28 danske age groupere konkurrere på lørdag om Challenge Familys VM-titel i slovakiske Samorin. Og sammen med dem, starter også nogle af verdens største internationale stjerner.

Det kommer til at gå vildt for sig når der på lørdag køres den første udgave nogensinde af Challenge Familys egen VM-satsning The Championship. Stævnet bliver kørt i og omkring det slovakiske olympiske center x-bionic sphere, og til start er ikke bare 28 danske age groupere – nogle af sportens største pro-navne har også meldt deres ankomst.

Masser af store pro-navne til start

I både herre- og kvindefeltet er der en flot række af nogle af tri-sportens allerstørste internationale navne. Dem har vi kunne løfte sløret lidt for her.

Tager vi kvindefeltet først, så må én af de absolutte favoritter til at nappe sejren være Melissa Hauschildt. Hun kommer den 18. juni til Helsingør for at forsvare sin 70.3 EM-titel fra sidste år, og hun må dermed forventes at være i absolut topform.

Hun kommer dog til at få hård konkurrence af hollænderen Rachel Klamer, der i øvrigt får sin debut på distancen efter nogle år på ITUs kortdistancescene. Herudover stiller navne som Heather Wurtele og Annabel Luxford også til start.

Oprindeligt var racet også med i Helle Frederiksens sæsonplan, men hun har for kort tid siden meldt afbud på grund af en skade i læggen. Hun satser i stedet 100 procent på IRONMAN 70.3 EM i Helsingør om lidt over to uger.

Kigger vi lidt på herrefeltet, så bliver det svært at komme udenom Alistair Brownlee som absolut topfavorit. På lørdag skal han endnu engang stå ansigt til ansigt med rivalerne fra IRONMAN 70.3 St. George Sebastian Kienle og Lionel Sanders, hvor Brownlee i St. George gav de to superstjerner på distancen tørt på.

Koblet sammen med navne som 70.3 EM-vinderen fra sidste år Andreas Dreitz, vinderen af Super League Triathlon Richard Murray og hurtigsvømmeren Richard Varga, skal det nok blive et utroligt hårdt race i herrernes pro-klasse.

De danske deltagere i Challenge The Championship 2017

Samtidigt med pro-racet bliver der også konkurreret i age group-rækkerne, hvor Danmark er repræsenteret med 28 atleter. Dem har vi samlet herunder – og lad os så håbe at vi kan få os en enkelt eller et par Challenge verdensmestre.

F18-24

1000 Cahtrine Olsen

M18-24

2020 Søren Assing
2013 Martin Steen Thomsen

F25-29

1007 Helle Offersen

M25-29

2200 Morten Andersen
2133 Martin Bissenbacker

F30-34

1126 Sanne Stjernholm Andersen

M30-34

2237 Anders Eriksen

F35-39

1220 Lea Bang
2701 Louise Høeberg
1210 Gudrun Höskuldsdóttir
1221 Chiin-Hooi Tan

M35-39

1302 Kim Hjuler Jensen

F40-44

227 Mette Bjeld
207 Betina Meilandt
205 Charlotte Wøhlk

M40-44

2437 Anders Haugaard

F45-49

325 Jette Revsbeck

M45-49

2545 Ragnar Gudmundsson
1302 Preben Jacobsen
2512 Christian Jessen

F50-54

423 Pia Graagaard
2701 Susanne Holtet Wølck
2701 Mette Kolze Changizi

M50-54

1325 Ole Nikolajsen
2712 Henrik Elschner Pedersen
1331 Søren Balle Rasmussen
1312 Carsten Sumborg

Den komplette startliste kan ses her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply