Michelle Vesterby er bekræftet på startstregen i IRONMAN Arizona om kun få uger. Der er gisninger om at Helle Frederiksen også vil være at finde i det sydamerikanske fulddistancerace og nu melder Andreas Borch sig også på banen.
Det afslører Andreas Borch selv på sin Instagram-konto. Her deler han nemlig en selfie, hvor han beskriver at tallene er begyndt at se okay ud forud for IRONMAN Arizona.
I dette interview vi lavede med Andreas forud for IRONMAN Barcelona for en måneds tid siden, fortalte han, at målet for næste år er at stå på startstregen i Kona 2018.
Barcelona var første step på vejen mod Hawaii, og så planlagde han at køre endnu en IRONMAN i efteråret for at være tidligt ude med indkøring af de vigtige Kona-point. Hvilken en, havde han dengang endnu ikke bestemt sig for.
Men det har han så tilsyneladende nu, hvor han selv afslører at han kridter skoene i Arizona den 19. november.
Med Andreas’ femtendeplads i Barcelona, har han i denne kvalifikationsperiode indkørt 30 point og ligger på en 246. plads i KPR. En god portion point, er der dermed brug for når Andreas krydser målstregen i Arizona senere på måneden. Selvom kvalifikationsperioden dog er lang endnu.
Udover Andreas Borch, er Michelle Vesterby også bekræftet på startlisten i Arizona. Og så er der stærke gisninger om at Helle Frederiksen får sin fulddistancedebut i samme race.