Tyske Timo Bracht havde på forhånd annonceret at Challenge Roth vil være det sidste race i hans karriere, og hvilken måde at slutte det af med. Efter at have vundet i Roth i 2014, blev han i søndags nummer fire mod nogle konkurrenter der bare var hurtigere på løbet.
Han er ni-foldig IRONMAN-mester med tre europæiske titler, han er sluttet så højt som nummer fem i Kona og han vandt Challenge Roth i 2014.
I en alder af 41 år så én af Tysklands bedste triatleter gennem tiderne, Timo Bracht, i søndags ud til at være på vej til endnu en Roth-titel efter at have haft en af sine ‘bedste svøm-cykel kombi i karrieren’, men havde bare ikke farten på løbet til at hamle op med de noget yngre atleter.
Alligevel sluttede Bracht sin karriere med en beundringsværdig fjerdeplads.
Timo Brach har altid været kendt for sin fart på de afsluttende 10 kilometer på et marathon – en fart der for alvor kom til syne da han vandt sine to IRONMAN EM-titler i Frankfurt i 2007 og 2009, hvor tilskuerne blev vidne til hans utvivlsomme talent.
Et talent der rakte til en smuk karriere med adskillige internationale sejre og topresultater, og som altså endte i den store fest i Roth i søndags.
– Jeg havde en rigtigt god dag, og det sætter jeg meget pris på. Min svøm-cykel kombi var en af de bedste i hele min karriere, og så vidste jeg hurtigt at det ville blive hårdt på løbet,” fortæller Timo Bracht til Triathlonworld.com kort efter at have passeret målstregen.
– “Det første halvmarathon var meget lang og jeg havde ikke rigtigt den der topfart til at gå efter sejren. Men set i bakspejlet, var det bare en stor fest derude. Stor respekt for drengene og for folkene derude, der var med til at skabe den her dag for mig.”
Det er dermed en vemodig Timo Bracht der nu officielt har kørt sit sidste race som pro, men samtidigt er han også glad for sin beslutning om at gøre en ende på karrieren i lige netop Roth.
– “Hele dagen var meget mere end bare svømning, cykling og løb. Det var den bedste beslutning jeg kunne tage, at slutte min karriere i Roth,” slutter Timo Bracht i sit interview med Triathlonworld.com.