Der er ikke mange danskere til start når startskuddet lyder til dette års IRONMAN Arizona på søndag. Til gengæld er det en lille slagkraftig gruppe danskere. I pro-feltet finder vi nemlig både Helle Frederiksen, Michelle Vesterby og Andreas Borch.

Samtidigt er der også en enkelt dansk age grouper på startlisten. Det er Jan Finkas, der stiller til start i M50-54.

Foran de tre danske pro’ere og den eneste danske age grouper, venter der en mere eller mindre flad rute, der – hvis varmegraderne ikke er for høje – lægger op til hurtige tider. Og lige præcis det med temperaturen ser ikke ud til at blive det helt store issue.

Vejrudsigten melder nemlig om 27 grader. For en dansker er det nok en smule til den gode side, men på den anden side, så er alle de tre danske pro’ere varm til at konkurrere i sådanne varmegrader.

Michelle Vesterby vil viske Hawaii væk

Særligt Michelle Vesterby har prøvet værre temperaturer. Og så har hun også prøvet sig af på ruten før.

– Året sidste stævne Ironman Arizona. Har et specielt forhold til stedet, da det var her jeg lavede min første Ironman i 2011. Siden har jeg lavet den to gange mere, så jeg føler mig på hjemmebane. Jeg bor hos en supersød familie, hvor jeg elsker at kunne give noget tilbage, fortæller Michelle Vesterby da vi fanger hende til en kommentar forud for Arizona.

Når Michelle tager hul på de 3800 m svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb på søndag, bliver det kulminationen på en travl periode, hvor både foredrag og hendes bogudgivelse har fyldt en del.

– Jeg har haft travlt siden IRONMAN Hawaii, med både bogudgivelse og foredrag. Målsætningen herover er derfor at nyde året sidste race. Smile som i København og slutte sæsonen af med en god oplevelse. Jeg elsker Arizona. Jeg har jo haft 12 gode måneder med 2 IRONMAN-sejre og ét podium i IRONMAN-regi. Så har racet meget, fortsætter Vesterby og løfter derefter sløret for sit overordnede mål;

– Så for mig er målet, at få visket Hawaii væk. Op på hesten og gå en ny sæson i møde med oprejst pande. Jeg elsker at race og det er derfor jeg er på startlinien igen. Jeg lover at efterlade alt derude. Så må vi ses hvad kroppen kan mestre.

Andreas Borch satser på top ti

I herrernes pro-felt, har vi Andreas Borch på startstregen. Andreas kørte IRONMAN Barcelona for godt og vel halvanden måned siden, og på søndag skal femtendepladsen fra Spanien gerne forbedres.

Andreas selv, føler sig i hvert fald klar til udfordringerne der venter forude.

– Jeg føler mig ok klar. Kroppen er hvor den skal være, her et par dage før race. Startlisten for pro-atleterne er skarp, men lad os se hvem det er på startstregen søndag morgen, fortæller Andreas Borch.

Og Andreas’ mål er klart. Han skal gerne en tur i top ti og han er opsat på at skulle kæmpe for hver placering.

– Jeg tror jeg har okay chancer for at klemme mig i top 10, som også er målsætningen. Men der skal kæmpes for hver placering, som der altid skal. Det er sæsonens sidste race, så jeg vil gøre alt for at slutte sæsonen med et godt resultatet og en god præstation, slutter Andreas Borch.

Helle Frederiksen jagter Kona-point

Og så er der lige den sidste danske pro der er til start i Arizona. Nemlig Helle Frederiksen. Hun står overfor sin debut på den fulde distance, og det er netop af denne årsag, at valget er faldet på netop dette race.

Hun mener nemlig at ruten lægger op til en god førstegangsoplevelse, selvom en mindre stigning skal forceres tre gange. En stigning hun på ingen måde er bekymret for.

– Det er ingenting. Det er seriøst ingenting. Jeg tror bare det bliver rart, at der lige kommer en lille bule på vejen, i stedet for at det er pandekagefladt. Man kan sætte sig lidt op og man kan slappe lidt af ned af bakken. Så det tror jeg splitter det godt op, fortalte Helle Frederiksen i dette interview i sidste uge.

Søndag skal da også gerne blive en god dag for Helle. Målet er nemlig at indkøre point på Kona-kontoen, og med sine 2000 point fra 70.3 VM for to måneder siden, vil en fornuftig portion point i Arizona, bringe hende en hel del tættere på Kona-kvalifikationen.

– Nu skal det være. Jeg har det meget sådan, at jeg vil gerne mestre de distancer, som jeg ligesom påtager mig, så godt som jeg føler jeg kan. Jeg siger ikke at jeg ikke kan blive bedre på 70.3, men jeg synes ligesom jeg har opnået nogle gode resultater. Og jeg synes jeg er klar både mentalt og fysisk, til at køre den helt fulde nu, fortalte hun i samme interview.

De danske startnumre i IRONMAN Arizona 2017

Startskuddet til dette års IRONMAN Arizona går på søndag klokken 14.40 og herunder kan du se de fire danskeres startnumre.

FPro

47 Michelle Vesterby
53 Helle Frederiksen

MPro

12 Andreas Borch

M50-54

2957 Jan Finkas

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply