun ikke i forvejen havde forestillet sig.

– “Her i Shanghai gik tri-kabalen op i det øjeblik jeg fik tilmeldt mig en klub. I mit tilfælde blev det Shanghai Triathlon Club. Herigennem fik jeg et kæmpe netværk, og det viste sig, at der var et helt triathlon-samfund, jeg ikke kendte til.”

Bedre træningsmuligheder med klubben

Det kinesiske triathlon-samfund har betydet meget for Katrine Amtkjær Nielsen. Særligt fordi at der dermed blev åbnet op for nogle helt nye træningsmuligheder.

– “Det viste sig, at byen har to rigtig store cykelgrupper med flere 100 medlemmer, der cykler alle ugens dage. Gennem de nye grupper fandt jeg områder i og udenfor byen, der er helt perfekt til træning, det vil sige at der stort set ingen trafik er. Vi er dog nødt til at starte tidligt for at få plads, så flere gange om ugen ringer vækkeuret klokken 4.30 eller 5.15. Men det er nok i virkeligheden ikke så usædvanligt, når man er endurance-atlet,” forklarer Katrine om træningsmulighederne i triathlonklubben og fortsætter;

– “Vi har blandt andet en expo på begge sider af floden, hvor vi kan cykle loops på op til 15 kilometer uden for mange forstyrrelser. Og når det skal gøre rigtig ondt, mødes vi omkring Century Park. Fem-kilometer loops anført af Specialized race-team skal nok få enhver til at syre til.”

Forurening fylder meget i Shanghai

Med styr på træningsmulighederne i Shanghai efter indmeldelsen i Shanghai Triathlon Klub, skulle man ellers tro at træningen bare kunne drøne derudaf. Men sådan forholder det sig desværre ikke helt. I en så stor og trafikeret by, er der nemlig også forureningen at tage højde for – og den er ikke helt lille.

– “Luftforureningen er et meget omdiskuteret emne her i byen. Især fra november til februar. Der tjekker vi altid vores ‘air quality app’, før vi træner ude. Er den over 150 trænes der med maske. Er den højere, trænes der inde med air-purifier på fuld tryk. Det er egentlig det største problem ved Kina og noget, der fylder rigtig meget i hovedet,” fortæller Katrine Amtkjær Nielsen om de miljømæssige udfordringer i Shanghai.

Heldig at have svømmemuligheder i bygningen

Hvis man har lyttet lidt til hvad danskere som tidligere har boet i Kina og dyrket triathlon fortæller om mulighederne for svømning dernede, så ved man også at de kinesiske svømmehaller kan være lidt af en udfordring at træne i. Der er nemlig rigtigt mange kinesere at dele svømmebassinerne med.

Det har Katrine måtte leve med igennem længere tid, men hun er heldigvis heldigere stillet der hvor hun bor nu.

– “Jeg er heldigvis så privilegeret at have pool og gym i vores compound. Det er super nemt at tage elevatoren ned i kælderen, og så kan jeg gå i gang. Jeg mangler dog intensiteten ved at svømme i flok, så jeg arbejder på at få en gruppe med byens internationale piger op at stå. Jeg har også været nødt til at hyre en svømmetræner, da mit svømmeniveau har været stagneret siden 2011.”

Kinesiske svømmehaller langt fra dansk standard

Om forholdende i de kinesiske svømmehaller, beskriver Katrine Amtkjær Nielsen at det absolut ikke er på dansk niveau. Og så er det en god ide at træne med de lokale triathlonklubber i stedet for at gøre det helt alene.

– “Har man ikke selv adgang til pool, må man ud i den barske offentlige verden. Her er der også muligheder, når man træner med klubben. Når man er mange er det nemmere at få baner – men hygiejnen i de offentlige kinesiske svømmehaller, er altså ikke på dansk niveau.”

Læs også:  Lynhurtige tider i Frankfurt - Så hurtig skulle man være, hvis man ville til Kona

Kvalifikation i Ironman Klagenfurt

Med et liv som stort set mere eller mindre er indrettet efter at dyrke triathlon, så er mulighederne for topplaceringer også gode. I hvert fald i Kina. Men op til Katrine Amtkjær Nielsens race i Klagenfurt hvor hun ender med at kvalificere sig til Hawaii, var hun meget i tvivl om hvordan det ville gå i Østrig – de race hun kører i Asien er nemlig ofte langsommere end konkurrencerne i Europa.

– “Jeg kvalificerede mig til Hawaii i Klagenfurt i Østrig. Det var første gang, jeg skulle race i Europa siden jeg flyttede til Kina, og herude taler vi tit om, hvorvidt vi er på niveau med dem derhjemme. Vores races er nemlig ofte langsommere i Asien på grund af højdemeterne og den usammenlignelige varme – og så også fordi konkurrencen endnu ikke er helt som hjemme,” fortæller hun om tankerne op til Ironman Klagenfurt, hvor hun altså ender med at kvalificere sig til Hawaii.

Trænerskifte gav ny udvikling

Som optakt til Ironman Klagenfurt, har hun da også vist gode takter i flere asiatiske stævner. Og det kæder hun blandt andet sammen med sit trænerskifte henover julen.

– “Jeg skiftede træner hen over julen, fordi jeg følte, at jeg var stagneret en smule og ikke udviklede mig som atlet. Det var en stor beslutning for mig, da jeg havde arbejdet med OOB i en del år, og på mange måder var glad for samarbejdet,” fortæller hun og uddyber valget af den nye træner:

– “Jeg mødte imidlertid Gregers Rye Christensen fra Credo by Mimoto i Kona sidste år, og jeg kunne rigtig godt lide ham som person. Da jeg også fik ham anbefalet fra gode tri-venner, endte jeg med at spørge, om han ville tilrettelægge min træning fremover. Det ville han heldigvis, og siden da er der sket rigtig meget. Min sæson 2016 startede således med to gange førsteplader overall for amatører i henholdsvis Ironman 70.3 Taiwan og Vietnam.”

Personlig rekord på alle discipliner gav Hawaii-billet

Med den gode optakt med to førstepladser i asiatiske stævner, var hun dermed ikke i tvivl om at Coach Gregers’ træning er godt for hende. Og efter et nærmest perfekt race i Klagenfurt med nye personlige rekorder på alle tre discipliner, kunne hun også stolt og tilfreds indløse sin billet til Hawaii, efter en fantastisk opbakning fra familien, som var rejst fra Danmark til Østrig for at heppe hende igennem.

Om racet i Klagenfurt, siger Katrine Amtkjær Nielsen selv;

– “Udover at jeg ved et uheld mistede min chip i T1  – og kan takke mine forældre for at redde den lille fejl – så havde jeg et helt fantastisk race, hvor jeg forbedrede min personlige rekord med 40 minutter. Og faktisk også lavede personlig rekord på alle tre discipliner. Især mit maraton på 3.10 var en indikation af, at Gregers og jeg var i gang med at opbygge noget solidt. Jeg vandt racet, som første amatør i tiden 9.40 – og ikke mindst med en følelse af, at der var sket rigtig meget med mig som atlet.”

Ironman 70.3 Verdensmester i sin age group

Prikket over i’et i samarbejdet med Gregers Rye Christensen, kom dog for alvor da hun blev Ironman 70.3 verdensmester i sin age group i Mooloolaba for nu snart en måned siden. Og det bruger hun som motivation til det kommende verdensmesterskab i Kailua-Kona.

– “At jeg vinder min aldersgruppe i Australien, det kom som lidt af en overraskelse. Nu er jeg selvfølgelig vildt motiveret for at gøre det rigtig godt i Kona om rigtig ganske snart.”

Ønsket var at komme til Hawaii

Da Katrine Amtkjær Nielsen stod på startstregen i Klagenfurt den 26. juni, var det også med et ønske om at komme til Hawaii igen i år. Hendes første gang i Kona sidste år, gik nemlig ikke helt som håbet, takket være et cykelstyrt nogle uger før raceday på Hawaii.

– “Jeg havde et ønske om at komme tilbage og forbedre mit resultat (fra sidste års Ironman Hawaii, red.). Første gang på Hawaii er lidt overvældende, og jeg kom ikke til øen sidste år i mit livs form. Jeg havde et styrt på cyklen, som kostede seks uger ude, og det var kort tid før 70.3 VM,” fortæller Katrine om hvorfor hun så gerne ville tilbage til Hawaii.

Misset kvalifikation havde ikke været verdens undergang

Men selvom hun havde et stort ønske om at kvalificere sig til Hawaii for at forbedre sit resultat fra sidste år, så havde det ikke været verdens undergang hvis ikke det var lykkedes. Hun synes nemlig selv – med rette – at hun kan være glad for sin sæson med den udvikling hun har haft alene i år.

Læs også:  Holstebro Triathlon fik Mathias Lyngsø og Pernille Linder som vindere

– “Jeg håbede at jeg ville få chancen for at komme til Kona igen, men det var ikke årets eneste mål. Og med den udvikling jeg har haft, ville jeg stadig være super glad for min sæson. Selv hvis jeg ikke havde kvalificeret mig. Nu lykkedes det, og så skal den selvfølgelig have en skalle.”

Resultaterne hentes gennem mange timers træning

Med masser af tid til at træne og leve livet som triatlet, får Katrine Amtkjær Nielsen trænet en hel del i jagten på sejrene. Og det gjaldt helt sikkert også op til Ironman Klagenfurt.

– “Min træning har varieret en del over året, ofte med to tunge træningsuger efterfulgt af én let. Her varierer time-antallet nok mellem 15-24 timer om ugen. Op mod Ironman Austria, lavede jeg en massiv træningsblok på 6 uger med tunge træningsuger,” svarer Katrine til spørgsmålet om hvor meget hun egentligt træner.

Mindre og hurtigere træning op til Ironman 70.3 World Championship

Hen imod Ironman 70.3 World Championship i Mooloolaba, lagde hun heller ikke på den lade ende hvad angår træning. Også her var træningskalenderen fyldt godt op, dog ikke ligeså meget som op til racet i Klagenfurt. Til gengæld var der i stedet mere fokus på fart.

– “Efter Østrig var der ro på i et par uger, og så gik vi løs igen. Denne gang var træningen mere orienteret mod speed og træningsmængden mindre. Dog krydret med nogle lange pas, da Hawaii jo lå og lurede lige om hjørnet.”

Skyhøj træningsmængde op mod Hawaii

Der var heller ikke plads til meget ro i kroppen efter sin flotte sejr i Mooloolaba. Farten fra træningen op til racet i Australien sidder stadigvæk i benene og nu gjaldt det bare om at få noget distance på for udholdenhedens skyld op imod Hawaii.

– “Efter Australien og en let træningsuge, har træningsmængden været rigtig stor for mig. Omkring 26+ timer. Det fortsætter så i én uge eller mere, alt efter hvordan kroppen reagerer på det. Vi får se.”

Ankommer sent på Hawaii

I forhold til mange andre danske atleter, så rejser Katrine Amtkjær Nielsen ret sent til Hawaii i år. Faktisk lander hun først i Kona i eftermiddag og det skyldes at hun i forvejen har rejst meget i år og at hun sidste år ikke oplevede jetlag efter rejsen. Og så behøver hun ikke at vænne sig til varmen da hun i forvejen er vant til at træne og konkurrere i ekstrem varme.

– “Jeg tager desværre lidt sent af sted i år. Jeg lander i Kona mandag eftermiddag den tredje oktober. Jeg har rejst rigtig meget i år og skulle lige have det hele til at gå op i forhold til Mads, min skole og min hobby. Desuden oplevede jeg ikke jetlag sidste år, og jeg har trænet under ekstremt varme forhold hele sommeren her i Kina. Så jeg tror ikke behovet for at være der i flere uger i forvejen, er så stort,” forklarer hun om sin sene ankomst på Hawaii.

Jagter fornemmelsen af at have præsteret det ypperste

På trods af en nyslået titel som verdensmester på den halve distance, så er det alligevel ikke førstepladsen som hun decideret sigter efter. I stedet vil hun prøve at jagte fornemmelsen på målstregen af, at være tæt på det allerypperste hun kan præstere på raceday.

– “Målet med racet er at få det hele til at lykkes. Det er altid en balance på især den fulde distance. I Østrig havde jeg fornemmelsen af at have lavet tæt på det ypperste, jeg kunne på det tidspunkt. Det var en fantastisk følelse! Hvis jeg står med den følelse ved finish-line i Kona, så kan jeg ikke være andet end tilfreds.”

Hun er da heller ikke i tvivl om, at hun før det kommende race, har gjort alt hun kunne for, at skulle stå med den følelse på målstregen. Og så er håbet naturligvis at det også rækker til en god placering.

– “Jeg har gjort alt, hvad der har været muligt i forberedelsen. Bagefter kan man så altid skule til placeringer. Det bliver under alle omstændigheder spændende,” slutter Katrine Amtkjær Nielsen.

Herfra Pastaparty.dk skal der i hvert fald lyde et stort held og lykke til Katrine Amtkjær Nielsen med det forestående race på Hawaii!

- Annonce -

Skriv et svar