Pressemeddelelse fra Dansk Triatlon Forbund: Fra efteråret 2017 er Aarhus 1900 Triathlons eliteafdeling blevet en officiel del af Dansk Triatlon Forbunds elite-setup.

I de seneste sæsoner har Aarhus 1900 Triathlons eliteafdeling leveret mange flotte og bemærkelsesværdige resultater på kort- og langdistancetriatlon. Resultaterne er kommet ud af et stærk elitemiljø og det ser ud til at Aarhus 1900 Triathlons store ungdomsafdeling, 1900 Tri Alligators, er klar til at understøtte eliteafdeling i årene fremover.

Denne flotte udvikling er en gevinst for elitetriatlon i Danmark og vil forhåbentlig medvirke til at vi i også i fremtiden vil fremstå som en stærk triatlonnation i international sammenhæng.

Sportschef i Dansk Triatlon Forbund Michael Krüger siger følgende om samarbejdet:

– Vi har været i løbende dialog med Århus 1900 omkring hvordan det nuværende setup kunne løftes og understøttes. Fra Dansk Triatlon Forbunds side er vi meget glade og tilfredse med det arbejde der er udført de sidste 2 sæsoner. På baggrund af dette, vil Århus 1900 Triathlon fra dags dato officielt indgå som en del af DTriFs officielle elite-setup. Dette er også meddelt Team Danmark, lyder det fra sportschef Michael Krüger.

På sigt kan flere elitemiljøer blive en del af Dansk Triatlon Forbunds elite-setup, såfremt det vurderes at det kan bidrage til at løfte dansk elitetriatlon som helhed.

Læs den originale artikel på DTriFs hjemmeside her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply