Hvilke strategier skal herrerne og kvinderne bruge for at nappe Kona-kronen på lørdag? Det har legenden Dave Scott givet sit bud på på det internationale triathlon-magasin Triathlete.com.

Dave Scott har tilegnet sig øgenavnet The Man på grund af sin benhårde træning og tilsvarende intense vanvid under konkurrence. Han var den første person til at vinde IRONMAN World Championship seks gange, og den første person til at blive optaget i IRONMANs Hall of Fame.

Den 63-årige tri-veteran er stort set altvidende når det kommer til Kona-ruten, og står uden personlige eller professionelle interesser i Kona. Samtidigt fungerer han stadig som coach, så han er up-to-date med sine betragtninger om de taktikker der skal til, for at vinde IRONMAN-verdensmesterskabet.

I en post på det internationale triathlon-magasin Triathlete.com, har han tilmed delt sine egne ord omkring hvilke strategier, han tror både herrerne og kvinderne skal bruge for at nappe Kona-kronen på lørdag.

Forskellene starter under svømningen

Svømmedynamiken er forskellig fra herrerne til kvinderne. Mange af herrerne er gode svømmere og typisk også gode cykelryttere, imens en hel del af kvinderne ofte leger katten efter musen efter svømningen og cyklingen.

Kvinderne kan køre i et jævnt pace

Kvindernes race er ikke meget mere forudsigeligt end herrernes. Men mange af kvinderne ved at de bliver fuldt beskæftiget lige fra kanonen går af. Med det mere forudsigelige forløb, tillader det dem at svømme og cykle i et mere jævnt pace. Når en kvinde kommer op af vandet 2-5 minutter fra fronten, vil min respons være; hvad så? Hold dig til det du er i stand til at gøre.

Herrerne er nødt til at være opmærksom på fremstød på cyklen

Sådan er herrernes race ikke. Her er der det her at være opmærksom på – én eller anden accellererer på cyklen og den draft-lovlige gruppe på 18-20 mand svarer igen på det. Den bedste strategi er at holde sig fra at sidde i eksempelvis 13. positon, og i stedet prøve at holde sig i top tre.

Herrer der ikke er de stærkeste løbere, men stærke på cyklen, skal gå i udbrud og straffe de stærke løbere psykisk ved at hale energi ud af deres ben, så de føler sig usikre når de kommer af cyklen.

Hvis jeg var en del af racet nu og jeg var stærk i svømning og cykling, vil jeg sige; jeg kører afsted. Jeg vil diktere racet og lade alle andre følge mig. Jeg kan godt lide de atleter der praktiserer jeg er spilleren her, jeg er ikke kun en efterfølger.

Da jeg vandt racet, blev cyklingen kørt i et jævnt niveau af ubehag. Den havde ikke de her virkeligt høje peaks. Atleterne skal i disse dage træne deres maksimale outpout, så de ikke føler sig udmattet når de kommer af cyklen.

Udfaldet på cyklen skal findes i Kawaihae

Der er en by på vej tilbage fra Hawi, der hedder Kawaihae. Det er en havneby og der er virkeligt varmt. Der er en stigning på omkring 1,5-2 km med stigningsprocenter mellem 7 og 9 procent. Vinden er meget stillestående. Du er tilbage på Queen K og så ser du det her skilt der sige Kailua, 32 miles.

De næste 9,5-11 km ser du herrerne falde fra bagved. Det sker hvert år.

De skal alle tro mere på sig selv

Jeg ved ikke hvor mange af atleterne, både herrerne og kvinderne, der helt oprigtigt tror de kan vinde. Mange af dem, regner sig selv ude. Der er ingen der er 100 procent, men mentalt skal du sige til dig selv; Jeg har ikke vundet den her, men jeg føler jeg kan vinde.

Intet køn har endnu levet op til deres bedste løbetider

Så vil du ikke have de her massive stigninger i power output. Disse små peaks med meget høje watttal, tager saften ud af benene. Ingen af kønnene, og jeg siger ikke det her på en grov måde, har endnu løbet op til deres potentiale.

Kvinderne prøver at fange de førende. Går de over evne på cyklen? Jeg ved det ikke. Vi burde se en håndfuld der går 2:55 på løbet (Scweiziske Daniela Ryf løb 2:56:51 i 2016 på sin vej til en ny ruterekord, og australske Miranda Carfrae er indehaver af ruterekorden på 2:50:38 sat i 2013).

Jeg tror Kienle og Frodeno begge er i stand til at løbe 2:36 eller 2:37 (tyske Patrick Lange er indehaver af løberekorden på 2:39:45 sat sidste år).

På en sådan dag i Kona, skal du ikke efterlade det hele på ruten. Du er nødt til at være tålmodig og bekendt med konkurrenterne.

Nogle af herrerne der brager igennem på cyklen, har tendens til at gå ned tidligt på løbet

Typisk tager det ikke mere end 5 km. Mange af herrerne er tømte fra deres store udsving i watttallene allerede når de tager løbeskoene på, og derefter har de ikke noget der ligner løbeben.

Du ser meget sjældent nogen der kæmper sig tilbage senere på løbet.

Jeg vil gerne se folk der kommer ud af porten på løbet og siger jeg kan stadig vinde det her. Jeg kommer herud og løber i mit pace. Men det sker ikke.

… imens kvinderne du ikke holdte øje med på cyklen, kæmper sig tilbage på løbet

Kvinder der ikke engang bliver snakket om på cyklen, kæmper sig pludseligt tilbage på løbet og bliver en del af det forreste spil.

Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i Dave Scotts post på Triathlete.com. Du kan læse den originale artikel her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply