Der var lagt op til et brag af et race i fredags, da startskuddet lød til de professionelle herrers race i Ironman 70.3 Dubai. Navne som Javier Gomez, Tim O’Donnell og Tyler Butterfield var på startstregen, og det samme var den danske übercyklist Martin Jensen.
Helt ind til det afsluttende halvmarathon, så det faktisk ud til, at det skulle ende med et dansk topresultat i det stærke herrefelt. Men Martin Jensen måtte desværre udgå efter syv kilometer løb, så det store spørgsmål herhjemme i Danmark, har så været, hvad årsagen egentligt var. Og lige netop dét, har vi haft en kort snak med hovedpersonen selv om.
Akillessenerne drillede efter ankomsten i Dubai
Det var lidt af et chok for os, der fulgte med herhjemme fra Danmark, da Martin Jensen pludseligt ikke var at finde på splittiderne. Den første tanke var, at han måske havde tabt sin chip på løberuten – men dernæst faldt tankerne på, at han jo igennem længere tid, har haft problemer med akillessenerne, og det måske var derfor, han ikke længere var med i herrernes race.
Det viste sig så desværre, at det ikke var en tabt chip. Martin var reelt set udgået, og det var lige netop akillessenerne, der var årsagen. De havde ellers været i voldsom bedring, men efter de havde fået et par løbeture i Dubai, var problemerne så småt begyndt at dukke op igen.
– “Jeg har i den seneste tid døjet meget med mine akillessener, hvor nogle perioder har været gode, og andre har været dårlige. Jeg har lige været inde i en god periode, men efter jeg kom til Dubai, er det ikke gået så godt. Underlaget i Dubai er simpelthen for hårdt til at løbe på for mig,” fortæller Martin Jensen, da vi fanger ham på telefonen i morges, mens han venter på sit fly i Amsterdam Lufthavn.
Planen at udgå, hvis det ikke gik godt
Som du også kan læse i vores racereferat fra fredagens race, så gik det faktisk supergodt for Martin Jensen. Han var med fremme på svømningen og kommer op af vandet som nummer ti, hvorefter han er med til at sætte kraftigt præg på cyklingen. Martin er med til at reducere frontgruppen på tolv mand voldsomt, og det gør altså, at han stiller cyklen i T2 som tredje mand, med tre minutter ned til storfavoritten som Javier Gomez.
Umiddelbart skulle man sige, at det var et rigtigt godt udgangspunkt, men sådan var virkeligheden bare ikke. Akillessenerne drillede, og de hurtige løbere kom hurtigt bagfra. Og så var det på forhånd planlagt, at han skulle udgå, hvis det ikke så ud til, at skulle blive et topresultat.
– “Det var egentligt planlagt at jeg skulle udgå, hvis det ikke gik så godt. Og da mange af de hurtige løbere kom ret hurtigt bagfra, så var der ingen grund til, at løbe en hel halvmarathon og gøre skaden værre,” fortæller Martin og forklarer samtidigt, at det var planen, at hullet ned til de hurtige løbere, skulle have været meget større.
– “Vi skulle have kørt hurtigere og haft et større hul til de hurtige løbere. Min position i T2 var perfekt, så jeg lå som jeg skulle, og det var også et fint selskab jeg lå i. Men hullet ned til de andre var for lille, vi skulle have haft skabt nogle større tidsforskelle, men det var ikke muligt på dagen. Jeg kører altså de 90 kilometer på to timer, så selve tiden er god. Jeg kunne simpelthen ikke have kørt hurtigere.”
Hurtige forhold på cykelruten, gjorde det svært at gøre en forskel
En cykeltid på kun to timer for 90 kilometer cykling, er for langt de fleste mennesker, en nærmest urealistisk tid. Martin Jensen medgiver da også, at det er hurtigt, men fortæller samtidigt, at forholdende på dagen også gjorde det muligt at køre så hurtigt.
Han peger på, at det ikke kun er hos herrerne, at der er blevet kørt hurtigt. Også hos både kvinderne og age grouperne er der sat hurtige tider, og han mener, at en let vind i starten af dagen gjorde det muligt at komme hurtigt ud til vendepunktet, hvorefter vinden tog til på vej tilbage mod T2. Og det var altså godt for de svagere cyklister, da modvinden var på vej ud og medvinden på vej hjem igen – noget som gjorde, at det var svært at gøre en forskel på cyklen.
– “Det var supergode forhold til at køre hurtigt, og det er også det man kan se, hvor både herrerne, kvinderne og age grouperne kører hurtigt. Det var en ret stille vind til at starte med, hvor vi kørte i modvind ud mod vendepunktet, og da det så begyndte at blæse op hen mod vendepunktet, fik vi en stærk medvind i ryggen. Og så er det altså svært, at gøre en forskel,” forklarer Martin om forholdende på cykelruten.
– “Jeg kørte i højeste gear og trådte hvad jeg kunne, og min gearing hedder altså 55×11. Vi lå og kørte 60 kilometer i timen, og jeg havde bare ikke flere gear at tage af. Det gjorde også, at hvis vi sammenligner med da jeg kørte dernede for to år siden, så er mine watt fra i år, omkring 20 watt lavere.”
Race-pause indtil EM i Herning
På trods af at være udgået i Dubai, så er Martin Jensen stadig ved godt mod. Sidst han kørte race, var i slutningen af oktober, hvor han blev nummer otte i mexikanske Ironman 70.3 Los Cabos – og nu kommer der til at gå noget tid, før han igen står på startstregen.
Det næste stykke tid, kommer til at bestå af et fokus på, at få akillessenerne til at spille igen, og så har han også lige købt et hus der skal bruges lidt tid på. Og så får vi ham at se igen, når der den 11. juni, bliver kørt EM i Herning.
– “Det har hele tiden været planen, at jeg efter Dubai, først skal køre race igen til EM i Herning i juni,” slutter Martin Jensen fra lufthavnen i Amsterdam.
