Tim Don trækker sig fra Kona efter at være kørt ned under en træningstur
Foto: Wagner Aruajo
- Annonce -

Kun seks måneder efter sin voldsomme påkørsel forud for IRONMAN World Championship, har Tim Don gennemført Boston Marathon i imponerende 2:49:42.

Skaderne der fulgte påkørslen i Kona tilbage i oktober, efterlod Tim Don med hvad han selv kalder for The Halo. En skinne, der holdte hans hoved og nakke fuldstændigt stille, selv under bevægelse.

Og The Halo havde han på indtil januar.

Foto: Privatfoto

Det var Tim Don selv der havde valgt skinnen, på trods af at det ville være den mest smertefulde. Simpelthen fordi det tillod ham den bedste restitution, samtidigt med at han kunne bruge resten af kroppen til at genoptræne til sin højtelskede sportsgren, triathlon.

Efter et par måneder med træning uden skinnen, besluttede Tim Don at han ville teste sin form i det ikoniske Boston Marathon. Og samtidigt med offentliggørelsen af sine planer, fortalte han at han ville løbe under 2:50 timer.

Og det var faktisk lige præcis det han gjorde. Endda lidt under, faktisk. For på målstregen, blev hans tid registreret til 2:49:42. En tid, som selv flereårige amatørløbere har store drømme om.

På trods af endnu ikke at være tilbage i sin fulde bevægelsesfunktion i vandet, sigter han alligevel efter at være tilbage på startstregen i en IRONMAN til juli.

- Annonce -

– Jeg har ingen anelse, om det her kommer til at fungere. Det eneste jeg ved, er at jeg er nødt til at prøve det, for vi prøver alle at være hurtigere end hinanden. Og imens jeg er her, prøver de at slå min verdensrekord. Jeg gider bare ikke være nummer to i verden. Jeg vil være den bedste, uanset hvad. Jeg vil gøre alt hvad der kræves, har Tim Don udtalt til New York Times.

Læs også:  Brasiliansk pro testet positiv for EPO efter IRONMAN 70.3 Buenos Aires

For god ordens skyld, skal det dog nævnes at Tim Dons verdensrekord ikke er den officielle rekord. Den officielle rekord står Jan Frodeno for (7:35:39 sat i Challenge Roth, det vil sige udenfor IRONMAN-brandet), imens Tim Dons rekord er sat i IRONMAN Brazil (det vil sige indenfor IRONMAN-brandet, i tiden 7:40:23).

- Annonce -
DEL
Mit navn er Morten og det er mig der ejer Pastaparty.dk. Jeg startede Pastaparty.dk med det formål at skabe mere omtale i og om dansk triathlon. Samtidigt med min indsats her på sitet, svømmer, cykler og løber jeg selv en del, hvilket jeg blogger om på min egen hjemmeside mortenfalknielsen.com.

Skriv et svar