Julemåneden nærmer sig med hastige skridt, men det på trods fortsætter sæsonen for både danske age-group og pro-triatleter kloden rundt. Mange, ligesom Esben fortalte om i denne artikel, er på jagt efter de eftertragtede Hawaii-point. Denne weekend er Ironman Cozumel på programmet i Mexico – stedet, hvor OL-sølvvinder Jonathan Brownlee for få måneder siden dejsede om i varmen, lige inden målstregen ved kortdistance VM. En dramatisk afslutning, der blev kendt over hele verden. Nu på søndag er der to danske pro-kvinder til start selvsamme sted – blot på den helt lange distance. Og det er ikke hvem som helst.
Det er Danmarks to stærkeste kvinder på ironman-distancen.
Den ene, kendt under mottoet “keep smiling”, placerede sig på en flot 6. plads ved VM på Hawaii i starten af oktober. Den anden har kæmpet sig tilbage til toppen af sporten efter at have tilbragt 19 dage i coma efter et forfærdeligt cykelstyrt.
Pastaparty.dk har haft fat i Michelle Vesterby og Camilla Pedersen for at høre om deres tid efter Hawaii, optakten til Ironman Cozumel og om at cykle i cirkler.
Tiden efter Hawaii
Ironman er en distance, der som følge af dens utrolige længde, kræver særdeles meget restitution mellem konkurrencer. Samtidigt er Ironman Hawaii – det uoffcielle verdensmesterskab på Ironman distancen – det absolutte højdepunkt og topningsstævne for triatleter med ironman som hovedfokus. Træningen bliver bygget op, så alt det hårde arbejde kulminerer på den éne dag – og samtidigt sætter man sig også 100% op mentalt. Det kan koste kræfter i den efterfølgende periode. Netop tiden efter Hawaii har været præget af lidt mere ro og anderledes aktiviteter for Camilla Pedersen:
– “Efter Hawaii har der været lidt off-season og jeg har bare nydt at være hjemme og have mine spinning timer, løbe let i skoven, svømme med svømmerne igen, og træne lidt af det jeg normalt ikke må/kan, som for eksempel ishockey”, fortæller hun om hendes gamle idrætsgren, hvor hun altid spillede med drengene.
Også Michelle har sluppet den ultra-fokuserede livsstil, der kræves op mod de vigtige stævner, for en periode:
– “Jeg har selvfølgelig holdt et lille mentalt break – fejret min 6. plads med et par gode byture, men formen er helt sikkert ikke helt gone!” fortæller hun, og ligger samtidig vægt på at træningen er gået rigtig fint i den mellemliggende periode: “Jeg har haft nogle rigtig gode og lovende træningspas på det sidste – og ruten er god til mig!”
Fighter-viljen er klar – på trods af dårlig optakt
For Camilla har optakten til den kommende Ironman bestemt ikke har været fantastisk, og hun har ikke fået trænet så meget som hun gerne ville, på grund at private ting, der måtte prioriteres. Men den fighter-vilje, som Camilla er så kendt for, fejler dog ingenting:
– “Kroppen og hovedet er træt, efter en lang sæson med MANGE bump på vejen, men humøret er stadig højt, og jeg ser kun positivt på alle situationer, selvom de ikke er nemme”, fortæller esbjerg-pigen.
Forholdene på Cozumel er fine, fortæller Camilla, men tilføjer så:
-“Men har aldrig haft SÅ dårlige cykelben som jeg har for tiden… De er dårligere end da jeg lige var startet med tri!” Dog kunne man efterfølgende læse på hendes facebookside – efter et netop overstået cykelpas – at benene vidst var ved at indfinde sig igen. Ifølge hende selv, er hun dog lige nu langt fra det niveau hun fysisk set har været på de sidste 5 år. De hårde ting, hun har kæmpet med, tager mere energi, end man forventer, fortæller hun, men understreger så:
– “Jeg er stadig klar til at kæmpe, og yde 100% hvad jeg kan. Man ved aldrig hvad der kan ske undervejs, så viljen er der stadig!”
Om valget af IM Cozumel
De triatleter, der har Hawaii som hovedfokus, lægger ofte en ironman sent på året for tidligt at samle point på kontoen til næste års VM – og kan dermed undgå at køre for mange udtrættende konkurrencer i den kommende sæson frem mod selve konkurrencen på Hawaii. Således har Michelle gjort de sidste par år – hvor valget ofte er faldet på Ironman Arizona i USA. Om hvorfor valget netop faldt på dette stævne i år, fortæller hun:
-“Jeg har kørt Arizona tre gange og Cozumel to gange … og kan egentlig bedre lide racet i Cozumel. Der er meget opmærksomhed på Arizona og efter mit Hawaii havde jeg mere brug for roen her! Derudover kunne Camilla og jeg rejse sammen og som bonus er Luc her og det var egentlig hans beslutning!”
Men ifølge Michelles træner spiller Ironman Cozumel ikke kun en point-rolle i forhold til Hawaii næste år. “Dette race er allerede forberedelse til næste Kona i Lucs bog”, fortæller hun, og tilføjer så med et smil:
– “Og jeg skal jo bare gennemføre søndag for at min plads er sikker!! Når man er top 8 er man så godt som sikker med point! 6. plads helt sikkert blot ved gennemførsel.”
Tid til sjov – og vin
Fælles for dem begge er, at sæsonen lakker mod enden og at det handler om at have det sjovt.
“Det er svært at sætte sig 100% op til alle race, og gør man det, er man ikke klar, når det rigtig gælder.” fortæller Camilla, og tilføjer så med tanke på konkurrencen på Cozumel: “Det er for sjov. Hovedet er andre steder og jeg glæder mig til at komme hjem, finde et sted og bo, flytte, og se frem til 2017”.
Også Michelle ser frem til planerne efter den overståede konkurrence:
– “Jeg har 12 timer i DK inden jeg rejser til Syd Afrika, hvor jeg skal til bryllup ved Jodie Swallow og James! Her medbringer jeg ingen løbesko eller cykel!! 1 uge total afslapning og masser af vin!!!” fortæller hun med et stort smil.
Om at køre i cirkler – eller?
Undertegnede har været adskillige gange på Cozumel, og det skal blot konstateres, at der er én cykel rute. Turen rundt om øen. Så den kender man godt – især når man er langdistance-triatlet. Men Michelle holder af simpliciteten, fortæller hun, da hun bliver spurgt ind til om hun bliver træt af at køre i den samme cirkel på øen:
– “Det er jo 3 x 60km – så ret store cirkler! Jeg elsker det! Keep it simple! Blæsende, ingen bakker, solskin og masser af vand! Jeg er fan! Og tre omgange gør de 180km overskueligt”, fortæller Michelle om ruten og forholdene på den solbeskinnede mexicanske ø.
I hvert fald bliver det spændende at følge med i de to danske pigers konkurrencer på søndag. Så må vi se, hvad den mexicanske mole, lokale tacos, sol og et par “drinks” i poolbaren gør godt for en Ironman-optakt. Helt galt kan det i hvert fald ikke gå! Glade triatleter er hurtige triatleter.
Dagene før dagen
Men hvordan forbereder de to piger sig egentlig rent træningsmæssigt på de hårde strabadser på søndag? I følge Michelle står den på afslapning. Hendes træning er done, fortæller hun og tilføjer: “Man kan kun dumme sig nu – så benene op og små træningsture for at holde kroppen igang!”
På samme måde går Camilla også ned i mængde op mod konkurrencen. Tre dage før konkurrencen byder træningen på en smule fart i to af de tre discipliner. Torsdagen program indeholdt 3 km svømning med intervaller, 2 timers cykling inklusiv 5×5 min omkring eller over IM pace og 45 min løb i jævnt tempo 4.20-4.30/km.
Fredag byder blot på 2 timers cykling samt briefing, mens lørdag handler om at holde kroppen igang og blive helt frisk. Her står træningen kun på 2 km svømning og 15 minutters let løb. Camilla gør, hvad hun kan, for at blive helt klar ovenpå en sub-optimal træningsperiode efter Hawaii, og understreger:
– “Jeg kan ikke være mere end tilfreds, hvis jeg ved, at jeg gør 100% hvad jeg kan. Så må vi se hvad det rækker til”. Heldigvis er det jo dét, man gør på dagen, der tæller – og ikke optakten. Vi tror på dig Camilla!
Her til sidst vinder nysgerrigheden frem – med en (nær-døds) oplevelse fra 2014 på selvsamme cykelrute i tankerne, må undertegnede vide: “Har i egentlig mødt nogle vildsvin?”
“Nope! Ingen vildsvin, men set en krokodille – slanger – og andet wildlife!”
Lidt vildt sker der alligevel på cykelruten uden hjørner.
Vi hos Pastaparty.dk håber på et super race for de to piger samt en fantastisk afslutning på sæsonen – i fantastiske omgivelser!
