For efterhånden et par måneder siden, offentliggjorde Dansk Triatlon Forbund, at de i den kommende sæson, vil bryde med den traditionelle udformning af DM Tri Serien. De kunne blandt andet fortælle, at age grouperne og eliten ikke nødvendigvis vil dele rute og termin i 2017 – og for kort tid siden, har forbundet så offentliggjort, hvordan elitens kalender kommer til at se ud.

Og den bliver yderst spændende.

En spændende kalender i vente

Da Dansk Triatlon Forbund tilbage i slutningen af september, varslede, at DM Tri Serien i 2017 vil blive underlagt en grundig fornyelse, offentliggjorde de samtidigt, at en del af elitens stævner vil blive kørt på nye venues. Og det må man så sandeligt sige, kan man konkludere i elitens DM Serie-kalender for 2017.

Kalenderen byder nemlig på ikke mindre end to stævner, som ligger klods op og ned af to af de største stævner på dansk grund i den kommende sæson. De danske elite-triatleter, skal nemlig køre i både Herning og i København – dog naturligvis fortsat på sprint-distancen.

Første afdeling bliver kørt ved Furesøen

Åbningen på DM Tri Serien, vil dog være, som den altid har været. Nemlig samme dag og samme sted, som både age grouperne og aspiranterne – i hvert fald for eliten, da age grouperne allerede har kørt én afdeling i forvejen. Første afdeling bliver kørt ved Furesøen, på en rute, som allerede er godt kendt blandt kortdistance-triatleterne. Det var nemlig her, at Emil Deleuran og Alberte Kjær sejrede i DM-finalen i 2016, i henholdsvis elite herrer og elite kvinder. 

Ruten ved Furesøen, er blandt andet karakteriseret ved den 600 meter lange tur opad bakke op til T1 efter de 750 meter svømning – og herefter venter 20 kilometer flad cykling, for til sidst, at slutte med fem kilometer hæsblæsende løb.

DM Tri Seriens første afdeling for eliten, bliver kørt den 27. maj.

Anden afdeling i Herning, én uge før ETUs Europæiske Mesterskaber på halv ironman

Det er så her, i anden afdeling, at elitens race kommer til at være lagt sammen med ét af de helt store stævner på dansk jord. Nemlig i Herning. Som bekendt er Herning vært for det officielle ETU Europæiske Mesterskab på halv ironman den 10. juni, og det er én uge før det, at eliten skal køre deres anden afdeling af DM Tri Serien.

Ligesom til EM en uge senere, kommer de 750 meter svømning til at foregå i Fuglsang Sø, hvorefter der venter 20 kilometer cykling i Herning by. Der sluttes af med fem kilometer løb i hjertet af Herning, og det er her, at mål også kommer til at være. Uden at kende til rutedetaljerne, så er et målområde på Torvet i Herning, et oplagt bud. Det er blandt andet også her, at cykelløbet Grand Prix Herning har sit målområde.

Elitens anden afdeling i Herning, bliver kørt den 4. juni.

Tredje afdeling i København, dagen før Ironman Copenhagen

Fra eliten har krydset målstregen i Herning, skal der gå mere end to måneder, før de igen skal kridte skoene og tage hul på DM Tri Seriens tredje afdeling. Denne gang bliver det i København, hvor byen i forvejen er præget af triathlon-stemning. Det er nemlig kun én dag før det store Ironman Copenhagen.

Svømningen kommer til at foregå i kanalerne omkring Christiansborg, og efter de 750 meter svømning, venter der 20 kilometer cykling i hjertet af København. Her byder ruten blandt andet på brosten, så det skal blive spændende at se, hvordan de hårdkogte elite-triatleter, kommer til at håndtere dén udfordring. Til slut venter der fem kilometer løb ved Ridebanen ved Christiansborg, så det bliver helt sikkert en oplevelse for både triatleterne og de mange tilskuere.

Som sagt bliver elitens tredje afdeling kørt dagen før Ironman Copenhagen, og det vil altså sige, at der venter en højintens oplevelse for atleterne i hjertet af København den 19. august.

Finalen bliver kørt i Fredericia

Afdelingen i København bliver den næstsidste afdeling af elitens DM Tri Serie. Og kun to uger efter tredje afdeling, bliver det tid til den store finale, som bliver kørt i Fredericia den 2. september.

Finale-stævnet i Fredericia er en del Fredericia City Triathlon, som udover elitens finalestævne, også er finalen for age grouperne og aspiranterne. Samtidigt med det, fungerer finalen også som det officielle ETU Nordiske Mesterskab, og dagen efter finalen, køres der Challenge Fredericia. Dansk Triatlon Forbund har tidligere varslet, at der vil blive kørt om pengepræmier på i alt 90.000 kroner, og det forventes, at de mange præmiepenge, vil lokke flere store udenlandske navne til Fredericia.

De danske elite-triatleter vil dermed få kam til håret, når de på de 750 meter svømning, 20 kilometer cykling og fem kilometer løb i Fredericia, skal dyste om DM-titlen og titlen som nordisk mester 2017.

Elitens finale i Fredericia, bliver kørt den 2. september.

Nyt på kalenderen: Mixed Relay

Som noget helt nyt, vil der i 2017, blive kørt stafet-disciplinen Mixed Relay. Racet er ikke en del af DM Tri Serien, da den allerede er blevet afgjort dagen før, men spændende skal det alligevel blive, når to herrer og én kvinde på hvert team, skal dyste om sejren.

Der har i den seneste tid været meget snak om, om Mixed Relay-formatet skal være en olympisk disciplin i Tokyo i 2020, og flere danske triatleter, har udtalt sig om, at det kunne være fedt med et dansk Mixed Relay-hold i Tokyo. Det har blandt andet Andreas Schilling ytret sig om, hvilket du kan læse mere om her.

Distancen i Mixed Relay-racet i Fredericia, kommer til at blive delt op i tre gange 250 meter svømning, fem kilometer cykling og 1250 meter løb. Hver deltager gennemkører den samlede rute igennem én gang, hvorefter stafetten bliver givet videre til en holdkammerat.

Mixed Relay-stævnet bliver kørt den 3. september.

Du kan i øvrigt læse mere om age groupernes DM Tri Serie-stævner i denne artikel.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply