For kun få uger siden blev Thomas Strange nummer fem i Challenge Roma 753, og den placering skal gerne forbedres når han i morgen stiller til start i Challenge Turku. Top fem er ikke nok, lyder det fra Strange her dagen før det går løs.

Med en top fem-placering i Challenge Roma 753 i frisk erindring, har danske Thomas Strange fået smag på mere. Så meget smag, at når han i morgen stiller til start i det finske Challenge Turku, så skal det gerne medføre en halskæde med metalvedhæng når målstregen er blevet krydset.

Det fortæller han selv da vi fanger ham til en kommentar her én dag før det går løs.

Og Thomas har rigtigt god grund til at tro på sig selv. Udover at det være et stærkt felt han var oppe imod i Rom, så har han i den seneste uge har træningspas i både svømning, cykling og løb som bare spillede. Og lige netop dét, får en af Danmarks bedste triatleter på distancen til at være yderst optimistisk.

– Jeg føler mig klar ja, fortæller Thomas Strange til spørgsmålet om han føler sig klar til de finske strabadser.

–  Træningen er gået fint. Jeg har i denne uge haft et pas i både svømning, cykling og løb som virkelig spillede. Jeg går mere klart efter podiet denne gang end i Rom – top fem er ikke nok.

Thomas er dog klar over at det ikke bliver en nem opgave at løbe sig på podiet, men på trods af dét, så går han faktisk også med et håb om at kunne blande sig i kampen om det øverste trin. Et håb vi her på redaktionen ikke har hørt udtrykt fra Thomas, siden han gik på off-season sidste år.

Det i sig selv lyder meget positivt, og derfor er vi også ganske sikre på, at han nok skal være klar til at gå all-in på det øverste podietrin. Eller som han selv siger, så i det mindste podiet.

Konkurrenterne tæller dog blandt andet navne som Joe Skipper og 3’eren fra Rom Dylan McNeice, ligesom en lynhurtig australier i form af Mitchell Robins er til start. Konkurrenter som Strange har stor respekt for, men som han alligevel håber at kunne slå i morgen.

– Jeg håber at kunne være med i kampen om det øverste trin, men både McNeice (3’er i Rom, red.), Joe Skipper og en hurtig australier, Mitchell Robins, der har vundet Europa Cups med et afsluttende løb på 31 lav, bliver svære at slå, lyder det fra Thomas Strange.

Her på redaktionen ønsker vi Thomas Strange al mulig held og lykke, præcis ligesom vi gør til de to danske age groupere der også er til start i Finland i morgen.

Danske deltagere i Challenge Turku 2017

MPro

28 Thomas Strange, OTK/Tri Team SDU

M45-49

282 Michael Freltofte, SMT

M65+

344 Lars Heide, Skovshoved Triathlon Klub

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply